Kinas nye system for social kontrol er ikke et orwellsk mareridt (endnu)

Kinas planer om bygge et såkaldt social kreditsystem til at kontrollere borgernes adfærd har fået stor omtale i de vestlige medier. Men hvad er op og ned i det kontroversielle system? Berlingske guider dig igennem.

En af Kinas mange overvågningskameraer hænger over Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Peter

Det er blevet beskrevet som en dystopisk fremtidsvision taget fra siderne i George Orwells berømte bog »1984«. Den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, har i en tale kaldt det for et forsøg på kontrollere alle facetter af et menneskes liv. Flere medier har sammenlignet det med en særlig episode i science-fiction TV-serien »Black Mirror«, hvor hovedpersonens liv smuldrer, i takt med at omgivelserne giver hende dårlige point for hendes sociale opførsel.

Men de seneste måneder er flere Kina-kendere gået i rette med, hvad de kalder en overdrevet udlægning af det såkaldte sociale kreditsystem, som Kinas kommunistparti er i gang med at udrulle.

Er det Big Brothers skræmmende forsøg at på at bruge Big Data og kunstig intelligens til at overvåge de kinesiske borgeres mindste skridt? Eller er det snarere et redskab til at fremme troværdigheden i et kinesisk samfund plaget af fødevareskandaler, kopiprodukter og svindel?

Her er, hvad vi ved:

Hvad er Kinas sociale kreditsystem?

Kinas sociale kreditsystem er trods navnet ikke et enkeltstående system, men snarere et kludetæppe af forskellige initiativer, som skal øge troværdigheden i det kinesiske samfund. I 2014 kom Kinas statsråd med en officiel beskrivelse af tankerne bag systemet, som efter planen skal udrulles i 2020. Formålet er kort sagt at bruge de teknologiske muligheder til at holde bedre styr på borgernes, organisationernes og virksomhedernes sociale og økonomiske adfærd. Systemet skal, står der, tage udgangspunkt i landets eksisterende love, regler og standarder. Det skal give incitamenter til at øge troværdigheden og straffe dem, der optræder uærligt. Der står dog intet om, hvordan systemet skal udformes og virke i praksis.

Hvad er baggrunden for det?

På bare fire årtier har Kina taget et kvantespring væk fra landbrugssamfund til et industrialiseret samfund. Man er altså gået fra at have en lille omgangskreds kombineret med tæt overvågning af den kommunistiske stat til at handle med fremmede, som man ikke anede, om man kunne stole på. Det har skabt en høj grad af mistillid i det kinesiske samfund understøttet af talrige skandaler som i 2008, hvor hundredtusinder af spædbørn blev syge, og seks døde af at drikke modermælkserstatning baseret på forgiftet mælkepulver. Desuden er det meget svært at låne penge i Kina, fordi der ikke er et nationalt udbredt kreditsystem til at vurdere, om man er god eller dårlig låner. Kinas Folkebank, centralbanken i Kina, har kun kredithistorik på mindre end 25 procent af Kinas samlede befolkning. På samme måde kæmper også Kinas små og mellemstore virksomheder med at få lov til at låne penge, og det er med til at spænde ben for forbruget og dermed væksten i Kina.

Hvor langt er man kommet med at implementere det?

Der er over 40 pilotprojekter i gang på lokalt plan i Kina. Et af de mest velbeskrevne er i den nordøstkinesiske by Rongcheng. Hver af byens cirka 740.000 voksne indbyggere har fået tildelt en konto med 1.000 point tilknyttet deres nationale ID-nummer. Hvis man kører for stærkt i trafikken, får man trukket fem point fra. Til gengæld kan man score 30 ekstra point, hvis man gør en særligt god gerning som at hjælpe en slægtning i nød. Mønsterborgerne får tildelt karakteren AAAA og adgang til billige lån og nedslag på varmeregningen, mens de ringeste borgere får karakteren D og får svært ved at få gode lederjob i lokalregeringen. Sideløbende eksperimenterer også private aktører med sociale pointsystemer. Det mest populære med 520 millioner brugere hedder Sesame Credit og kommer fra Ant Financial under den kinesiske e-handelsgigant Alibaba. Det fungerer som et slags loyalitetsprogram, hvor man får en samlet pointscore for sine indkøb på Alibabas platforme. Det vides endnu ikke, om Sesame Credit skal indlemmes i det offentlige sociale kreditsystem.

Hvad sker der, hvis man træder ved siden af i Kina?

Hvis man eksempelvis får en færdselsbøde og nægter at betale, ryger man på en landsdækkende sort liste og får sit navn offentliggjort online og i medierne. Det er den indtil videre mest veludviklede del af Kinas sociale kreditsystem. Der findes flere sorte lister, og den mest omfattende bliver lavet af Kinas højesteret. Betaler man ikke sin bøde, får man ikke lov til at oprette nye firmaer i den finansielle sektor og mest kontroversielt, så bliver man nægtet adgang til luksushoteller og rejser på første klasse med fly og tog. I marts 2018 blokerede man for salget af ni millioner flybilletter og over tre millioner togbilletter, fordi personerne stod på den sorte liste.

Hvad siger kineserne selv til det sociale kreditsystem?

Kineserne ser selv meget positivt på det sociale kreditsystem. Det viser forskning fra professor Genia Kostka fra det tyske Freie Universität. 80 procent ud af 2.209 adspurgte kinesere synes enten godt eller meget godt om det sociale kreditsystem. Modsat i Vesten bliver systemet ikke anset for at være et instrument for overvågning men snarere som et middel til at beskytte forbrugerne mod fødevareskandaler eller finansiel svindel. Det har slet ikke fået lige så meget omtale i Kina som i de vestlige medier, viser en gennemgang af onlinemediet Whats on Weibo. På Google har søgninger på det sociale kreditsystem fået 160 millioner resultater. Google er censureret i Kina, men på den kinesiske pendant Baidu har søgningen kun fået 7,7 millioner resultater.

Kan det sociale kreditsystem ikke misbruges til politisk undertrykkelse?

Jo, der er grund til bekymring for, hvad systemet kan udvikle sig til. I Kina er man allerede i færd med at udrulle massive overvågningsprogrammer ved hjælp af blandt andet kunstig intelligens som ansigtsgenkendelse og overvågningskameraer. Den udvikling ses tydeligst i den vestkinesiske Xinjiang-provins, hvor provinsens cirka 12 millioner muslimske uighurer bliver holdt i et jerngreb med massiv digital overvågning. Og her giver det mening at tale om en virkelighed taget fra siderne fra George Orwells fremtidsfortælling »1984«.

Kilder: Interview med Jun Liu, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU, »China's Social Credit System: An Evolving Practice of Control« af Rogier Creemers, University of Leiden, China Law Translate og whatsonweibo.com