En uventet drejning stikker en kæp i hjulet på Danmarks militære ambitioner: »Det vil vække negativ opsigt i NATO«

En ellers positiv prognose for økonomien sætter nu Danmark i en prekær situation over for NATO. Forsvarsbudgettet følger ikke med fremgangen, og det kommer til at trække veksler på tålmodigheden i forsvarsalliancen, som i forvejen kritiserer Danmark for at underpræstere på forsvarsområdet.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) ved Camp Novo Selo i Kosovo under et besøg hos de danske udsendte i juli 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmarks militære udgifter skal i 2023 op på 1,5 procent af bruttonationalproduktet, det såkaldte BNP. Det besluttede et folketingsflertal i 2019 i et forsøg på at formilde NATO, som længe har kritiseret Danmark for ikke at trække sin egen vægt i forsvarsalliancen.

NATO rettede sidste år sin hidtil skarpeste kritik mod Danmark, som ifølge alliancens evaluering hverken er i stand til at forsvare sig selv militært eller bidrage tilstrækkeligt til NATO.

Og nu er der udsigt til yderligere dårlig stemning i forsvarsalliancen. Danmarks forsvarsudgifter kommer nemlig ikke til at runde de forjættede 1,5 procent i 2023, viser den seneste prognose fra Forsvarsministeriet og Finansministeriet.

I stedet kommer forsvaret til at bruge blot 1,44 procent af BNP. Umiddelbart en undseelig forskel, men i praksis betyder det, at der mangler et beløb i omegnen af halvanden milliard kroner. Det svarer til hele det beløb, forsvarsforligskredsen senest blev enig om at hæve forsvarsbudgettet med.

Det kan betyde, at Danmark kan forvente yderligere kritik fra NATO, siger to militærforskere, der følger international sikkerhedspolitik tæt.

»Når Danmarks forsvarsbudget alligevel ikke kommer op på 1,5 procent, så kan det selvfølgelig blive et problem,« siger Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

»Det stiller Danmark dårligere over for resten af NATO, end hvis tallet havde været 1,5 procent. Man kan jo sige, at det er en symbolsk grænse. Men politik handler om signaler; om hvordan tingene ser ud. Og selvfølgelig ser det bedre ud, hvis Danmarks forsvarsbudget når op på 1,5 procent af BNP,« siger han.

En ellers positiv udvikling

Ændringen skyldes vel at mærke ikke, at forsvarets budget bliver beskåret. Forklaringen er, at prognosen for Danmarks økonomi i 2023 nu ser lysere ud, end den gjorde i 2019, da aftalen blev indgået. Oven på genåbningen af samfundet overstiger aktiviteten og beskæftigelsen nu niveauet før coronapandemien, og dansk økonomi er på vej tilbage i en højkonjunktur.

Hvilket altså betyder, at det aftalte forsvarsbudget i 2023 på 36,2 milliarder kroner kun udgør 1,44 procent af BNP.

»I forsvarsforlig fastlægges forsvarsbudgettet ved ændringer til Forsvarsministeriets bevilling på finansloven – som det har været praksis under skiftende regeringer – og ikke som andel af BNP,« som Forsvarsministeriets presseafdeling skriver i en mail til Berlingske.

Men betyder det, at NATO vil se med mildere øjne på, at Danmarks forsvarsbudget alligevel ikke kommer op på 1,5 procent? Næppe, siger Henrik Breitenbauch.

»Der kommer trods alt ikke færre penge ind, end der er aftalt. Men sagen kan jo stadig godt være politisk alvorlig. For andelen af BNP skal jo stadig holdes op mod væksten i de andre landes forsvarsbudgetter. Det bliver vi jo målt og vurderet på i NATO,« siger han.

Nogenlunde samme melding lyder fra Lars Bangert Struwe, mangeårig militærforsker og nu generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen.

»Man kan godt forsøge at forklare sig ud af sagen med stigningen i BNP. Men det vil stadig vække negativ opsigt i NATO, at vi ikke lever op til det aftalte,« siger han.

Hvad er det konkrete problem? Danmark bliver jo ikke smidt ud af NATO.

»Problemet er, at når Danmark – og andre medlemslande – gør det her, så får de politikere i USA, som taler for at trække sig fra alliancen, en stærkere stemme. Det kan samtidig blive sværere for Danmark at få de ting igennem i NATO, som vi gerne vil. Det kan være samarbejde om fremtidige operationer eller deltagelse i store øvelser,« siger Lars Bangert Struwe.

Forsvarsminister Trine Bramsen besøgte KFORs hovedkvarter i Kosovo i juli 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms.

Et kerneland?

Samtidig aktualiserer sagen det penible spørgsmål om, hvorvidt Danmark stadig kan siges at være et kerneland i NATO. En status, som Danmark siden 00erne har oparbejdet gennem en aktivistisk udenrigspolitik med militære engagementer i verdens brændpunkter, men som over de seneste år er blevet udfordret.

»Samarbejdet handler selvfølgelig i sidste ende om reelle militære kapaciteter. Men det handler også om det politiske slagsmål om, hvor grænsen går for, at vi ikke længere kan siges at være et NATO-kerneland. Den debat vil altid være ukomfortabel for regeringen. Det er dér, det bliver rigtig følsomt. Både i den danske politiske diskussion og i diskussionen med NATO,« siger Henrik Breitenbauch.

NATO og ikke mindst USA har presset på for at få Danmark og andre NATO-lande til at bruge flere penge på militæret. Målet er to procent af BNP i 2024, som blev aftalt på et topmøde i Wales i 2014.

Presset fra USA er i særdeleshed blevet skærpet under Donald Trumps embedsperiode, og USA sendte i 2019 en delegation til både Grønland og København for at understrege forventningen om, at Danmark når op på to procent af BNP i 2024.

Men også NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, har gjort det klart, at deadline for at nå de to procent er 2024. Det gjorde han allerede i 2017, da han besøgte København.

Den målsætning kommer Danmark næppe til at indfri. Men presset affødte, at forsvarsforligskredsen i 2019 besluttede at øge forsvarsbudgettet fra 1,3 til 1,5 procent i 2023.

Med reduceringen fra 1,5 til 1,44 procent af BNP synes målet om to procent af BNP i 2024 endnu længere uden for rækkevidde.

Og for NATO har kommatallene betydning. Alliancen monitorerer medlemslandenes militærudgifter tæt og rangerede i sin seneste opgørelse landene i et udførligt diagram, hvor Danmark både ligger på den forkerte side af toprocentsgrænsen og medianen for medlemslandene, som er på 1,6 procent af BNP.

NATO rangerede i juni 2021 medlemslandene i et diagram, hvor Danmark ligger på den forkerte side af toprocentsgrænsen og medianen for medlemslandene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Defence Expenditure of NATO Countries (2014-2021), NATO.

Grundejeren, der ikke vil skovle sne

Sidste år nåede stemningen i forholdet et lavpunkt, da NATO rettede en historisk hård kritik mod Danmark i sin normalt meget afdæmpede evaluering af de danske styrker. Danmark trækker ikke sin egen vægt i forsvarsalliancen, og foruden spørgsmålet om penge handler det om konkrete kapaciteter, som Danmark har forpligtet sig til at levere.

Her trækker det især ned, at Danmark ikke i 2024 kan levere en kampklar brigade med 4.000 soldater og de fornødne tunge våben til at gå i krig.

»Manglen på fremskridt siden den seneste evaluering er bekymrende,« skriver NATO i den seks sider lange evaluering, som udkommer hvert andet år.

»Vi har et problem med vores allierede. De er ikke tilfredse med den danske regering på dette punkt. Man taler i NATO om, at Danmark taler meget om solidaritet, men ikke vil være med til at løfte byrden,« siger Lars Bangert Struwe.

»Det svarer lidt til en grundejerforening, hvor den ene ejer ikke vil skovle sne. Så ender det jo med, at de andre ikke skovler sne foran hans dør. De andre bliver trætte af dem, der ikke betaler og ikke leverer,« siger han.

I Venstre skaber de nye tal bekymring for Danmarks agtelse i NATO.

»Det er bekymrende, at vi i Wales har lovet to procent af BNP til forsvarsområdet, og så falder procentdelen rent faktisk i 2023. Det er ikke det signal, vi ønsker at sende til vores allierede,« siger Venstres vikarierende forsvarsordfører Christoffer Aagaard Melson.

»Det her bør ministeren tage meget alvorligt og indkalde forsvarsforligskredsen til et møde, så vi kan få diskuteret, hvordan vi håndterer situationen,« siger han.

Det er De Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, her i selskab med forsvarsminister Trine Bramsen (S) ved Folketingets nylige åbning, der har bedt Forsvarsministeriet om de opdaterede tal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Forhandlinger i 2022

Det er De Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, der gennem Folketingets forsvarsudvalg har bedt forsvarsminister Trine Bramsen (S) om de opdaterede tal. Og selvom tallene med stor sandsynlighed skaber en prekær situation i NATO-samarbejdet, kan situationen ikke lægges Trine Bramsen eller regeringen til last, påpeger han.

»Man skal tage kritik fra NATO ualmindeligt seriøst. På den ene side kan NATO berettiget kritisere Danmark for ikke at leve op til sin egen målsætning. Men på den anden side laver vi forsvarsbudgetter i kroner og øre. Så det ville være vanskeligt for regeringen at agere anderledes,« siger Niels Flemming Hansen.

»Vi må i forligskredsen finde ud af, hvordan vi håndterer situationen. Når det handler om forsvarets økonomi og større materielinvesteringer, arbejder vi jo på den lange bane,« siger han og peger på, at forhandlingerne om næste forsvarsforlig begynder i 2022.

Her bliver det i forvejen et kardinalpunkt i forhandlingerne, hvordan Danmark kommer tættere på målsætningen om to procent af BNP.

I et skriftligt svar fra Forsvarsministeriet lægger Trine Bramsen da heller ikke op til at foretage sig noget anderledes på baggrund af de nye tal. Berlingske ville gerne have talt med Trine Bramsen om opfattelsen af Danmark i NATO og om betydningen af den nye prognose. Det har ikke været muligt.

»Hermed et citat fra Trine Bramsen: Regeringen følger den praksis som skiftende regeringer gennem tiden har anvendt. Det ændrer ikke på, at vi i det kommende forlig arbejder efter Wales-målsætningen,« skriver en presserådgiver fra Forsvarsministeriet.

Forsvarsministeriet påpeger derudover, at estimeringen af forsvarsudgifterne som procent af BNP er forbundet med usikkerheder, og at prognoserne kan stige og falde frem mod 2023.