Else Alfelt var abstrakt billedkunstner, men med vedholdende tydelige strejf af landskaber med sylespidse bjergtinder, måner og kloder. Hendes landskaber, der viser sig at være både indre og ydre, strækker sig gennem tre lokaler på Arken i en kronologisk orden, hvor de i al deres balancerede enkelhed intensiverer i styrke – og skaber spor i sin beskuer – i al fald i mig.
Uddrag af anmeldelsen:
Da Else Alfelt var barn, var hun optaget af Månen og himmelrummets mystik. Det fik hende til at stå op om natten for at lade sig bade i det hvide lys. »Månekulten« kaldte hun sit ritual og lod det fortsætte ind i sin billedkunst som voksen.
Først dukker Månen op som en lille, snoldet og næsten uhyggelig kugle. Siden bliver den stor, fuldfed og svævende liflig, som i hendes »Fuldmåne«-maleri fra 1956, hvor den fylder mere end de bjergtinder, hun former, for så at dykke ned midt i maleriets mave i form af en ildrød kugle – som et stort varmt legeme i maleriets krop.«