Et af regeringens skarpeste skyts for forsigtig genåbning skød over mål: »Bøssen var simpelthen rettet forkert«

Eksperter konkluderer nu, at Statens Serum Instituts (SSI) scenario for indlæggelsestallet i midten af april »er skudt langt over mål«. Flere kritiserer samtidig regeringen for at have trukket seruminstituttets scenario alt for hårdt op, selvom SSI netop gjorde opmærksom på usikkerheden i beregningen. Regeringen afviser kritikken.

Antallet af indlagte i midten af april, som Statens Serum Institut forudså, blev blandt andet brugt af sundhedsminister Magnus Heunicke (S), da han skulle argumentere for, hvorfor man ikke kunne åbne samfundet mere op. Tallet viser sig nu at være overestimeret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Det indlæggelsestal, som regeringen brugte som det helt afgørende argument for udformningen af genåbningen i februar, viser sig nu at være helt forkert.

»Der er ingen tvivl om, at beregningen er skudt langt over mål,« siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet og medlem af regeringens referencegruppe, Jes Søgaard.

Han bliver bakket op af Kjeld Møller Pedersen, der også er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet:

»Nu har vi endnu en gang set, at modelberegningerne skyder forkert.«

I februar viste beregninger fra Statens Serum Institut (SSI), at genåbningen, som den såkaldte Indsatsgruppe anbefalede, ville føre til cirka 870 indlagte midt i april. Det var de »sikreste tal«, som regeringen havde til rådighed, lød budskabet fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), få dage inden aftalen blev indgået 24. februar. Også Justitsminister Nick Hækkerup slog på tromme for budskabet.

»Hvis vi følger myndighedernes anbefalinger, betyder det, at vi, når vi når midten af april, må forvente at have omkring 870 indlagte på sygehusene i Danmark med covid-19. Det er markant flere end i dag,« skrev han i et Facebook-opslag.

Men de »sikreste« tal var overestimerede, viser det sig nu. Der er således 237 indlagte på landets hospitaler otte dage inden den omtalte dato. Dermed er vi langt fra de 870 indlagte, som blandt andre regeringen baserede sin genåbning på.

Samtidig er meldingen fra de største akutafdelinger på hovedstadens hospitaler, at man er langt fra at nå en kritisk belastning af coronasyge patienter. Onsdag tog indlæggelserne på Region Hovedstadens hospitaler et hop til 101. Det er det højeste antal siden slutningen af februar, men langt fra det hidtil højeste niveau i regionen på 486 omkring årsskiftet.

»De næste dage vil vi se, hvad folks ageren i påsken vil betyde. Min forventning er, at der vil komme en moderat stigning i indlæggelserne. Men de vil langt fra komme så højt op som i december og januar, fordi vaccinationerne af de ældre og sårbare slår igennem og vil begrænse indlæggelserne,« siger ledende overlæge Finn Rønholt​ på Herlev Hospital.

Dermed viser både de aktuelle indlæggelsestal samt forventningerne på hospitalerne et helt andet scenario, end hvad regeringen og SSI fremlagde i februar.

Beregningen var imidlertid også behæftet med en vis usikkerhed. Blandt andet var der stor usikkerhed om den såkaldte sæsoneffekt, som dækker over vejrets betydning for smitten, fortæller Jes Søgaard.

SSI kommunikerede dog denne usikkerhed klart og tydeligt ud, men alligevel blev konklusionen trukket hårdt op af flere ministre.

»Et af problemerne var, at regeringen kommunikerede indlæggelsestallet for skarpt. Beregningen var i virkeligheden et estimat mellem 400 og 1300 indlæggelser, men selv den nedre grænse på 400 indlagte har vist at være skudt over mål. Bøssen var simpelthen rettet forkert,« siger Jes Søgaard, der dog understreger, at det kan være vanskeligt at kommunikere som politiker.

Den konkrete aftale, som var blev indgået uden de blå partier, blev også kritiseret for at være for forsigtig. Venstre og De Konservative efterlyste blandt andet, at man lod efterskole- og højskoleelever i hele landet komme tilbage i skole.

Ifølge Jes Søgaard er det svært at konkludere entydigt, om partierne bag aftalen om den gradvise genåbning 24. februar kunne have åbnet mere. Han peger på, at der på daværende tidspunkt var flere usikkerhedsmomenter, der gav anledning til bekymring:

»Men i forhold til selve beregningerne kunne man måske godt have åbnet hurtigere op. Man skal dog også huske, at en tredje bølge indtraf i andre lande på det her tidspunkt. Det er formentlig også et parameter, der påvirkede politikernes vurdering,« understreger han.

Vil have mere genåbning

Det er dog ikke første gang, at SSI er for pessimistisk i sine beregninger. Også i forbindelse med forårets genåbning var instituttet upræcis i sin forudsigelse af, hvordan smitten ville udvikle sig, når samfundet genåbnede.

SSI var dog åben omkring beregningens forbehold, og derfor mener Venstre heller ikke, at SSI som sådan fortjener kritik for at have lavet en usikker beregning. Spørgsmålet er derimod, hvilke konklusioner man som politiker drager på baggrund af den.

»Jeg kan huske, at flere fra regeringen udlagde det som en sandhed, at der ville være 870 indlagte i midten af april. Ifølge regeringen var der nærmest en vis automatik i det, og derfor kunne man altså ikke foretage sig yderligere,« siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, og fortsætter:

»Jeg synes i den grad, at det var forkert, at de nærmest brugte det som en veletableret sandhed. Men i virkeligheden synes jeg nærmere, at det var et politisk spørgsmål, end det var et spørgsmål om beregninger.«

10. marts skrev direktør i SSI, Henrik Ullum, da også, at smitteudviklingen havde fulgt »et af de mere gunstige scenarier«.

SSI-direktørens budskab var altså, at vi ikke havde kurs mod 870 indlagte i midt april. Venstre og Dansk Folkeparti mener da også, at der er plads til at fremskynde genåbningen, når man tager i betragtning, hvordan smitten har udviklet sig.

Også yderligere end de faser, der allerede er aftalt, og som blandt andet har betydet, at de liberale erhverv er genåbnet, og at eleverne i 4.–8. klasse i denne uge er vendt retur i skole på halv tid.

»Jeg synes, at vi skal se på, om vi kan fremskynde nogle af de ting, som vi har skubbet til et senere tidspunkt. Vi ser eksempelvis gerne, at vi får åbnet hurtigere for fitnesscentrene,« siger Liselott Blixt, sundhedsordfører i Dansk Folkeparti, der dog gerne vil se, hvordan påskeferien har påvirket smitteudviklingen, før der træffes nogle beslutninger.

Hos Venstre ønsker man blandt andet, at restauranterne skal have lov til at åbne tidligere, og så forekommer det også »paradoksalt« for sundhedsordfører Martin Geertsen (V), at fitnesscentrene og den indendørs idræt fortsat er lukket.

Er det ikke vigtigt at se, hvordan den seneste genåbning og påskeferien påvirker smitteudviklingen, før man genåbner yderligere?

»Vi kan se, at udviklingen har været under kontrol, og uanset hvordan tingene udvikler sig over påsken, har vi udviklet en lang række redskaber som eksempelvis test, der gør, at vi kan holde smitten under kontrol. Så vi ser gerne, at man allerede nu genåbner mere,« siger Martin Geertsen.

Berlingske har forholdt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kritikken fra blandt andre Venstres Martin Geertsen, der mener, at regeringen kommunikerede tallet for skarpt.

Sundhedsministeriet oplyser i et skriftligt svar, at der ifølge ministeriets overbevisning har været »åbenhed« omkring de forbehold, beregningerne rummede:

»Sundhedsministeriet kan oplyse, at beregningerne er foretaget af førende eksperter inden for epidemiologi, matematisk modellering og andre relevante områder. Der har fra begyndelsen været åbenhed omkring de usikkerheder, beregningerne for genåbningsscenarier indebærer. Disse har desuden været eksplicit omtalt i rapporterne fra ekspertgruppen for matematisk modellering. Disse beregninger har ikke desto mindre været det bedst mulige faglige fundament for vurdering af mulighederne for forsvarlig genåbning.«