DF-politiker raser: Penge for tolke bliver ikke krævet ind

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF), raser over flere regioner, fordi de ikke indkræver penge fra patienter, som selv skal betale for tolke. Hun kræver nu handling fra sundhedsministeren.

»Vi bruger i forvejen mange penge på tolkning til personer, der har boet her i op mod 50 år. Det bør være et krav, at når man bor i Danmark, så skal man lære dansk,« siger Liselott Blixt (DF), der er formand for Folketinges Sundhedsudvalg. Hun kritiserer, at fire ud af landets fem regioner lige nu ikke indkræver penge for tolkning på sygehuse og hos lægen, selv om det er vedtaget ved lov. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Der er gået et halvt år, siden det blev indført, at personer, som har boet i Danmark mere end tre år, selv skal betale for en tolk hos lægen eller på sygehuset, hvis de har behov for at få oversat det danske sprog.

Men selv om gebyret er bestemt ved lov, indkræver fire af landets fem regioner lige nu ikke penge fra patienter, der har fået hjælp fra en tolk, viser nye tal fra regionerne.

Det er dybt kritisabelt, lyder det fra Liselott Blixt (DF), der er sundhedsordfører i Dansk Folkeparti og formand for Sundhedsudvalget i Folketinget.

»Det er ikke i orden, at regionerne modarbejder en lov, der er lavet på Christiansborg. De har modarbejdet den fra begyndelsen, fordi man synes, at den er besværlig og koster mange penge. Ministeren skal gribe ind og sige til regionerne, at de skal komme i gang. Ellers må hun komme med en form for sanktioner over for dem,« siger hun.

Region Midtjylland og Region Sjælland har endnu ikke opkrævet en eneste krone for tolkning, mens Region Nordjylland og Region Hovedstaden har sat indkrævningerne på pause.

Liselott Blixt (DF)

»Vi bruger i forvejen mange penge på tolkning til personer, der har boet her i op mod 50 år. Det bør være et krav, at når man bor i Danmark, så skal man lære dansk.«


Heino Knudsen (S), der er regionsrådsformand i Region Sjælland, fortæller til DR, at den manglende indkrævning skyldes, at der først skal laves en model for, hvordan pengene kræves ind, og som ikke kræver ekstra unødige ressourcer fra personalet.

To af regionerne har sat indkrævningen på pause, fordi sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i december ændrede proceduren for, hvem der skal betale, hvis en person på grund af særlige omstændigheder alligevel har ret til at få betalt tolkehjælp.

Indtil videre har patienten selv skullet betale for en lægeerklæring, der viser, at han eller hun har ret til betalt tolkehjælp, hvis personen eksempelvis er psykisk syg eller har fået en blodprop. Nu er det regionerne, der skal betale for lægeerklæringen.

Men den ændring af proceduren er ikke en undskyldning for ikke at indkræve penge, mener Liselott Blixt.

»Ministeren er ikke længere end et telefonopkald væk. Man kan hurtigt tage fat i hende og få løst de udfordringer, der er, men det gør man ikke i regionerne. Man lader det bare ligge. Det er som om, at man ikke ser på, hvad hele grundlaget er for at indføre loven,« siger hun og henviser til, at loven er lavet, fordi personer, der har boet mere end tre år i Danmark, bør lære at tale dansk.

Koster for mange penge

Socialdemokratiet stemte sammen med Dansk Folkeparti og regeringen for tolkegebyret i juli sidste år, men nu lyder det fra alle fire socialdemokratiske regionsrådsformænd, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), skal droppe gebyret, hvis hun kommer til magten efter det kommende valg.

I Region Syddanmark har Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i regionen, valgt at blive ved med at indkræve pengene, men hun forstår godt, at sundhedsministerens udmelding om lægeerklæringerne har sat indkrævningerne på pause hos flere af regionerne.

»Da lovgivningen var i høring, tilkendegav vi fra regionernes side en klar bekymring i forhold til både de administrative ressourcer, der er forbundet med det her, men også for den betydning det kan have for den enkelte sundhedsmedarbejder og patienten. Den bekymring er for mit vedkommende uændret. Men vi er selvfølgelig nødt til at implementere loven, når Folketinget har lavet den,« siger Stephanie Lose.

Kritikken mod gebyret går især på, at gebyret er symbolpolitik, og at det vil blive dyrt og kræve flere ressourcer fra sundhedsvæsnet at skulle indkræve penge for tolkning. Regeringen forventer dog, at tolkegebyret vil give et plus på 2,4 millioner kroner årligt, men det tvivler Ulla Astman, der er regionsrådsformand i Region Nordjylland, på.

»Foreløbig løber det bestemt ikke rundt, og jeg er også bekymret for, om det kommer til at gøre det. Det er en meget tung administrativ opgave, og det er hverken til gavn for patienterne eller en hensigtsmæssig måde for os at bruge ressourcer på. Det er jo ressourcer, der i sidste ende går fra behandling til administrative funktioner,« siger hun til DR.

Det er Liselott Blixt ikke enig i.

»Når man starter noget nyt op, er det klart, at det vil koste penge i begyndelsen. Men vi bruger i forvejen mange penge på tolkning til personer, der har boet her i op mod 50 år. Det bør være et krav, at når man bor i Danmark, så skal man lære dansk,« siger hun.

Ifølge hende er det her seneste eksempel på, at regionerne bør afskaffes. Det er en diskussion, der i øjeblikket fylder meget i Venstre, hvor Lars Løkke Rasmussen fredag forventer at løfte sløret for dele af en ny sundhedsreform, der blandt andet har til formål at afskaffe regionerne, og som har ført til intern ballade i partiet, fordi flere Venstre-politikere er uenige.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby, men det har endnu ikke været muligt.

I et skriftlig svar til DR afviser hun kritikken fra regionsrådsformændene og påpeger også, at regionerne fra begyndelsen har været imod tolkegebyret.

»Nogle af regionerne har så stadig mere travlt med at diskutere end at få opkrævet tolkegebyret, hvor en region så er godt i gang – og hvorfor i alverden laver hver region hvert sit system og bruger penge på at udvikle – det kunne man da med fordel have gjort i fællesskab, så udgiften var én og ikke femdobbelt så meget?« skriver hun til DR.