Derfor blev tre millioner døde mink begravet for tæt på en populær badesø

Hvordan gik det til, at millioner af døde mink stik imod Miljøstyrelsens anbefaling blev begravet bare 200 meter fra en vestjysk badesø? Det har hidtil været et ubesvaret spørgsmål i sagen, der har udviklet sig til en regulær skandale. Forsvaret fortæller nu, at man først fik besked om Miljøstyrelsens anbefaling tre dage efter, at de første spadestik var taget.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) under hasteforespørgslen 25. november 2020 om beslutningsprocessen bag den landsdækkende aflivning af mink. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forløbet om de døde mink i den jyske muld ved Holstebro var i forvejen opsigtsvækkende.

Miljøstyrelsen har anbefalet, at minkene skulle begraves mindst 300 meter fra den lokale badesø. Ikke desto mindre ligger minkene begravet blot 200 meter fra badesøen – hvor forrådnelsesprocessen i øvrigt har presset dem op til overfladen igen, fordi det overliggende jordlag ikke var tungt nok.

Nedgravningen har affødt lokale demonstrationer, og et flertal i Folketinget har krævet de enorme minkgrave på det militære øvelsesterræn gravet op igen. Både miljøminister Lea Wermelin (S) og fødevareminister Rasmus Prehn (S) har beklaget, at der er begået fejl i forløbet.

Da Berlingske skrev om sagen fredag, ønskede ingen af de involverede myndigheder at tage ansvaret for beslutningen om at begrave de 4.900 ton mink 200 meter fra søen, trods Miljøstyrelsens klare anbefaling.

Nu viser det sig, at Forsvaret først modtog Miljøstyrelsens afstandskrav på 300 meter tre dage efter, at gravearbejdet var gået i gang.

Vel at mærke på et område, som Miljøstyrelsen i forvejen havde udpeget til formålet. Det oplyser Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som har det praktiske ansvar for gravearbejdet.

Tre dage for sent

Miljøstyrelsen gav første gang Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse besked om afstandskravet mandag 9. november. Men, skriver Ejendomsstyrelsen:

»Gravearbejdet blev igangsat natten til den 6. november, indenfor det område Miljøstyrelsen havde udpeget til formålet«.

»Der er således ikke tale om en beslutning om at se bort fra kravet. Tværtimod har Ejendomsstyrelsen, straks efter forsigtighedsprincippet er anlagt, efterkommet anvisningerne og desuden informeret Miljøstyrelsen om hvilke grave, der ligger tættere på end 300 meter, der allerede på det tidspunkt var anvendt,« skriver Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse til Berlingske.

Ejendomsstyrelsen har henvendt sig til Berlingske efter, at avisen skrev om sagen fredag. Berlingske havde dagen i forvejen bedt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse om at belyse sagen, men styrelsen svarede ikke på avisens henvendelse.

Medarbejdere fra Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen er her i færd med at aflive mink på coronaramte minkfarme i Gjøl-området. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Skulle gå hurtigt

Berlingske har efterfølgende bedt Miljøstyrelsen om at forklare, hvorfor afstandskravet først blev fremsat efter indledningen af gravearbejdet. Her forklarer kontorchef Charlotte Moosdorf, at Miljøstyrelsen indledningsvis blåstemplede et overordnet område, baseret på konkrete miljøkrav. Men Boutrup Sø er ikke omfattet af sådanne miljøkrav.

»Vores opgave har været at screene arealet for at kortlægge beskyttelseshensyn til eksempelvis drikkevand og beskyttet natur,« siger Charlotte Moosdorf.

»Vi modtager først kortet over, hvor Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse graver, den 9. november om eftermiddagen. Før det ved vi ikke, hvor man vil grave inden for det store areal, vi har screenet. Omkring tre kvarter senere ringer vi til Ejendomsstyrelsen og informerer om forsigtighedsprincippet på 300 meter,« siger hun.

Så det område, hvor de ender med at grave, er rent faktisk et område, som I i første omgang har screenet og blåstemplet?

»Ja, det er korrekt, at området overordnet er med på kortet over, hvor der kan graves.«

Hvis området nær Boutrup Sø er problematisk, hvorfor er det så ikke blevet flaget, da I i første omgang screenede området?

»Fordi der ikke er et lovkrav om ikke at grave i området. Så det figurerer ikke på kortene over drikkevand og naturbeskyttede område. Det her er et forsigtighedshensyn, vi tager efterfølgende. Og vi reagerer prompte, da vi modtager kortet 9. november.«

Burde sådan et forsigtighedsprincip ikke have været med i jeres screening i første omgang?

»Jo, det kan man sige. Men arbejde med miljø er altid konkrete vurderinger, hvor man går ind og ser på den konkrete sag. Og det er ud fra det konkrete graveområde, vi kommer med vores forsigtighedsprincip,« siger Charlotte Moosdorf.

Så hele den her sag om badesøen kunne nok have været undgået, hvis det hele ikke skulle gå så hurtigt; hvis I havde haft et par dage mere til at kommunikere med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse?

»Ja, det kan man sige. Men det var en beredskabssituation, og det skulle gå hurtigt med at få gravet de mink ned. Og så sker der det, der nu sker,« siger kontorchefen.