Den tidligere spionchef Ahrenkiel: Manden, der vidste for lidt

Departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel beskrives som en driftssikker mand. Alligevel jages han lige nu af sin anden uheldige sag inden for få år.

 

Hvis skandalen med mulig svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse var en spillefilm med den tidligere spionchef Thomas Ahrenkiel i hovedrollen, havde den muligvis fået tildelt titlen »Manden, der vidste for lidt«.

To gange har advarslen om Rigsrevisionens alvorlige kritik af problemerne i Ejendomsstyrelsen ifølge ministeriets redegørelse passeret departementschef Ahrenkiels bord, uden at forsvarsminister Trine Bramsen (S) efter eget udsagn fik besked. Ministeren blev først informeret 4. december, kort før Rigsrevisionens kritik blev offentliggjort.

1. oktober modtog departementschefen en e-mail med et baggrundsnotat om, at alvorlig kritik »kan være på vej«, og der blev holdt et møde i departementet, men ifølge Ahrenkiels forklaring nåede man ikke til det punkt på dagsordenen, hvor det skulle handle om Rigsrevisionens kritik. Han har forklaret, at han ikke husker, om han læste baggrundsnotatet med kritikken. Da han igen en måned efter modtog en e-mail med kritikken fra Rigsrevisionen, læste han den ikke, lød forklaringen.

Begrundelsen var, at han ikke var i huset og derfor ikke kunne læse klassificeret indhold. Den forklaring fejler teknisk set ikke noget. Det er korrekt, at medarbejdere fra en mobiltelefon udefra ikke har adgang til klassificeret indhold.

Flere har undret sig over, hvordan det kan ske, at Ahrenkiel efter eget udsagn ikke har vidst besked om Rigsrevisionens kritiske rapport.

For departementschefen har ellers ry for at være godt inde i sagerne, være driftssikker og samvittighedsfuld.

»Det undrer mig, at det er gået så galt her på det sidste. Det må jeg sige,« siger tidligere folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti Holger K. Nielsen, der har siddet i forsvarsforligskredsen.

For evnerne fejler intet, lyder det fra politikere og en embedsmand, der tidligere har arbejdet sammen med den 52-årige cand.polit., som Berlingske har kontaktet.

Holger K. Nielsen, tidligere folketingsmedlem for SF

»Han er meget dygtig til at læse det politiske spil og dygtig til at se, hvad behovet er hos de forskellige parter.«


Thomas Ahrenkiel, der blev konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet i december 2015 og siden februar 2016 har været fast mand på posten, beskrives som »kompetent«, »begavet« og »arbejdsom«. Utvivlsomt adjektiver, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) satte pris på, da han – ifølge bogen »Præsidenten« af Troels Mylenberg m.fl. – i hemmelighed bad Ahrenkiel om hjælp til at sikre sig et passende internationalt topjob. En mission, der som bekendt lykkedes. Opgaven fik Ahrenkiel angiveligt kort efter valget i 2007 – samme år, som Ahrenkiel var begyndt som chef for udenrigsområdet i Statsministeriet.

»Han er meget dygtig til at læse det politiske spil og dygtig til at se, hvad behovet er hos de forskellige parter,« siger Holger K. Nielsen, der første gang stiftede bekendtskab med Ahrenkiel efter valget i 2005 i forbindelse med en europapolitisk aftale.

»Han er konstruktiv i sine ideer og meget, meget begavet og hurtig i hovedet. Jeg kom til at sætte stor pris på ham,« siger Holger K. Nielsen.

Thomas Ahrenkiel, der i dag er departementschef for Forsvarsministeriet, får positive ord med på vejen, men det vækker undren, at han efter eget udsagn ikke har læst e-mail om Rigsrevisionens kritik af forholdene i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix.

Ikke første uheldige sag

Som departementschef har Ahrenkiel haft store sager på sit skrivebord. Det gælder Danmarks investeringer i nye kampfly og forsvarsforliget 2018-2023, hvor bevillingen blev løftet med 800 millioner kroner i 2018. Med samlet 23,6 milliarder kroner på finansloven til Forsvarsministeriets område i 2019 er det ikke småpenge, som Thomas Ahrenkiel er med til at forvalte.

Ahrenkiel har en anden kedelig sag i bagagen. I 2016 sad han med ved bordet, da hans dengang nye kæreste, der var ansat som ministeriets pressechef, fik en månedlig lønforhøjelse på 1.500 kroner plus et engangsvederlag på 75.000 kroner. I sig selv er det som bekendt ikke et problem at være inhabil, hvis man siger det og går uden for døren. Det glemte Ahrenkiel, der måtte ud og beklage og love, at der blev sat mere fokus på reglerne om inhabilitet.

Den nye sag, der kom frem for et par uger siden, handler ikke om inhabilitet, men om en kritisk beretning fra Rigsrevisionen, men forløbet var helt magen til: Departementschefen informerede ikke ministeren, han kom i problemer og måtte ud at beklage og varslede klarere retningslinjer.

Som strukturelle forklaringer på miseren nævnes, at man i departementerne har et stort fokus på det politiske og effektiviteten i en grad, så den sikre drift med grundige kontroller går tabt. Samtidig er departementschefens område blevet større, efter man under Thorning-Schmidts regering indførte den såkaldte Pentagon-model og lagde ansvar for økonomi og materiel ind i en række styrelser under Forsvarsministeriet. Dermed sad man som forsvarschef ikke længere med det kæmpe budgetansvar.

Tilbage står en »svækket« departementschef med »ridser i lakken«. Spørgsmålet er, om historien slutter her. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har sagt, at hun ikke vil afvise, at sagen får yderligere konsekvenser.

Ved du noget om sagen, så kan du kontakte journalist Steffen McGhie på mail (stmc@berlingske.dk).