Debatten raser og statsministeren har blandet sig: Sådan skal det ske ifølge Nye Borgerlige

De ældre skal være trygge ved den hjemmehjælper, de lukker ind. Ellers må hjælperne blive væk. Og så er det lige meget, hvem hjælperen er. Nye Borgerlige har fået stor opmærksomhed efter et interview. Nu uddyber de, hvordan det helt præcist bør ske i praksis.

Både Pernille Vermund og Mette Thiesen har reageret på debatten om susu-hjælpere. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ældre borgere skal have lov til at fravælge en hjemmehjælper med muslimsk hovedtørklæde.

Det blev slået fast, da de seks blå partier i sidste uge holdt pressemøde om frie valg.

Nye Borgerliges folketingsmedlem Mette Thiesen har efterfølgende været ude og forsvare udmeldingen i radioprogrammet »P1 Morgen«, hvor hun sagde, det også var okay at afvise en hjemmehjælper, der var italiener, homoseksuel eller jøde.

»Det er allerede sådan i dag, at en ældre kan sige nej tak til en, der skal ind i deres eget private hjem. Den kommunale eller private leverandør ser på, hvad der giver mening med hensyn til den ældre,« siger Mette Thiesen til Berlingske, adspurgt om, hvordan det reelt set skal lade sig gøre.

»Hvis den kommunale leverandør, der har forsyningsforpligtelsen, melder hus forbi, så skal den ældre selvfølgelig finde en anden aktør, der kan leve op til det«.

Ifølge DR viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, at der i løbet af det seneste halve år er slået mere end 15.000 ledige sosu-job op forgæves.

Ført til kritik og forsvar

Siden Berlingske har taget debatten op, har det ført til flere kritiske røster.

En af dem, der har reageret, er statsminister Mette Frederiksen (S).

»Det er sjældent, jeg bruger profilen her til at kommentere på andre partiers politik,« skriver hun på Facebook.

»Men det her er alligevel for meget. Nye Borgerlige mener tilsyneladende, at man skal kunne fravælge medarbejdere i ældreplejen – også på baggrund af homoseksualitet, eller fordi de er jøder.«

På Twitter har både Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen og Radikale Venstres leder, Sofie Carsten Nielsen, været til tasterne.

»Nu må det snart stoppe. Diskrimination er forkert. Punktum,« skriver Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen, mens Radikale Venstres leder, Sofie Carsten Nielsen, skriver:

»Kære Jakob Ellemann-Jensen (Venstres formand, red.). Det her må I aldrig legitimere. Diskrimination i reneste form. Tænk hvor det ender? Vi har brug for det stik modsatte! Mere sund fornuft og flere der vil hjælpe til i vores ældrepleje.«

I et blogindlæg på Nye Borgerliges hjemmeside har formand Pernille Vermund omvendt skrevet, at jøder og homoseksuelle ikke skal frasorteres i ældreplejen.

»Vi mener, at både jøder, muslimer og homoseksuelle kan være lige så gode hjemmehjælpere som alle andre, og der er ingen objektive grunde til at fravælge en hjemmehjælper alene på baggrund af religiøs eller seksuel orientering,« skriver hun.

Men, skriver hun også:

»Hvis den ældre af en eller anden årsag ikke ønsker at modtage hjælp fra en hjemmehjælper, som bærer tørklæde eller på anden måde har et udtryk, som den ældre føler sig utryg ved, så har den ældre lov til at sige nej.«

Må være op til den enkelte kommune

Berlingske har spurgt Nye Borgerliges Mette Thiesen, hvordan det helt lavpraktisk skal foregå, når kommunerne skal håndtere sådanne ønsker fra borgerne.

Skal den ældre udfylde en lang liste over ting, de ikke kan lide ved mennesker, før de anmoder om hjemmehjælp, så hjemmehjælperne undgår at blive afvist ved døren?

»Den enkelte leverandør må jo sørge for, at der kommer nogen ud i den ældres hjem, den ældre er tryg ved. Hvis nogle enkelte ældre har særlige præferencer eller måske særheder i forhold til, hvem de vil have ind og ikke vil have ind, så skal de have mulighed for det,« siger hun.

Er det så den ældres egen skyld, at der ikke er en hjemmehjælper, hvis de i forvejen har afvist en eller flere hjemmehjælpere?

»Nej. Med Nye Borgerliges politik vil vi gerne have, at pengene følger den enkelte ældre. Hvis kommunen, der har forsyningsforpligtelsen, mener, de ikke kan levere, så skal det være den ældres ret at tage pengene og gå et andet sted hen,« forklarer Mette Thiesen.

Skal det være et krav til kommunen, at man får mulighed for at få en hjemmehjælper, man godt kan lide?

»Nej, vi skal ikke begynde at lave mere lovgivning på det her område,« siger hun.

Ville det ikke være lettere, hvis kommunen vidste, hvilke mennesker den ældre borger gerne vil have på besøg, og hvem de ikke vil have på besøg?

»Det må være op til den kommunale eller private uddyber at lave en aftale med dem, der skal have hjælpen.«

Hvad foreslår du, man gør?

»Jeg er ikke i den kommunale eller private hjemmepleje. Jeg holder fast i, at den ældre fortsat har et frit valg, også til at sige nej til folk, de er utrygge ved,« siger Mette Thiesen.

Du kan ikke se noget problem i, at en ældre ikke ønsker hjælp af en jøde, fordi vedkommende er jøde?

»Jeg kan ikke se noget problem i, at det er den enkelte dansker generelt, der definerer, hvem der kommer ind i ens private hjem. Der gælder præcis det samme her,« siger hun.