Disse alvorligt syge danskere er blevet tabt på gulvet under coronakrisen

Hjertelægerne er under coronakrisen begyndt at støde på en type af patienter, man stort set ikke har set de seneste 20-30 år, nemlig forsømte patienter med senfølger efter en blodprop i hjertet. Nu viser ny undersøgelse, hvem der i særlig grad bliver overset og ikke bliver indlagt, som de burde.

Antallet af førstegangsindlæggelser som følge af blodpropper faldt kraftigt efter coronaepidemien, især blandt ældre med kort uddannelse, viser undersøgelse. Arkivfoto: Søren Bidstrup  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er især de dårligt stillede danskere, der i vid udstrækning ser ud til at være blevet tabt på gulvet, når de er blevet ramt af anden alvorlig sygdom under coronakrisen.

Under nedlukningen og omstillingen af sundhedsvæsenet sidste forår styrtdykkede antallet af indlæggelser for blandt andet en blodprop i hjertet, og faldet skete særligt blandt ældre over 70 år med en kort uddannelse.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra Hjerteforeningen, som bidrager til at belyse de alvorlige konsekvenser af coronapandemien for patienter med andre sygdomme, og hvor der nu begynder at komme tydelige tegn på, at det har haft social slagside.

»Jeg er bekymret for, at pandemien kan være en medvirkende årsag til, at færre bliver diagnosticeret med hjerte-kar-sygdomme. Særligt blandt ældre med en kort uddannelse. Det kan på sigt betyde, at flere vil dø af en hjerte-kar-sygdom i den gruppe og dermed øge den sociale ulighed,« siger Julie Andersen, kandidat i folkesundhedsvidenskab og ph.d. studerende hos Hjerteforeningen.

Hun er hovedforfatter på undersøgelsen, der netop er publiceret i Journal of Epidemiology and Community Health, og er baseret på data fra de danske patientregistre.

Den viser, at nedlukningen kan have haft betydning for antallet af behandlinger for tre alvorlige hjertesygdomme, hjertesvigt, blodprop i hjertet og blodprop i hjernen, hvor antallet af patienter, som indlægges for første gang med sygdommene, faldt fra 2.700 i foråret 2019 til 2.290 under nedlukningen i den tilsvarende periode 2020.

Ifølge studiet udgjorde ældre med en kort uddannelse den største del af det fald, der skete. Således var der fra 2019 til 2020 et fald på cirka 50 indlæggelser pr. 100.000 danskere over 70 år med en kort uddannelse, mens der ikke blev konstateret noget fald blandt borgere med højere uddannelse.

Undersøgelsen kommer i forlængelse af andre indikationer på, at coronanedlukningen sidste forår ser ud til at have fået store konsekvenser på hjerteområdet.

Allerede tidligt kom der data, der viste, at der i marts 2020 var et markant fald i antallet af såkaldt akutte og subakutte diagnostiske undersøgelser og behandlinger af patienter med brystsmerter og blodpropper i hjertet sammenlignet med samme måned 2019.

Konkret var antallet af de undersøgelser og indgreb, KAG og PCI, der sættes i gang med henblik på akut ballonbehandling ved mistanke om store blodpropper i hjertet, faldet med henholdsvis 23 og 31 procent.

Senest har hjertelæger i Berlingske beskrevet, at hjerteafdelingerne på de store hospitaler under coronakrisen er stødt på en type af patienter, man stort set ikke har set de seneste 20-30 år, nemlig patienter med senfølger efter en blodprop i hjertet, der ikke er blevet opdaget tidsnok, hvilket kan ende med at koste dem livet.

Komplekse informationer

Tidligere studier har vist, at patienter med en kort uddannelse kan have sværere ved at navigere efter myndighedernes sundhedsanbefalinger, og det kan også være en faktor i denne situation.

»Under den første nedlukning var der mange komplekse informationer og anbefalinger omkring covid-19. Denne gruppe kan have haft særligt svært ved at begå sig i et sundhedsvæsen, som er påvirket af nedlukning,« siger Julie Andersen.

Hun understreger, at studiet ikke fortæller noget om, hvorfor antallet af indlæggelser er faldet under pandemien.

»Vi kan ikke udelukke, at faldet i indlæggelser kan skyldes, at færre har udviklet hjerte-kar-sygdomme i perioden. Det er dog svært at forestille sig, hvorfor netop ældre patienter med kort uddannelsesniveau skulle have oplevet en særlig stor nedgang i udvikling af hjerte-kar-sygdomme. Derfor er vi bekymrede for, at nedgangen kan skyldes underdiagnosticering,« siger hun.

Myndighederne har hele tiden understreget, at sundhedsvæsenet stadig var åbent under coronanedlukningen, og at folk med tegn på livstruende lidelser ikke skulle tøve med at søge hjælp.

Hjertelæger vurderer imidlertid, at mange alligevel har valgt at holde sig væk – dels for ikke at belaste et hårdt presset sundhedsvæsen og dels af frygt for at blive smitte med corona.

Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen

»Undersøgelsen understreger, at man i sin kommunikation skal være mere opsøgende og målrette den til specifikke grupper.«


I andre tilfælde kan det skyldes, at symptomerne på hjertesygdommen – forpustethed, hoste, brystsmerter – minder om symptomerne på covid-19. Derfor er de blevet sendt til covid-19-test, hvilket har været et krav for at kunne få en lægeundersøgelse, og når den test så har vist sig at være negativ, er det blevet taget som et udtryk for, at så fejlede man jo ikke noget alligevel.

Den nye undersøgelse indikerer, at det især er folk med kort uddannelse, som er blevet overset, og det må sundhedsmyndighederne tage bestik af, vurderer Hjerteforeningen.

»I forvejen kan det være svært at nå ud til de grupper. Men undersøgelsen understreger, at man i sin kommunikation skal være mere opsøgende og målrette den til specifikke grupper. Sundhedspersonale skal også være oppe på mærkerne og ikke bare afvise symptomer, som ikke viser sig at være corona. De kan også være tegn på underliggende sygdom,« siger forskningschef Gunnar Gislason.

Sundhedsstyrelsen har fremhævet, at man er opmærksom på problemerne, og at man løbende går ud med massive kampagner for at indskærpe, at sundhedsvæsenet fortsat er åbent, og at man trygt kan henvende sig.

I regionerne er vurderingen også, at der er alvorlige tegn på, at folkesundheden i Danmark er blevet påvirket af coronanedlukningen.

Danske Regioner bebuder, at man vil nedsætte et panel af sundhedsfaglige eksperter, patientforeninger, relevante fagfolk og andre aktører, der skal hjælpe med at afdække og rådgive om problemet – og være med til at pege på løsninger og målgrupper.