Efter minkafsløringer: »Forsvarligt at køre videre med mink i Danmark«

Man kunne godt have kørt videre med større reservoirer af mink i Danmark, siger en af Danmarks mest erfarne forskere i risikovurderinger. Statens Serum Institut har haft for mange roller i forløbet op til minkaflivningen, lyder det.

Martin From fra Ringe på Fyn er en af de danske minkavlere, som måtte aflive flere tusinde mink i november 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det havde været fuldt forsvarligt at køre videre med større minkbesætninger i Danmark, så længe det skete under skærpede forhold. Og myndighederne bør fremover helt adskille, hvem der foretager faglige analyser, og hvem der fører beslutninger ud i livet.

Således lyder nogle af reaktionerne fra en af landets mest erfarne forskere i risikovurderinger på veterinærområdet, professor Lars Erik Larsen fra Københavns Universitet, efter at Berlingske det seneste døgn har afdækket forløbet bag aflivningen af mink i Danmark.

Dækningen har blandt andet vist, at det var nogle simple forskningsforsøg fra Statens Serum Institut, som ledte til advarslen om en global vaccinerisiko – kerneargumentet for at aflive samtlige mink.

Det er også kommet frem, at Statens Serum Institut endda tidligt i forløbet fik at vide af Københavns Universitet, at deres konklusion om en vaccinetrussel formentlig var forkert.

Lars Erik Larsen har forsket i virusinfektioner i mere end 25 år og har mere end 100 internationale fagfællebedømte artikler bag sig. Direkte adspurgt, om det ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv var nødvendigt at aflive alle mink, svarer han:

»Man kunne have nøjedes med Nordjylland. I hvert fald i første omgang – og så efterfølgende sat sig sammen med branchen, dyrlæger og eksperter for at diskutere, om der kunne laves en plan, som kunne redde avlstæver til fremtidig produktion. Det var, som om vi lige pludselig gik fra plan A til plan E. Jeg tror, at vi kunne have beholdt store reservoirer andre steder i Danmark.«

Lars Erik Larsen understreger, at han også har været bekymret for spredningen af virus mellem mink.

»Så der skulle gøres noget drastisk. Men så kommer man nok til at overreagere,« siger han.

Smitten i Nordjylland var så udbredt, at det var rigtigt at lukke al drift ned, tilføjer han.

»Men vi havde stort set ingen smitte på Fyn, og Sjælland var næsten også smittefri. I de områder kunne man godt have fortsat med ekstra tiltag. Det ville kræve færre dyr pr. enhed, aflukkede farme og generel ekstra påpasselighed. Flere steder ville det også være klogt at sætte avlsmink i dvale, så de ikke fik hvalpe i 2021 og så begynde forfra i 2022. Men med de tiltag ville det være forsvarligt at køre videre,« siger Lars Erik Larsen.

Han har været med til at udarbejde sundhedsfaglige vurderinger til Fødevarestyrelsen 10. november 2020 og igen 15. november 2020 – altså flere dage efter at beslutningen om at aflive alle mink var truffet. I den første vurdering lød det, at det var forsvarligt at køre videre med op til 56.000 alvsmink, i den anden vurdering skrev forskerne, at det var et åbent spørgsmål, om man kunne køre videre med 200.000 mink i ikkesikrede farme.

Misforhold mellem vurdering og konsekvens

Berlingskes seneste dækning har vist, hvordan ganske få forskningsforsøg fra Statens Serum Institut førte til en frygt for, at antistoffer ikke ville reagere tilstrækkeligt på minkvarianten cluster 5. Disse forskningsresultater blev senere brugt til at argumentere for, at danske minkavlere kunne udgøre et problem for et globalt vaccineprogram. En lang række danske og udenlandske forskere har efterfølgende understreget, at koblingen mellem forsøgene og en vaccinetrussel var en fejlfortolkning.

»De samme forsøg bliver undervejs tillagt større og større vægt. Imens glider forbeholdene ud. Det er uheldigt,« siger Lars Erik Larsen om forløbet.

»For de faglige vurderinger står slet ikke mål med de store konsekvenser, der blev truffet. Læren af dette forløb er, at man bør holde risikovurdering og risikohåndtering fuldstændigt adskilt,« siger Lars Erik Larsen.

I det konkrete forløb foretog Statens Serum Institut de oprindelige forskningsforsøg, som indikerede, at antistoffer havde problemer med at bekæmpe minkvarianten cluster 5. Seruminstituttet udarbejdede også de notater, som kædede det konkrete forsøg sammen med en vaccinetrussel. Og instituttets daværende faglige direktør, Kåre Mølbak, deltog på det afgørende pressemøde 4. november 2020, da alle minkavlere fik besked på at aflive samtlige mink. På pressemødet betonede Kåre Mølbak først det store reservoir »på op til 17 millioner dyr« og gik dernæst videre til sagens kerne, Seruminstituttets forsøg, der viste, at cluster 5 »ikke hæmmes i samme grad af antistoffer«.

»Så det er ikke sådan, at vi siger, at vaccinerne ikke kommer til at virke på nuværende tidspunkt, men vi har en meget, meget stor bekymring, og derfor er det rettidig omhu at handle nu,« sagde Kåre Mølbak.

Lars Erik Larsen mener, at rollerne i forløbet ikke var helt tydeligt adskilte.

»På veterinærområdet har det været en ufravigelig regel i mange år, at de, der vurderer risici, ikke er involveret i håndteringen,« understreger Lars Erik Larsen.

Handler forløbet med mink ikke bare om, at én myndighed fik lov at køre solo, uden at nogen fik bremset den, før det var for sent?

»De har arbejdet under kæmpe tidspres, og så endte beslutningen med at få meget stor betydning, da usikkerheden på vurderingen tydeligvis ikke blev kommunikeret klart til beslutningstagerne. Det er jo de færreste gange, at vores risikovurderinger umiddelbart får den slags konsekvenser,« siger Lars Erik Larsen.

Notat fra universitetet

Det er også kommet frem, at Københavns Universitet tidligt i forløbet udarbejdede et notat, som advarede om, at Statens Serum Institut ikke kunne sammenkoble sine egne forskningsforsøg og en vaccinetrussel. Ifølge Københavns Universitet blev notatets indhold overbragt direkte til daværende faglig direktør ved Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, 6. november 2020. På dette tidspunkt var beslutningen truffet, men hovedparten af minkene uden for de coronaramte zoner fortsat i live.

Professor Lars Erik Larsen læste notatet fra Københavns Universitet i samme periode, som indholdet blev overbragt. Han erklærede sig enig i notatets konklusion: De pågældende forskningsforsøg kunne ikke bruges som dokumentation for, at der var en vaccinetrussel.

Så Københavns Universitet udarbejder et notat, der advarer mod Seruminstituttets konklusion, men jeres notat får ingen betydning?

»Sådan er det, når man er forsker. Alle forskere har forskellige vurderinger af de samme data, og vores vurdering af data har så ikke fået Statens Serum Institut til at ryste på hænderne,« siger Lars Erik Larsen.

Burde Københavns Universitet lige præcis i denne sag have bremset Seruminstituttet?

»Det ved jeg ikke. Det er min opfattelse, at der er blevet sagt det, der skulle siges. Hvor meget der er blevet lyttet, ved jeg ikke. Og så er det jo strengt taget ikke Statens Serum Institut, der overreagerer og beslutter at slå minkene ihjel, det er regeringen. Men det er ikke nogen hemmelighed, at der har været interne evalueringer om, at veterinær- og sundhedssiden i fremtiden skal blive bedre til at kommunikere og trække på den samlede ekspertise,« siger Lars Erik Larsen.

Statens Serum Institut har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Læs mere:

Du kan læse Berlingskes store gennemgang af forløbet bag minkaflivningen her.

Der findes også en version til nørderne, som gerne vil have indblik i forsøg og notater, her.