Farligt elektronikaffald vækker opsigt på Christiansborg: »Det er jo vanvittigt«

Tonsvis af miljøfarligt elektronikaffald har i årevis hobet sig op i flere af landets kommuner. Det har vakt opsigt blandt en række af Folketingets partier, som nu vil rejse sagen over for miljøminister Lea Wermelin (S).

Tonsvis af efterladt elektronikaffald kan have alvorlige konsekvenser for miljøet. Nu kræver flere af Folketingets partier svar på, hvordan det er kommet så vidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Kasserede computere, fladskærme, mobiltelefoner og batterier har i årevis hobet sig op i flere af landets kommuner.

Problemet er af så omfattende karakter, at tonsvis af elektronikaffald har ligget på den bare jord, hvor giftige stoffer fra affaldet ifølge flere miljøeksperter kan være sivet ned i jorden og derfor kan forurene grundvandet.

Berlingske kunne fredag aften dokumentere den bekymringsvækkende tendens, som blandt andet kan spores tilbage til den konkursramte virksomhed Danweee Recycling, der ved sin konkurs i januar 2018 efterlod sig minimum 15.000 elekttronikaffald, og en stor del af det er endnu ikke ryddet op.

Sagen har vakt stor opsigt blandt flere af Folketingets partier, som nu agter at rejse sagen over for miljøminister Lea Wermelin (S). Det presserende spørgsmål er: Hvordan kunne det gå så galt?

Sådan lyder forundringen fra blandt andre Jacob Jensen, miljøordfører for Venstre. Han har i sinde at bede om en redegørelse for sagens forløb fra miljøministeren, så man kan rette op på problemet og sikre sig, at lignende ikke gentager sig. Jacob Jensen peger på, at den »forfærdelige sag« måske kan skyldes den retlige proces for det konkursramte Danweee Recycling.

»Vi har jo virksomheder, der skal håndtere den slags, hvilket jeg synes er fornuftigt – der er heldigvis mange, som er dygtige til det. Men når der er virksomheder, som ikke kan klare det, kan man – ud fra et miljøsynspunkt – ikke kan lade normale konkursretlige regler gå i gang, fordi det kan tage årevis, før man får ryddet op i sådan et bo,« siger han og henviser til det konkrete eksempel, hvor der er tale om en konkurssituation.

»Det skal vi som samfund håndtere omgående, og så kan vi derefter finde ud af, hvem der har det retlige og økonomiske ansvar. Vi ved, at hvis man ikke får dæmmet ind i tide, så bliver regningen i sidste ende langt større, når der først skal ryddes op,« lyder det fra Jacob Jensen.

René Christensen, miljøordfører for Dansk Folkeparti og formand for Miljø- og Fødevareudvalget.

»Det er fuldstændig molboagtigt, det vi gør nu. Vi snakker om at være grønne, men vi har noget lovgivning, som gør, at vi opfører os fuldstændigt skørt.«


»Molboagtig« lovgivning

Miljøordfører for SF, Carl Valentin, agter ligeledes at rette henvendelse til miljøministeren i sagen, som han finder både »voldsom« og »dybt bekymrende«.

»Jeg synes, at denne sag viser den fare, der er, når man laver privatisering af vigtige samfundsfunktioner. Her står vi i en situation, hvor virksomheden går konkurs, og derfor er det også vigtigt, at der i situationer, hvor man har valgt at privatisere, er en plan for, hvordan de funktioner bliver varetaget i konkurstilfælde. Lige nu lander det mellem nogle forskellige stole, hvor potentielt store problemer ikke bliver løst. Det kan vi jo ikke leve med,« siger Carl Valentin. Han mener, at roden af problemet også omhandler det gængse forbrug af ny elektronik:

»Folk køber elektronik for ofte, fordi mange produkter ikke er designet til at kunne holde i længere tid. Her synes jeg, det er vigtigt, at vi forlænger reklamationsretten, sådan at virksomheder bliver presset til at lave nogle produkter, der holder, og så vi i det hele taget får mindre elektronikaffald,« siger Carl Valentin, som peger på, at reklamationsretten eksempelvis kunne hæves til fire år fremfor de to år, som gælder i dag.

Også miljøordfører for Dansk Folkeparti og formand for Miljø- og Fødevareudvalget René Christensen fremhæver privatisering af den type opgave. Omvendt mener han, at man burde liberalisere området noget mere med henblik på at få fri konkurrence på affaldshåndtering.

Han påpeger, at kommunerne og det private har forskellige retningslinjer for genanvendelse af affald – hvilket ifølge ham ikke er hensigtsmæssigt.

»Det er fuldstændig molboagtigt, det, vi gør nu. Vi snakker om at være grønne, men vi har noget lovgivning, som gør, at vi opfører os fuldstændigt skørt. Man har noget affald, som har en værdi, men fordi det er afleveret på en kommunal plads, så må man ikke genbruge det. Er det afleveret på en privat plads, må man gerne. Det giver jo ingen mening, at det offentlige forurener mere end det private,« siger René Christensen, som mener, at man bør ændre lovgivningen på området.

Mai Villadsen, miljøordfører for Enhedslisten.

»Spørgsmålet er, om det her er kæmpe brølere, der er sket på kommunalt niveau, eller om der er behov for en ny regulering.«


»Kæmpe brølere«

Mai Villadsen, miljøordfører for Enhedslisten, er »rystet« over, at der i Danmark ikke er mere styr på affaldshåndtering, når en ansvarlig virksomhed går konkurs.

»Det er jo vanvittigt. Jeg synes, det er fuldstændig ubegribeligt, at det kan lade sig gøre. Jeg har også tænkt mig at involvere miljøministeren i sagen. Sådan noget må simpelthen ikke ske,« lyder det fra Mai Villadsen.

»Spørgsmålet er, om det her er kæmpe brølere, der er sket på kommunalt niveau, eller om der er behov for en ny regulering. Jeg kan ikke konkret sige, hvad der er gået galt, uden først at have set på det. Men der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at tage det her dybt alvorligt,« tilføjer hun.

Hos Det Konservative Folkeparti fremhæver miljøordfører, Egil Hulgaard, at sagen sender et dårligt signal til de mange borgere, der gør en indsats for at sortere deres affald i hjemmet. Derfor mener han, at man bør føre bedre tilsyn for at sikre, at affaldet håndteres, som det skal.

»Tilsynet har i denne sag ikke været stærkt nok. Om det er miljøtilsynet eller kommunernes tilsyn eller en sammenkobling af de to, ved jeg ikke. Men uanset så har tilsynet jo ikke været tilstrækkeligt. Det skal vi altså have styr på, hvis vi skal have en tilstrækkelig tillid blandt de borgere, der gør en indsats med at sortere,« siger han.