En intern e-mail har bragt sindene i kog i Folketinget: »Personligt er jeg ked af sagen på Danmarks vegne«

Sundhedsminister Magnus Heunicke og forsvarsminister Trine Bramsen var fredag indkaldt til samråd om de ubrugelige danske respiratorer til Italien, som begge deres ministerier har siddet på afgørende oplysninger om. Begge ministre indkasserede en næse fra Folketinget.

Sundhedsminister Magnus Heunicke og forsvarsminister Trine Bramsen (foto) var fredag indkaldt til samråd om de danske respiratorer til Italien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hvordan i alverden gik det til, at Danmark besvarede Italiens nødråb med et tilbud om respiratorer, der skulle vise sig at være ubrugelige til patienter med covid-19?

Og hvorfor undlod både Sundhedsministeriet og Forsvarsministeriet at orientere Udenrigsministeriet om, at Danmark var i færd med at tilbyde ubrugelige respiratorer til Italien? En viden, som man internt i begge ministerier havde haft siden slutningen af marts, længe før det danske tilbud blev meldt ud i april.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) var fredag formiddag indkaldt til samråd i Folketinget om det prekære forløb, som resulterede i et pænt nej tak fra Italien, en næse til udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og international opmærksom på den stedmoderlige håndsrækning til italienerne.

»Det her forløb har ikke været tilfredsstillende. Det er der ikke nogen grund til at lægge skjul på,« sagde Magnus Heunicke.

Både han og Trine Bramsen måtte indkassere hver deres næse fra Folketinget efter samrådet.

Heunicke fik først personligt kendskab til sagen, da det blev omtalt i pressen, at de danske respiratorer ikke kan bruges til coronapatienter, forklarede han. Det skete, da formanden for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin 9. april udtalte sig om respiratorerne til P1. Det var dagen efter, at Magnus Heunicke og Trine Bramsen sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod offentliggjorde håndsrækningen til Italien.

Udenrigsministeriet fik tre dage senere bekræftet af regionerne, at respiratorerne ikke kan bruges til coronapatienter.

»Er det tilfredsstillende, at det tog os så lang tid at afklare, om vi kunne hjælpe Italien med materiel? Nej, det er ikke tilfredsstillende, og det vil jeg gerne beklage,« sagde Magnus Heunicke.

»Personligt er jeg ked af sagen på Danmarks vegne,« sagde han.

Forsvarsministeriet involveret af interne e-mail

Magnus Heunicke har i et stykke tid været indkaldt til samrådet. Men efter en række historier om sagen her i Berlingske bad Folketingets Europaudvalg i sidste uge om, at forsvarsminister Trine Bramsen også deltog i samrådet.

Det har nemlig vist sig, at man i Forsvarsministeriet i forvejen var klar over, at Danmark var i færd med at tilbyde respiratorer til Italien, der ikke var egnede til at behandle patienter med covid-19. Men forsvarsministeren fik først personligt kendskab til miseren 12. april, fortalte hun under samrådet.

»Derfor er jeg på ingen måde tilfreds med at læse i avisen, som jeg gjorde i sidste uge, at medarbejdere i to styrelser, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, den 8. april om morgenen har kommunikeret om, at respiratorerne var mindre egnede til coronapatienter. Det er oplysninger, som de skulle have viderebragt,« sagde Trine Bramsen.

Den omtalte avisartikel handlede om, at embedsmænd fra Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i kulissen talte åbent om, at respiratorerne ikke duede til coronapatienter. Men det spillede ingen rolle, om apparaterne rent faktisk kunne bruges til formålet, for »Udenrigsministeriet tænker formentlig kun i signalværdi«, skrev en chef i Forsvarskommandoen i en intern e-mail.

Korrespondancen fandt sted tidligt om morgenen 8. april, samme dag som både udenrigsministeren, forsvarsministeren og sundhedsministeren meldte ud, at Danmark nu ville komme Italien til hjælp.

»Og lad mig gøre det helt klart, at det aldrig er medarbejderes opgave at tillægge andre myndigheder motiver, for eksempel at noget blot skal have signalværdi. Politiske analyser hører ikke hjemme i faktuelle myndighedssvar,« sagde Trine Bramsen.

»Den kritik har jeg til gengæld sværere ved at se«

Forsvarsministeren kom også omkring en anden sag, som Berlingske omtalte i sidste uge. Nemlig at højtstående embedsmænd aktivt har valgt at tilbageholde oplysninger om, at danske respiratorer med kurs mod Italien var ubrugelige mod covid-19, da DR stillede spørgsmål om sagen. Oplysningerne kunne »konflikte med noget, som for eksempel Udenrigsministeriet har sagt«, skrev vicechefen for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse til en medarbejder.

»Den kritik har jeg til gengæld sværere ved at se,« sagde Trine Bramsen.

»Det må være sådan, at det er den ansvarlige myndighed, der svarer på myndighedshenvendelser. I dette tilfælde skal Forsvarsministeriet ikke lave sundhedsfaglige vurderinger. Derfor mener jeg, at den pågældende medarbejder i denne sag handlede fornuftigt og i overensstemmelse med sit ressort,« sagde Trine Bramsen.

Jan E. Jørgensen, Venstre

»Jeg har svært ved at se, at det er »fornuftigt«, det coverup, der reelt er foregået i Forsvarsministeriet.«


Den vurdering fik hun imidlertid anledning til at genoverveje. Ventres Jan E. Jørgensen, som i øvrigt sammen med flere ordførere kvitterede for ministrenes erkendelse af den problematiske sag, henviste til, at en myndighed ifølge Forvaltningsloven er forpligtet til at videresende spørgsmål uden for sit ressortområde til den rette myndighed.

»Jeg har svært ved at se, at det er »fornuftigt«, det coverup, der reelt er foregået i Forsvarsministeriet. Fair nok, at man formelt ikke har ansvaret for at vurdere, om de her respiratorer er egnede eller ej. Men når man nu ved, at de rent faktisk ikke duer, burde man så ikke have sendt henvendelsen videre til Sundhedsministeriet,« spurgte Jan E. Jørgensen.

»Jo. Det havde været helt oplagt, at man i svaret skrev, at denne del kunne man ikke svare på, eller at man sendte den videre. Det mener jeg, du har fuldstændig ret i,« sagde Trine Bramsen.

Også Enhedslistens Eva Flyvholm havde svært ved at få øje på det fornuftige i Materiel- og Indkøbsstyrelsens håndtering af sagen.

»Det bekymrer mig, for det lugter af, at der sidder nogle mennesker og tænker, at det her er en skidt sag, (...) så man dækker over noget,« sagde hun.

Trine Bramsen (S), forsvarsminister

»Hvor kunne jeg have handlet anderledes som minister? Hvor kunne jeg have grebet ind? Var der nogeg alarmklokker, der blinkede for mig? Jeg har virkelig svært ved at se, hvor jeg skulle have fået den her mistanke fra.«


Sagen omhandler også det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt man som minister kan gøres ansvarlig, hvis man bliver holdt i mørket af sine egne embedsmænd.

»Hvor kunne jeg have handlet anderledes som minister? Hvor kunne jeg have grebet ind? Var der nogen alarmklokker, der blinkede for mig? Jeg har virkelig svært ved at se, hvor jeg skulle have fået den her mistanke fra,« sagde Trine Bramsen.

En refleksion, der fik Venstres Jane Heitmann til at bemærke, at Bramsen »har umådeligt travlt med at vaske hænder«. Men, påpegede Trine Bramsen:

»Der skal ikke herske tvivl om, at det er mit ansvar som minister.«

Et spørgsmål står tilbage

Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen ville gerne vide, om man kunne forestille sig, at respiratorerne trods den manglende anvendelighed til netop coronapatienter kunne hjælpe med at aflaste det pressede italienske sundhedsvæsen mere generelt.

Og hvor en siddende regeringens egne ordførere traditionelt møder op til samråd for at stille ministrene nogle belejlige spørgsmål, virkede det ikke just som om, spørgsmålet var afstemt i forvejen.

»Jeg kan godt forstå, hvor du vil hen. (...) Men vi må altså også være ærlige at sige, at italienerne sagde jo nej tak. Det gjorde de altså. Så det var altså ikke den hjælp, de havde brug for,« svarede Magnus Heunicke.

»Læringen er, at vi i krisesituationer skal kunne levere en effektiv, hurtig og relevant dansk reaktion på de anmodninger. Dermed også sagt: Det var ikke effektivt. Det var ikke hurtigt. Og det var ikke relevant,« sagde Magnus Heunicke.

Et spørgsmål står tilbage efter samrådet. Havde vicechefen i Materiel- og Indkøbsstyrelsen ret i, at sagen kun handlede om, hvordan Danmarks tilbud fremstod udadtil?

»Man motivfortolker på Udenrigsministeriets formål og kalder det symbolsk. Så er der to muligheder, og ministeren må gøre sig klart, at det skal afklares helt ned i detaljen. Den ene mulighed er, (...) at den person har fået det indtryk fra Udenrigsministeriet. Hvis det er tilfældet, så står vi med en gigantisk skandale. Den anden mulighed er, at vedkommende ikke har fået det indtryk fra Udenrigsministeriet, men bare handler på egne vegne. Jamen, det er jo en lige så stor skandale,« sagde Enhedslistens Søren Søndergaard.

Berlingske har tidligere spurgt Udenrigsministeriet, om det kunne være en korrekt vurdering, at det danske bidrag handlede om »symbolværdi«. Den udlægning afviser ministeriet selv »fuldstændigt«.