Få intensivpladser, men godt coronaberedskab i Danmark

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at Danmark råder over relativt få intensivpladser, men eksperter vurderer, at vi hurtigt kan omdanne almindelige pladser til intensive, hvis det bliver nødvendigt.

Hvis vi undgår, at for mange bliver smittet samtidig, vurderer eksperter, at vi har intensivpladser nok. Det vil også være muligt at udvide kapaciteten yderligere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsen har tidligere vurderet, at op mod 500.000 danskere kan rammes af coronasmitten, og at op mod 10.000 vil kræve indlæggelse. Derfor er alle regioner blevet bedt om at tælle op, hvad de kan stille med af intensive sengepladser i tilfælde af et større coronaudbrud i Danmark. Berlingske har fået indsigt i oversigten, som viser, at vi på nuværende tidspunkt råder over 431 respiratorpladser, 112 sengepladser med mulighed for anden intensiv behandling end respirator og 603 opvågningspladser i sundhedsvæsenet.

Derfor er det afgørende, at smitten ikke spredes for hurtigt i Danmark, oplyser overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg:

»Det afgørende er at undgå en meget stejl kurve, hvor rigtig mange bliver smittet inden for en uge eller to, fordi det vil lægge et meget stort pres på sundhedsvæsenet,« siger hun.

Selv om det umiddelbart ikke lyder af mange pladser, så har alle regioner beredskabsplaner, som sikrer, at behandlings- og plejekapaciteten kan udvides. I det arbejde er der mange faktorer at tage hensyn til, blandt andet at covid-19-syge ikke skal smitte øvrige behandlingskrævende patienter.

»Vi arbejder hele tiden med, hvordan man kan udvide kapaciteten og antallet af sengepladser i forbindelse med forskellige scenarier for smitte med corona. Derfor er vi lige nu i gang med at se på kapaciteten for intensivt behandlingskrævende patienter sammen med regionerne,« siger Bolette Søborg.

Inddæmme smitte og lade epidemikurven flade ud

Myndighederne med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har netop indført en række nye tiltag for at inddæmme og reducere smitten. Strategien er at undgå, at alle bliver smittet på samme tid.

Det vurderer professor i virussygdomme på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen er afgørende.

»Meget afhænger af vores evne til at inddæmme smitten og lade epidemikurven flade ud, når den antagelig kommer, så vi ikke overbelaster det antal senge, vi har. Set i globalt perspektiv mener jeg, at vi er godt rustet herhjemme, men ingen har et uendeligt antal pladser, og man kan risikere, at det hele vælter. Men det kan man ikke gøre noget ved her og nu, så det vil jeg helst ikke tænke på,« siger han.

Formanden for Lungeforeningen, Torben Mogensen, der er forhenværende vicedirektør for Hvidovre Hospital og speciallæge i anæstesiologi, er fortrøstningsfuld, selv om han repræsenterer nogle af dem, der kan blive hårdest ramt.

»Jeg tror, at vores beredskab er godt nok, for hvis det går helt galt, og Danmark kommer ud i en katastrofesituation, så vi må stoppe alle øvrige behandlinger, kan alle vores narkoseapparater omdannes til at bruges som respiratorer. Så vi har en voldsom ekstra kapacitet. Langt de fleste sengestuer er også indrettet, så de med hjælp af en narkoserespirator kan omdannes til en intensivplads på meget kort tid. Vi regnede på det i forbindelse med svine- og fugleinfluenzaen, og det viste, at vi er godt rustet, hvis der kommer en epidemi,« siger han.

Ledende overlæge på anæstesiologisk afdeling ved Hvidovre Hospital Claus Lund bekræfter, at narkoseapparaterne kan bruges som respiratorer, men mener at flaskehalsen er personale.

»I et vist omfang kan vores narkoseapparater omdannes til respiratorer, men det er ikke udstyret, vi i første omgang kommer til at mangle, hvis der kommer en epidemi i Danmark, det er personale,« siger han.

Det bekymrer ham dog ikke.

»Jeg tror slet ikke, det kommer så vidt i Danmark. Det er ikke en særlig farlig sygdom, og den danske model for inddæmning er god. Behovet for intensivpladser bliver blandt andet beregnet ud fra erfaringerne i Kina og Italien. Men verden rundt varierer kriterierne for at komme på intensiv, så derfor kan man ikke nødvendigvis vurdere, hvor mange intensivpladser vi får brug for i Danmark ud fra andre landes erfaringer,« siger Claus Lund.

139 intensivpladser i Region Hovedstaden

Berlingske har – ud over de samlede tal, som regionerne har indsamlet til Sundhedsstyrelsen – også tal for den nuværende kapacitet i Region Hovedstaden. De viser, at regionen netop nu råder over 139 intensivpladser med mulighed for respiratorbehandling. Derudover er der 61 pladser uden respiratorbehandling. Regionen har ikke nået at opgøre den nuværende belægningsprocent for de 78 af respiratorsengepladserne, der er på Rigshospitalet, men på de øvrige hospitaler er belægningsprocenten mellem 40 og 100 procent.

Regionen oplyser dog, at de tal skal ses med store forbehold, og koncerndirektør Svend Hartling understreger, at tallene kun viser, hvordan det ser ud netop nu:

»De her tal skal man tage med forbehold, for det er ikke opgjort helt ens på tværs af hospitaler og regioner. Det er en første opgørelse over intensiv kapacitet, som den ser ud lige nu, og vi er ved at lægge en plan for, hvordan der kan skabes mere intensiv kapacitet, hvis der bliver brug for det.«