Allerede i 11. uge af en graviditet kan man i dag foretage undersøgelser, der viser, om et foster har kromosomforandringer eller andre genetiske handicap eller sygdomme.
På det grundlag er der flere kvinder, der vælger at få foretaget en abort.
Og det bekymrer Det Etiske Råd.
I en ny udtalelse fra rådet har medlemmerne taget spørgsmålet op, om den etiske balance mellem provokeret abort og fosterdiagnostik i dag er, som den skal være.
Det er et flertal i Det Etiske Råd blevet enige om, at den ikke er. Det skriver DR.
11 ud af i alt 17 medlemmer i Det Etiske Råd gør ifølge udtalelsen opmærksom på, at »et program som det danske risikerer at understøtte tendenser til et selektionssamfund med unødige bekymringer hos gravide, unødige aborter og stigmatisering af personer med de sygdomme og funktionsnedsættelser, der undersøges for.«
Alle medlemmerne er enige om, at et offentligt tilbud om fosterundersøgelser generelt er godt – men rådets anbefaling er, at man fremover skal overveje at begrænse den viden, forældre skal have fra en fosterundersøgelse.
For det kan være kompliceret viden, som kan være svær at forstå, og rådet er derfor bekymret for, at beslutningen om abort kan blive foretaget på et forkert grundlag.
»Anbefalingen er, at man ikke skal kigge efter alt muligt. Der skal sættes nogle grænser for, hvor meget vi skal søge ind i generne for at finde nogle risikoforhold, som er måske meget små,« siger Leif Vestergaard Pedersen, formand for Det Etiske Råd til DR.
Hvor den grænse skal gå, og hvilke retningslinjer der skal gælde for fosterundersøgeler, mener Det Etiske Råd, at der skal nedsættes et udvalg bestående af læger, psykologer og antropologer til at bestemme.
Det Etiske Råd tager spørgsmålet om sammenhængen mellem aborter og fosterundersøgelser op efter indstilling af Udvalget vedrørende Det Etiske Råd.
