Ekspert efter Bornholms strømsvigt: Danmark er »sårbart«, men her er tre muligheder

De kilometerlange undersøiske kabler rundt om Danmark er meget vanskelige at beskytte for eventuelle angreb. I Østersøen hjælper radarer, men Nordsøen er vanskeligere, påpeger eksperter.

De danske fregatter Niels Juel (F363) og Absalon (F341) ses her ved flådeparade i forbindelse med markeringen af Dronningens 50-års regentjubilæum tidligere på året. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mistanken på sociale medier faldt med det samme på Rusland, da DR tidligere på dagen rapporterede, at strømsvigtet på Bornholm skyldes »et brud« på strømkablet til Sverige.

Det har siden vist sig, at strømafbrydelsen skyldtes fejl lokalt på Bornholm.

Det var altså falsk alarm. Men hændelsen efterlader sammen med gaslækagen et spørgsmål om, hvor sårbar Danmark er, hvad enten det drejer sig om internetkabler, elkabler til vindmøller eller olie- eller gasledninger.

Emnet om landets sårbarhed er så sprængfarligt, at Berlingske ikke har kunnet få forskere fra Forsvarsakademiet til at stille op. De har nemlig fået mundkurv på af Forsvarskommandoen til at tale om de lækageramte gasledninger af frygt for, at fremmede magter finder deres kommentarer lidt for nyttige.

Hans Peter Michaelsen er selvstændig forsvarsanalytiker med 30 års erfaring fra Flyvevåbnet. Han vil gerne tale om Danmarks udsathed.

»Det er jo sårbart, hvis der er nogen, der vil os det ondt. For søkablerne er jo ikke noget, man hidtil har tænkt på at beskytte,« siger Hans Peter Michaelsen.

Han henviser til, at der findes offentlige kort, der viser, hvor de kilometerlange kabler ligger.

Det næste spørgsmål er så, hvad Danmark kan gøre for at beskytte sig.

»Det er uhyre svært at overvåge,« siger Hans Peter Michaelsen.

Berlingske har talt med ham om tre af Danmarks muligheder for at bruge overvågning.

Første mulighed: kystradarer

En relativ billig metode er at bruge de eksisterende radarer på land, som står langs Danmarks kystlinje, for eksempel på Amager ved Øresundsbroen, på Møn og i Helsingør.

Nogle af det danske forsvars flyradarer kan se fly på flere hundrede kilometers afstand.

Men Hans Peter Michaelsen forklarer, at radarer kun kan detektere skibe op til 25-30 kilometers afstand. De kan ikke se, hvad der ligger under horisonten, fordi de logisk nok ikke kan kigge om hjørner.

De cirka 25 kilometer er ifølge forsvarsanalytikeren fint i indre danske farvande, men det hjælper ikke meget i eksempelvis Nordsøen, hvor uautoriserede droner for nylig blev opdaget i at snuse rundt ved en olieboreplatform mere end 200 kilometer fra land.

Anden mulighed: patruljerende skibe

»En anden mulighed er at have patruljerende skibe. For hvis en fjende skal have en fjernstyret undervandsdrone ned, skal de normalt ligge stille med et skib over det kabel, og det vil vække mistanke, hvis der ligger et skib i flere timer over et sted med et søkabel. Så må man hellere ud at se, hvad de laver,« siger Hans Peter Michaelsen.

Er det realistisk, at man kan dække et betydeligt område på den måde, eller vil der være mange huller i overvågningen?

»Det er ikke realistisk at dække det hele. Langtfra. Så mange skibe har vi ikke. Der er ikke nok til, at de kan ligge der permanent, så det vil primært være med radar. Hvis fjenden bruger en ubåd, har vi ikke store muligheder for at opdage det,« siger forsvarsanalytikeren.

Tredje mulighed: satellitovervågning

Hvad med satellitovervågning – er det ikke en ret billig måde at overvåge, når først satellitterne er sendt op?

»Det kan man med alle skibe, der udsender AIS – altså et positionssignal. Men vil et skib skjule sig, kan det slukke for senderen, hvilket mange militærskibe gør,« siger Hans Peter Michaelsen.

Men kan man ikke bruge billedsatellitter?

»Den type satellitter kommer forbi med flere timers mellemrum, og det er ressourcetungt at have mennesker til at sidde og kigge på billederne, hvor den anden type satellitter fungerer automatisk. Det er en langsommelig proces.«

Men har man ikke automatisk overvågning, hvor man via machine learning analyserer billederne og afgør, om et objekt er et skib eller ej?

»Det er meget tidligt endnu. Det findes, men det er stadigvæk i sin vorden. Så det er ikke systemer, man bare lige kan tage i brug,« siger Hans Peter.

Han holder sig tilbage med at spå. Men ét argument taler imod, at der ikke er ny sabotage på vej.

»Formålet kan have været at skabe frygt og måske fjerne fokus fra krigen i Ukraine. Nu retter Danmarks opmærksomhed og ressourceforbrug sig mod at beskytte sig selv. Så på den måde har gerningsmændene måske allerede opnået, hvad de ville,« siger han.