Det var »lidt af en mavepuster« for anklagemyndigheden, erkendte vicestatsadvokat Anders Riisager, da Østre Landsret mandag stadfæstede byrettens afgørelse om ikke at udvise lederen af Loyal to Familia, Shuaib Khan, for trusler mod en betjent.

Bandelederens advokat, Michael Juul Eriksen, var til gengæld »yderst tilfreds«, fortalte han efter at have informeret sin klient om afgørelsen på sms.

»Man er selvfølgelig altid en lille smule nervøs, når der er politisk indblanding i sagerne, og der bliver lagt pres på. Hvis ikke der havde været det, ville jeg aldrig have troet, at vi ville stå i den her situation eller på det mindste været i tvivl om udfaldet,« siger han med henvisning til, at bl.a. landets justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), offentligt har sagt, at han håbede, domstolen ville udvise Shuaib Khan til Pakistan.

En landsretsafgørelse om udvisning til bandelederen havde imidlertid været »en stor overraskelse«, mener professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.

»Retten har argumenteret fyldestgørende og overbevisende for, at udvisning ville være ude af proportion i en sag som denne. Forbrydelsen er jo slet ikke i nærheden af den grovhed, som kendetegner bandelederens tidligere domme. Landsretten har ovenikøbet nedsat straffen, så den er bedre i overensstemmelse med sædvanlig praksis,« siger han og peger på, at Østre Landsret nedsatte byrettens dom om tre måneders fængsel til 60 dage.

Ifølge Jørn Vestergaard er afgørelsen især interessant på grund af den store offentlige interesse for sagen.

»Forløbet har været præget af hele stemningen i forbindelse med bandekonflikten. Hvis manden under mere normale forhold havde været fræk over for politiet med underforståede trusler, ville det ikke have været særligt nærliggende at satse på en udvisning. Nu skulle anklagemyndigheden jo sætte alle sejl til, og derfor er det befriende, at både byret og landsret har bevaret roen og overblikket. Det ville have været helt uholdbart at udvise ham på grund af hans rolle i bandekonflikten, når han ikke er hverken tiltalt eller dømt for noget i den forbindelse,« mener Jørn Vestergaard.

Afgørelse efter bogen

Hos Foreningen af Udlændingeretsadvokater mener formand, Jytte Lindgård, ligeledes, at afgørelsen fra Østre Landsret er »helt efter bogen«.

»Det er i mine øjne en fuldstændig rigtig dom, at han ikke bliver udvist i det her tilfælde, hvor han har begået en kriminalitet, der af landsretten takseres til 60 dages fængsel. Jeg tager dybt afstand fra den kriminalitet, han har begået, og specielt fordi der er tale om trusler mod en betjent, og så i disse tider. Men det vil ikke være proportionelt at udvise ham for det,« siger Jytte Lindgård.

Advokatformanden hæfter sig ved landsrettens bemærkning om, at en udvisning »med sikkerhed« vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder de Europæiske Menneskerettigheder.

»Det er også min vurdering, at det havde været i strid med de domme, der i øjeblikket ligger fra Menneskerettighedsdomstolen. Han skulle have begået kriminalitet med en væsentligt højere straf, før det havde været relevant at tale om udvisning,« siger Jytte Lindgård.

Formand for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, understreger, at han alene har læst landsrettens beskrivelse af afgørelsen og ikke hele dommen.

Tilsyneladende, vurderer han, ligger den dog »i forlængelse af øvrige danske domme på området, hvor der foretages en konkret vurdering af en række kriterier, og der lægges stor vægt på at en person er født og opvokset i Danmark og har begrænset forbindelse til hjemlandet«.

»Samtidig er det forhold, han er dømt for, ikke så alvorligt som eksempelvis en lang fængselsstraf for narko, vold, voldtægt eller lignende. Umiddelbart virker det dog ikke til, at landsretten har inddraget den nyeste praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, der udvider mulighederne for at udvise kriminelle udlændinge. Men det er et åbent spørgsmål, om det kunne have ført til et andet resultat, for selv med en udvidet adgang til udvisning vil en sag som denne med en person født i landet afhænge af en meget konkret vurdering. Hvis den nyeste retspraksis fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol skal slå igennem, vil det nok være Højesteret, der skal lægge linjen,« siger Jacob Mchangama.