Eksperter: Sådan kan Danmark bremse tyrkiske ministres valgkamp her i landet

Alle har ret til at afholde møder på dansk jord – også tyrkiske politikere, der vil føre valgkamp. Der kan dog være særlige regler, når der er tale om repræsentanter fra et andet lands regering, vurderer juraeksperter.

Foto: YASIN AKGUL

Kan man forestille sig, at en tyrkisk minister besøger Danmark for at holde vælgermøder i håb om at mobilisere nogle af de herboende godt 33.000 tyrkere, der er stemmeberettigede i Tyrkiet?

Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at konflikten mellem Tyrkiet og flere EU-lande, herunder Danmark, i de seneste dage er eskaleret.

Scenariet har udspillet sig i Holland, hvor myndighederne har aflyst vælgermøder arrangeret af tyrkiske ministre, der har villet føre valgkamp blandt stemmeberettigede tyrkere i landet forud for folkeafstemningen 16. april, hvor man blandt andet skal stemme om øgede beføjelser til præsident Erdoğan.

I Danmark er det ikke kommet så vidt, men i weekenden besluttede den danske regering at bede Tyrkiets ministerpræsident, Binali Yildirim, om at udsætte et ellers planlagt besøg i København. Her i landet er det ellers tilladt at afholde vælgermøder i forbindelse med valget i Tyrkiet.

»Hvis vi holder ministrene ude og spørger, om man kan afholde tyrkiske vælgermøder i Danmark, så er svaret: Ja, det kan man godt. Man kan arrangere møder om hvad som helst,« siger professor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen.

Han fortæller også, at et møde i en forsamling kun kan opløses, hvis der er frygt for »den offentlige orden« – typisk hvis det udvikler sig til slagsmål. Det er således heller ikke en gyldig grund at afvise et møde i Danmark med henvisning til, at lignende møder har skabt uroligheder i Holland og Tyskland.

»Der skal rigtig meget til, før man på forhånd kan sige, at man forbyder et møde,« siger professoren med henvisning til Grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed.

Hvis man kan i Holland, kan vi også

Han erindrer ikke, at vi tidligere har set eksempler, hvor det har været tilfældet, andet end i forbindelse med demonstrationer, hvor man har bedt folk om at holde demonstrationen andre steder end planlagt med henvisning til sikkerheds- eller trafikmæssige problemer.

Alle personer, der opholder sig lovligt i Danmark, har ret til at mødes i forsamlinger – det gælder altså folk med andet statsborgerskab end dansk.

»Der er måske nok en lille diskussion om, hvorvidt man skal have en eller anden tilknytning til Danmark, men den mest udbredte opfattelse er, at det gælder for alle inklusiv almindelige udlændinge, der opholder sig lovligt i Danmark,« siger Jørgen Albæk Jensen og nævner som eksempel, hvordan udlændinge på lovlig vis deltog i COP15-demonstrationer i København i 2009.

Så hvis man forestiller sig, at en tyrkisk minister henvender sig lokalt i Danmark og gerne vil arrangere et møde, så kan man ikke umiddelbart kunne sige nej til det?

»Nej, det ville man ikke kunne. Spørgsmålet er så, om man ville kunne sige, at han slet ikke må rejse ind i Danmark, som man gjorde i Holland. Og hvis man kan forbyde det i Holland, kan man formentlig også i Danmark,« siger Jørgen Albæk Jensen.

I Holland blev den tyrkiske udenrigsminister, Mesut Cavusoglu, lørdag nægtet indrejse, og den tyrkiske familieminister, Fatma Betul Sayan Kayas, kortege blev samme dag stoppet af politiet og eskorteret tilbage til Tyskland, hvor den kom fra.

Samme muligheder vil man ifølge Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret og menneskerettigheder ved Københavns Universitet, også have i Danmark. Han peger ligeledes på, at rammerne er »meget vide« for at afholde møder for personer, der bor i landet.

»Men i forhold til folk, der kommer udefra er der vide rammer for at begrænse indrejsemuligheden, hvis man ikke mener, at de aktiviteter, de vil foretage sig, skal foregå på dansk jord,« siger han.

Endnu intet svar fra Tyrkiet

Den vurdering deler man hos Institut for Menneskerettigheder.

»Det strider ikke mod menneskerettighederne, hvis man beslutter, at særlige politikere ikke kan rejse ind. Det er man som stat som udgangspunkt selv herre over, med mindre man diskriminerer generelt,« siger vicedirektør Louise Holck, der som eksempel på en undtagelse nævner et generelt forbud mod indrejse for muslimer.

Og i den konkrete sag, hvor aktørerne er medlemmer af den tyrkiske regering, kan myndighederne i Danmark have endnu bedre mulighed for at nedlægge indrejseforbud.

Ifølge Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, er der »sandsynligvis« en væsentlig forskel på, om der er tale om en almindelig politiker eller en repræsentant fra et andet lands regering, når lande gør brug af indrejseforbud.

»Den tyske forfatningsdomstol slog netop fast (i en lignende sag fra sidste uge, red.), at du, hvis du er et regeringsmedlem, varetager en fremmed stats interesser. Så kommer du ikke hertil som repræsentant for dig selv, men i virkeligheden for at udøve nogle embedsfunktioner, som er tilknyttet din stilling i et andet land – og den stilling har du ikke en ret til at udøve på et andet lands territorium uden godkendelse fra det pågældende land,« siger Mchangama.

»Folkeretten giver derfor vide beføjelser til at nægte vedkommende indrejse, fordi han ikke har et krav på at udøve sin embedsfunktion i et andet land end sit eget,« siger Justitia-direktøren.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få be- eller afkræftet, hvorvidt almindelige politikere og regeringsmedlemmer behandles forskelligt i denne sammenhæng. Hos Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser man, at det »altid vil bero på en konkret vurdering,« ligesom det også afhænger af konkrete omstændigheder, »hvordan der skal reageres, hvis en udlænding ønsker at indrejse her i landet for at deltage i vælgermøder,« oplyste ministeriet mandag.

Statsministeriet har endnu ikke modtaget svar fra tyrkisk side om at udsætte mødet.