Datatilsynet giver Brøndby grønt lys til omstridt overvågning: »Dette er den første tilladelse af sin art«

Er det nødvendigt af hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser, sådan som EU kræver, at Brøndby IF har fået tilladelse til at benytte automatisk ansigtsgenkendelse til at holde karantæneramte fodboldfans ude af stadion? Berlingske har spurgt Datatilsynet.

Brøndby IFs fans under Superligakampen mellem Brøndby IF og FC København på Brøndby Stadion i april 2019. Fremover vil de blive udsat for ansigtsgedkendelse, når de går ind på stadion. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

For første gang i Danmark har Datatilsynet givet tilladelse til, at en privat virksomhed benytter teknologi til ansigtsgenkendelse til at identificere bestemte personer. Det skete for nylig, da fodboldklubben Brøndby IF fik tilladelse til at installere et videoovervågningssystem med ansigtsgenkendelsesteknologi. Formålet er at forhindre karantænedømte i at få adgang til kampe på Brøndby Stadion.

»Dette er den første tilladelse af sin art, som Datatilsynet har givet. Fordi der er tale om følsomme oplysninger, må man som privat ikke foretage den slags behandling uden en tilladelse. Den tilladelse har vi på baggrund af en række vilkår givet Brøndby IF som den første private dataansvarlige i Danmark,« fortæller Astrid Mavrogenis, kontorchef i Datatilsynet.

Dermed træder fodboldklubben ind i en heftig global debat om udrulningen af nye overvågningsteknologier.

I Kina er myndighederne i færd med at realisere et omfattende overvågningsprogram med brug af overvågningskameraer og ansigtsgenkendelse, som skal bidrage til styrets såkaldte sociale kreditsystem. Siden 2016 har Londons politi afprøvet overvågningskameraer og ansigtsgenkendelse i Londons gader til at søge efter kriminelle. Systemet har vist sig temmelig usikkert og er blevet mødt med protester af flere borgerrettighedsgrupper.

I Danmark har der hersket usikkerhed om, hvorvidt politiet benytter ansigtsgenkendelsesteknologi, efter at en operativ chef i Rigspolitiets cybercenter NC3 sidste år meldte ud, at politiet »både kender og bruger« teknologien, hvilket efterfølgende blev benægtet af afgående justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

»Lidt firkantet sagt, skal du kunne tage dine børn med til fodboldkamp og føle dig sikker«


Brøndby IFs teknologispring ud i automatisk ansigtsgenkendelse er blevet mødt med kritik af formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, som over for DR kalder systemet »den mest indgribende overvågningsteknik, der findes«. Han frygter, at flere virksomheder nu vil få lov til at bruge teknologien, og mener, at Brøndby IF aldrig skulle have haft tilladelsen.

En væsentlig samfundsinteresse?

Ifølge EUs nye persondataforordning er det forbudt at behandle såkaldte biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person. Men der kan gives tilladelse, hvis behandlingen er »nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser«.

Er det nødvendigt af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, at Brøndby IF benytter ansigtsgodkendelse til at identificere karantænedømte fodboldfans?

»Der er ikke nogen fast definition af væsentlige samfundsmæssige interesser. Det tager afsæt i den konkrete situation. Sagen har været forelagt Datarådet, som har vurderet, at betingelsen om væsentlige samfundsmæssige interesser var opfyldt. Det har de ud fra en betragtning om, at dette her handler om sikkerhed ved bestemte store sportsarrangementer med en stor menneskemængde,« siger Astrid Mavrogenis.

»Lidt firkantet sagt skal du kunne tage dine børn med til fodboldkamp og føle dig sikker,« siger hun.

Men er det nødvendigt?

Spørgsmålet er så, om automatisk ansigtsgodkendelse er nødvendig for at opnå det mål. Frem til nu har vagterne manuelt stået for kontrollen med et stykke papir i hånden. Det er svært, eftersom der typisk er mellem 50 og 100 karantæneramte blandt omkring 14.000 fans til en fodboldkamp, fortæller Jesper Jørgensen, direktør i Brøndby IF til DR.

»Hvis man skulle håndhæve Brøndby IFs interne karantæneliste på en anden og lige så effektiv måde, skulle man manuelt undersøge hver enkelt besøgende på stadion, som man har gjort indtil nu. Idet der er tale om mange mennesker, vil det tage rigtig lang tid. Og jo længere tid, folk står i kø, desto større er risikoen for uroligheder. Det er klart, at hvis man kunne gøre det på en anden måde lige så effektivt uden automatisk ansigtsgenkendelse, ville Brøndby IF ikke få tilladelse,« siger Astrid Mavrogenis.

Der er jo forskel på, at kontrollen ikke ville kunne foregå lige så effektivt uden ansigtsgenkendelse, og at ansigtsgenkendelse er nødvendigt. Indebærer kravet om nødvendighed ikke, at det skal være umuligt at foretage kontrollen på anden måde?

»Det er ikke et krav, at alternativet er umuligt. Kravet om nødvendighed indebærer, at det ikke er muligt at opnå samme effektive håndhævelse af Brøndby IFs karantæneliste på anden måde med henblik på at lukke folk ind på stadion inden for en nogenlunde rimelig tidsmæssig ramme,« siger Astrid Mavrogenis.

Fremover vil kameraer på Brøndby Stadion kun scanne de besøgende ved at måle omkring150 punkter i hvert ansigt og på den måde udpege personer, der er registreret på Brøndby IFs karantæneliste. Karantænelisten lagres på en intern Brøndby IF-server, der ikke er koblet til internettet, skriver Brøndby IF på sin hjemmeside.

Det nye system vil første gang blive taget i brug ved kampen mod Silkeborg IF på Brøndby Stadion i den første spillerunde i den forestående sæson i Superligaen.