Næse til udenrigsministeren efter ubrugelig gave: »Vi er blevet holdt for nar«

I dette øjeblik er vi alle italienere, lød det solidarisk fra en EU-formand, da Italiens sygehuse var nær sammenbrud. Men vi var ikke alle italienere. Danmark tilbød respiratorer til Italien, som slet ikke kunne bruges til dødsyge covid-19-patienter. Onsdag var udenrigsministeren kaldt i samråd om sagen og endte med officielt at få tildelt en næse. Nu skal sundhedsministeren også i samråd om sagen.

Jeppe Kofod måtte stå skoleret til samråd onsdag om gaverne til Italien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I marts blev ligene af døde italienere kørt ud af byen Bergamo i en konvoj af militærlastbiler. Det lokale krematorium kunne ikke længere følge med, efter at coronavirussen var begyndt at slå ihjel i Norditalien.

Det var nu, Europa skulle stå sammen. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde det i en video til det italienske folk:

»Kære italienere. Jeres familie lader jer ikke i stikken. I dette øjeblik er vi alle i Europa italienere.«

Virkeligheden var knap så familiær.

Hjælpen kom ikke på eget initiativ fra de danske myndigheder. I interview var udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i marts tilbageholdende med at love assistance fra dansk side.

Først da den italienske udenrigsminister 1. april sendte et brev til Jeppe Kofod med en direkte anmodning om hjælp til at håndtere krisesituationen, blev hjælpeaktionen sat i gang. Italien bad om al den hjælp, der var mulig til at bekæmpe covid-19: værnemidler, respiratorer og sundhedspersonale.

En præst velsigner de nye grave i Bergamo, mens regionen langsomt begynder en genåbning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Piero Cruciatti/AFP/Ritzau Scanpix.

Udenrigsminister Jeppe Kofod proklamerede 8. april sammen med forsvarsministeren og sundhedsministeren, at Danmark ville udlåne 15-20 respiratorer og et ubemandet felthospital til Italien og give en million euro til italiensk Røde Kors.

»Danmark vil altid hjælpe sine venner og allierede. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan tilbyde vores italienske venner hjælp. Der er tale om en solid håndsrækning og en bred vifte af bidrag,« sagde han.

Men de ord måtte han trække i sig igen, da han onsdag var kaldt i samråd om sagen og fik en næse.

»Jeg anerkender, at hjælpen blev mindre substantiel, end jeg troede,« sagde ministeren ved samrådet, men kunne eller ville ikke svare på Ulla Tørnæs' (V) spørgsmål: »Hvem har ansvaret for, at det er gået så galt? Europæisk solidariet klinger hult, når man ikke engang tjekker, hvad man sender af sted.«

Sagens kerne: De påtænkte respiratorgaver kan slet ikke bruges til covid-19-patienter. Det gjorde Joachim Hoffmann-Petersen, formand for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin, DRs P1-lyttere opmærksom på 9. april.

»De her gamle respiratorer kan simpelthen ikke håndtere en covidpatient,« sagde han.

»Jeg frygter, at vi spilder italienernes tid. Og for så vidt også skatteydernes penge. Hvis vi skal hjælpe, så skal vi hjælpe på den rigtige måde med noget, de har brug for.«

Italien takkede også nej til respiratorgaven.

Pinligt

Italien havde på det tidspunkt konstateret godt 30.000 døde med covid-19, og nu ville Danmark »hjælpe sine venner« og komme med en »solid håndsrækning« med nogle respiratorer, der ikke kunne bruges til de syge covid-19-patienter.

»Det er dybt pinligt. Italien bad om hjælp, fordi de var fuldstændigt i knæ, og folk døde som fluer. Danmark tilbød noget ubrugeligt juks og et gammelt telt,« sagde Jan E. Jørgensen (V).

Over for Berlingske siger Jan E. Jørgensen (V) i dag, at »vi hoppede i med begge ben og roste regeringen«, og Liselott Blixt (DF) siger, at »vi er blevet holdt for nar«, da udenrigsminister Jeppe Kofod offentliggjorde Danmarks håndsrækning. Det var kun på grund af den skeptiske læge, at offentligheden fik kendskab til gavens svagheder.

Onsdag var udenrigsminister Jeppe Kofod derfor kaldt i samråd om sagen. Inden havde han gjort det klart, at han ikke havde haft viden om, at respiratorerne ikke kunne bruges til covid-19-patienter.

Liselott Blixt (DF) havde også gjort det klart over for Berlingske, at hun ikke godtog den forklaring – »når man sender udstyr af sted som minister, må man også undersøge, hvad man sender af sted«.

Jeppe Kofoed nævnte igen og igen til samrådet, at »jeg ville ønske, jeg havde vidst, at de ikke var covid-19-egnede, så havde jeg udtrykt mig anderledes«. Han havde først fået viden om, at respiratorerne var ubrugelige, da det kom frem i pressen.

Hvem tog så beslutningen om at sende det ubrugelige udstyr til Italien, ville flere medlemmer af Europaudvalget vide?

Jeppe Kofoed svarede: »Jeg vil gerne kommentere, men jeg kan ikke kommentere på andres myndigheders område.«

Sofie Carsten Nielsen (R) opsummerede: »Sad man – det vil sige tre ministre – samlet fra den danske regering i falsk tro, uden at man vidste, hvilket udstyr man sendte af sted? Er det korrekt, at ingen i regeringen havde fået oplyst det? Hvem har ansvaret?«

Sådan kørte samrådet i ring: Hvem tog beslutningen? Hvorfor fik ministeren ikke at vide, at respiratorerne var ubrugelige i kampen mod covid-19, når han stod der og tog æren?

Konkrete svar var der ikke mange af. Jeppe Kofoed talte om et godt samarbejde med Italien og det muliges kunst.

Lige efter samrådet blev Jeppe Kofod tildelt en næse.

Kinas gaver

Respiratoren er ikke kun en vejrtrækningsmaskine – den er blevet opfattet som et symbol på den europæiske solidaritet, som viste sig udeblive i pandemiens begyndelse.

Allerede 28. februar havde Italien i EU-regi bedt om hjælp til at håndtere coronavirus, men de europæiske kollegaer var tavse.

Til gengæld demonstrerede Kina blød magt og hjælpsomhed og sendte to millioner hospitalsmasker og 50.000 testkit til Italien.

18. marts kunne det lokale krematorium i Bergamo ikke længere følge med, og døde måtte køres ud af byen i militærlastbiler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sergio Agazzi/Fotogramma/Ritzau Scanpix.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som i marts havde talt om, at alle i Europa i dette øjeblik var italienere, måtte beklage den manglende assistance over for italienerne.

De europæiske lande havde manglet en erkendelse af, »at vi kun kan bekæmpe denne pandemi i fællesskab som en union. Det var skadeligt og kunne have været undgået«, skrev hun i en italiensk avis 2. april.

Kan klare krig og skud

Under samrådet forsvarede Jeppe Kofod sig flere gange med ordene »jeg troede, at en respirator var en respirator«. Den købte de andre udvalgsmedlemmer ikke. Når man er minister og tager æren for en gave, må man også kende til indholdet af den, lød koret.

I salgsbrochurerne ser respiratorerne ud til at have et næsten 70er-inspireret design med orange farveskaler på materiellet.

Berlingske ville gerne have affotograferet de berygtede Weinmann-respiratorer, som Katarina Ammitzbøll (K) under samrådet kaldte »et levn fra Den Kolde Krig«.

En af respiratorerne stod hos overlæge Henrik Planck Pedersen på Sjællands Universitetshospitals intensivafdeling, men inden Berlingske nåede forbi, havde Forsvaret hentet den igen. Måske får offentligheden mulighed for at se respiratorerne med egne øjne. Et medicinsk museum har ytret ønske om at udstille dem.

De Weinmann-respiratorer, man ville have udlånt til Italien, kan sammenlignes lidt med »en 2CV«, siger overlæge Henrik Planck Pedersen. Det er en simpel og gammel maskine med få funktioner.

På intensivafdelinger har respiratorerne alverdens forskellige fintfølende instillinger til ilttryk. Weinmann-respiratoren har nærmest kun en tænd- og sluk-knap, siger han.

»I sin grundform er den ikke anvendelig på en intensivafdeling. Man skal ikke lægge folk i den i længere tid, for man kan ikke trykregulere og ved derfor ikke, hvor meget ilt den blæser i lungerne, og om den risikerer at skade lungerne på covid-19-patienter,« siger han.

Til gengæld er respiratoren god til krigssituationer i marken, for den fylder ikke mere end en lille taske, og den kan klare at blive skudt på, siger han.

Region Sjælland havde også bedt om at have nogle respiratorer af denne type stående som backup, hvis det danske sygehussystem skulle nærme sig sammenbrud, og Weinmann-respiratorerne kunne bruges kortvarigt under transport.

»Men de skal ikke ind på en intensivafdeling,« understreger Henrik Planck Pedersen.

Give noget igen

Det vidste de danske sundhedsmyndigheder. DR har beskrevet, hvordan Sundhedsstyrelsen fik denne viden fra regionernes fagfolk allerede 24. marts. Alligevel blev respiratorerne tilbudt til Italien 8. april.

Udenrigsministeriet oplyser til Berlingske, at »Udenrigsministeriet bliver orienteret af Sundhedsministeriet 12. april. Derefter tager ministeriet kontakt til de italienske myndigheder og gør opmærksom på, at respiratorerne ikke er egnede til covid-19-patienter«.

I weekenden blev det besluttet at sende 13 topmoderne respiratorer til Italien. Bjarne Dahler-Eriksen, lægefaglig direktør ved Sygehus Sønderjylland og leder af Region Syddanmarks intensiv-taskforce, sagde i den sammenhæng til TV SYD:

»Det italienske sundhedsvæsen har delt ud af sine erfaringer, om hvordan det er at være i en pandemi og dermed gjort det muligt for os andre at forberede os på sygdommen. Så det føles godt at kunne give lidt den anden vej også.«

Jan E. Jørgensen (V) kalder det »rigtig godt, at respiratorerne blev sendt af sted. Men det er sent og lidt mistænkeligt, at de kom så tæt på samrådet«.

Politikerne vil nu kalde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd om sagen.