Læger har ikke set noget lignende i årtier: Hjertesyge har fået uoprettelige skader under coronakrisen

Patienter med blodpropper i hjertet er kommet alt for sent i behandling, og hjerteafdelingerne har fået patienter ind med skader, man ikke har set de seneste 20-30 år, oplyser læger.

Hjertelægerne på de store hospitaler er under coronakrisen stødt på en type af patienter, man stort set ikke har set de seneste 20-30 år, nemlig patienter med senfølger efter en blodprop i hjertet, der ikke er blevet opdaget tidsnok. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Der har været store »krigsskadeomkostninger« for andre patienter ved den massive fokus på at bekæmpe corona, som har betydet, at der er færre ressourcer til at bekæmpe andre sygdomme.

En række patienter med akutte blodpropper i hjertet er kommet alt for sent i behandling, hvilket kan koste dem livet.

Det oplyser fremtrædende hjertelæger, der vurderer, at der under coronakrisen er sket uoprettelige skader på en del hjertepatienter.

»Det har reddet en masse covid-19-patienter, at samfundet har været lukket ned. Men det har også betydet, at sundhedsvæsenet ikke har kunnet holde åbent i normalt omfang, og det er gået ud over en hel masse andre patienter,« siger professor i hjertesygdomme på Odense Universitetshospital (OUH) Jens Flensted Lassen, der også er formand for Dansk Hjerteregister.

Han oplyser, at hjerteafdelingerne på de store hospitaler under coronakrisen er stødt på en type af patienter, man stort set ikke har set de seneste 20-30 år, nemlig patienter med senfølger efter en blodprop i hjertet, der ikke er blevet opdaget tidsnok.

»Normalt får vi fjernet blodproppen med det samme, når den opstår. Men nu ser vi patienter, som ikke er kommet hurtigt i behandling, og som har en svært utæt hjerteklap. Det fører til vand i lungerne, og det kan man dø af,« siger Jens Flensted Lassen.

Før 1995 og indførelsen af ballonbehandlingen så man hyppigt den slags tilstande, der bidrog til en meget høj hjertedødelighed herhjemme.

De seneste mange år har der imidlertid blot været ganske få, én-to om året, af den type patienter, fordi patienterne får bedre og hurtigere hjælp.

Men siden coronaepidemien holdt sit indtog i marts 2020, har der alene på OUH været 11-12 af den slags patienter, som er kommet alt for sent i behandling, og på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet har der været et lignende antal, oplyser Jens Flensted Lassen.

Han vurderer, at der i nogle tilfælde kan være tale om, at de pågældende ikke har ønsket at belaste sundhedsvæsenet, fordi der var så megen opmærksomhed på covid. Derfor har de undertrykt deres symptomer og er blevet hjemme for længe.

I andre tilfælde kan det skyldes, at symptomerne på hjertesygdommen – forpustethed, hoste, brystsmerter – minder om symptomerne på covid. Derfor er de blevet sendt til covid-19-test, hvilket har været et krav for at kunne få en lægeundersøgelse, og når den test så har vist sig at være negativ, er det blevet taget som et udtryk for, at så fejlede man jo ikke noget alligevel.

»De er gået i en slags coronafælde, så blodproppen har kunnet få lov at løbe af stablen, uden at blodforsyningen er blevet genetableret. Det tager hjertet skade af og vil have slået nogen ihjel af hjertestop,« siger Jens Flensted Lassen.

Lægernes frustrationer kommer samtidig med, at en rapport fra Sundhedsstyrelsen har vist, at der er blevet aflyst og udskudt et stort antal udredningsforløb under coronaforløbet.

Danske Patienter anslår, at der er udført cirka 150.000 færre forløb i 2020, og af rapporten fremgår det ligeledes, at antallet af indlæggelser, operationer og kræftundersøgelser er faldet markant.

Jens Flensted Lassen var tidligt under epidemien med til at indsamle data, som viste, at der i marts 2020 var et markant fald i antallet af såkaldt akutte og subakutte diagnostiske undersøgelser og behandlinger af patienter med brystsmerter og blodpropper i hjertet sammenlignet med samme måned 2019.

Konkret var antallet af de undersøgelser og indgreb, KAG og PCI, der sættes i gang med henblik på akut ballonbehandling ved mistanke om store blodpropper i hjertet, faldet med 23 og 31 procent.

Ligeledes havde der været et fald i undersøgelserne ved mistanke om mindre blodpropper.

Bekymringsbrev om »uoprettelige skader«

I Region Midtjylland har hjertelægerne for nylig, ifølge DR P1, sendt et »bekymringsbrev« til regionsledelsen, hvor man giver udtryk for, at der er patienter, som lider »uoprettelig skade«, fordi deres behandling er blevet aflyst eller udsat som følge af coronaforanstaltninger på hospitalerne.

Bekymringen gælder blandt andet i forhold til hjertepatienter, der har fået udsat kontrolforløb og ambulatoriebesøg samt behandlinger, der skulle forbedre deres prognose og arbejdsevne, og lægerne efterlyser en plan for, hvordan man kan få afviklet ventelisterne.

»Når samfundet får fokuseret meget kraftigt på én sygdom, covid, overser man andre, hvor der ellers var akut behov for behandling. Derfor står vi med en regning nu,« siger Jens Flensted Lassen.

I Sundhedsstyrelsen er man også bekendt med oplysningerne fra hjertelæger om, at patienter med for eksempel blodpropper i hjertet er blevet overset under coronaepidemien, og at det har haft alvorlige konsekvenser, også i form af dødsfald.

»Vi har sagt, at livstruende sygdomme skal behandles. Derfor er vi meget bekymrede, hvis der er patienter, som ikke henvender sig, som de normalt ville have gjort. Vi går også løbende ud med massive kampagner for at sikre, at der ikke er tvivl om, at sundhedsvæsenet stadig er åbent, og man trygt kan henvende sig,« siger Charlotte Hosbond, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.