Fagfolk: Stort set umuligt, at sprængstof til bombeangreb er stjålet i Danmark

Sprængstoffet fra bombeangrebene i København stammer næppe fra Danmark, vurderer flere branchefolk. Der findes kun én leverandør af sprængstoffer i Danmark. Sprængstofferne skal opbevares i en støbt betonbunker med boksdør og en alarm med direkte forbindelse til alarmcentralen. I Sverige forekommer det derimod, at sprængstoffer bliver stjålet.

Afspærring, politi og ødelæggelser efter eksplosion ved nærpolitistationen på Hermodsgade på Nørrebro i København lørdag den 10. august 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Sprængstoffer i Danmark er underlagt så strenge krav om kontrol, at det er noget nær umuligt at stjæle dem fra danske virksomheder. Det fortæller en række branchefolk til Berlingske, efter at ni eksplosioner har ramt hovedstadsområdet i løbet af et halvt år. De seneste to har ramt Skattestyrelsen og politiet i København med få dages mellemrum i det, som politiet efterforsker som overlagte angreb.

Det er fortsat uvist, hvor sprængstofferne til eksplosionerne stammer fra. En del af efterforskningen er rettet mod Sverige, efter at to svenske mænd er henholdsvis anholdt og efterlyst for angrebet på Skattestyrelsen.

Der tegner sig da også et billede af, at sprængstofferne efter alt at dømme kommer fra udlandet snarere end fra Danmark. Det viser Berlingskes undersøgelse af sagen.

To svenske mænd er henholdsvis anholdt og efterlyst for angrebet på Skattestyrelsen, men deres motiver og deres forbindelse til Danmark er fortsat ikke offentligt kendte.

Eksperter vurderer, at begge de seneste eksplosioner skete med højeksplosivt sprængstof, kendt som brisant sprængstof, der både bliver brugt i Forsvaret og i civile entreprenør- og nedrivningsvirksomheder.

Den kraftige eksplosion hos Skattestyrelsen på Østerbro i København kan kun være udløst af et højeksplosivt sprængstof, vurderer en specialist fra Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson .

Næppe fra Forsvaret eller civile virksomheder

Forsvaret har ikke mistet den type sprængstof i de seneste fem år, fortalte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse tidligere på ugen. Og det er altså stort set umuligt, at sprængstofferne kommer fra nogen af de civile virksomheder, der håndterer sprængstof i Danmark.

»Sikringskravene er meget, meget høje. Hvis alle følger reglerne, er det meget usandsynligt, at sprængstoffet er blevet stjålet i Danmark. Det kan jeg ikke tro er sket,« siger Kenneth Wegge, som ejer virksomheden Sprængningstjenesten, som er den største civile køber af sprængstof i Danmark.

Samme melding lyder fra flere fagfolk, som Berlingske har talt med, men som ikke ønsker at tale til citat.

For det første kan virksomheder med adgang til sprængstoffer i Danmark tælles på en hånd. Entreprenørfirmaer og nedrivningsfirmaer benytter oftest underleverandører til sprængning, og dem er der ganske få af.

For det andet opbevarer sprængningsfirmaerne ikke selv sprængstof. Sprængstoffet kan kun købes ét sted i Danmark, hos virksomheden Orica, som er eneforhandler i Danmark. Og bestillinger kræver politiets tilladelse.

»Hvis jeg skal sprænge en bygning, så skal jeg ansøge politiet om tilladelse til at sprænge den konkrete opgave. Politiet giver så tilladelse til en sprængning med bestemte dimensioner. Med den tilladelse i hånden kan jeg erhverve en bestemt mængde sprængstof hos leverandøren. Hvis jeg skal bruge ti kilo, får jeg tilladelse til at købe nøjagtig ti kilo. Og hvis jeg ikke bruger det hele, skal resten leveres tilbage til leverandøren,« siger Kenneth Wegge.

Omkring 99 procent af det brisante sprængstof, der anvendes i Danmark, er ifølge branchefolk dynamit, der ofte består af plastisk sprængstof. I sjældnere tilfælde anvendes pentrit, som er et såkaldt højbrisant sprængstof og bruges til  særligt krævende sprængningsopgaver.

I en betonbunker med direkte forbindelse til alarmcentral

Når man bestiller sprængstof hos Orica, henter man det i et industriområde i Hovedstadsområdet. Heller ikke her bliver sprængstoffet opbevaret i længere tid ad gangen. Leverandøren henter sprængstoffet i en bunker på et ikke offentligt oplyst område.

For det tredje skal leverandøren opbevare sprængstoffer i en støbt betonbunker med en boksdør, der er godkendt af politiet. Og udstyret med en alarm, der går direkte til vagtcentralen. Det foreskriver den såkaldte bekendtgørelse om eksplosivstoffer.

»Og hvis sprængningsfirmaerne bliver udsat for tyveri efter udleveringen af sprængstof, så opdager vi det med det samme. Fra det øjeblik, jeg har sprængstofferne i min varetægt, skal jeg holde dem under observation, indtil de enten er brugt eller tilbageleveret. Så det er ikke muligt, at de bliver stjålet fra min virksomhed, uden at jeg stifter bekendtskab med tyven,« siger Kenneth Wegge.

Efter hver sprængning skal sprængningsfirmaerne indberette til politiet, hvor meget sprængstof der er anvendt, og hvor meget, der er leveret tilbage.

»Så sprængstoffet bliver kontrolleret gennem flere led undervejs i kæden,« siger Kenneth Wegge.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) besøgte Hermodsgade efter en eksplosion ramte nærpolitistationen på Nørrebro i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali.

Pilen peger mod Sverige

I Sverige forekommer det imidlertid, at sprængstoffer bliver stjålet. De svenske regler for sprængstoffer ligner de danske, men der er langt flere virksomheder i berøring med sprængstoffer i Sverige, som ifølge branchefolk herhjemme anvender »lige så meget sprængstof på en time, som Danmark anvender på et år«.

I Sverige kræver stort set alt anlæg af vej og jernbane sprængninger på grund af den granitholdige undergrund, ligesom landet har omfattende minedrift.

I 2016 blev en ukendt mængde sprængstoffer stjålet fra Jönköping Kommune. Tidligere i år fandt politiet 39 kilo sprængstof sammen med 8 kilo amfetamin i et hjem i Kåseberga.

Og da svensk politi i januar i år afsluttede tre måneders frit lejde for indlevering af sprængstoffer, havde politiet i Uppsala modtaget over 14 kilo sprængstof.

Københavns Politi, som efterforsker eksplosionerne i Danmark, har ikke oplyst, hvor sprængstofferne vurderes at stamme fra. Og da statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag meddelte, at regeringen vil skærpe grænsekontrollen mod Sverige, oplyste hun heller ikke, om det skyldes en frygt for transport af sprængstoffer over grænsen.

Sverige har gennem flere år været plaget af eksplosioner, der har meget til fælles med eksplosionerne i København. Som Berlingske skrev torsdag, er det ifølge de svenske myndigheder personer fra bandemiljøet, der står bag eksplosionerne.

»Dette er måske Sveriges største samfundsproblem,« udtalte indenrigsminister Mikael Damberg i juni, da antallet af eksplosioner i Sverige havde rundet 93 i de første fem måneder af 2019. Sidste år oplevede Sverige i alt 162 eksplosioner.

Berlingske har spurgt Rigspolitiet, om der er registreret tyveri af sprængstoffer fra civile virksomheder i Danmark i løbet af de seneste år. Vi har også bedt politiet i Sverige om en oversigt over stjålne sprængstoffer, men hverken i Danmark eller Sverige har politiet besvaret henvendelserne.