Danskerne arbejder mindre og bruger mere tid på deres børn

Danskerne arbejder ikke mere end før, vi har mere fritid, er mere sammen med vores børn og flekser mere på jobbet. Men vi er en tand mere stressede end for ti år siden, viser omfattende undersøgelse af danskernes brug af døgnets 24 timer.

Danske forældre bruger mere tid på deres børn, viser en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsråd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Den moderne danske forælder slår sig selv i hovedet med en stor hammer. Over lange dage på kontoret, for meget iPad og for lidt kvalitetstid med ungerne.

Al den dårlige samvittighed.

Men måske er det på tide at lægge hammeren tilbage i værktøjskassen.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har i flere årtier undersøgt danskernes brug af døgnets 24 timer. Ganske enkelt ved at lade tusindvis af danskere tidsregistrere to døgn af deres liv.

Fredag udkommer den seneste udgave af undersøgelsen i bogen »Hvordan bruger danskerne tiden?« Heri sammenholdes danskernes udnyttelse af døgnets 24 timer i 2008 og 2018.

Forskningschefen hos Rockwool Fondens Forskningsenhed, den tidligere vismand Jan Rose Skaksen, blev især overrasket over ét resultat.

»Den mest bemærkelsesværdige udvikling er den tid, som vi bruger på vores børn. Det er jeg mest overrasket over. Vi får samtidig mere og mere fritid. Det er en udvikling, som vi har set over mange år, men har taget et markant hop i de seneste ti år,« siger Jan Rose Skaksen.

Sådan bruger danskerne tiden

Rockwool Fondens Forskningsenhed opdeler døgnets 24 timer i fire kategorier: arbejde/uddannelse, husholdning, fritid og primære behov.

Der er i sagens natur forskel på beskæftigede og ikkebeskæftigede danskeres tidsforbrug. Tager man alle danskere mellem 18 og 74 år, så bruger vi lidt mindre tid på arbejde/uddannelse i dag end for ti år siden. Arbejdstiden inklusive pauser og transport er faldet med 12 minutter i gennemsnit per dag til 3 timer og 43 minutter siden 2008.

Jan Rose Skaksen, forskningschef

»Den mest bemærkelsesværdige udvikling er den tid, som vi bruger på vores børn. Det er jeg mest overrasket over.«


Husholdningsarbejdet er faldet med 22 minutter på en gennemsnitlig ugedag. Fritiden er steget med 27 minutter. Og tiden brugt på primære behov er steget nogle få minutter om dagen.

Med andre ord kan det se ud, som om vi bytter støvsugning og indkøb med mere fritid og mere børn.

En nyhed, som bliver vel modtaget af Mai Mercado (K), der er børnenes minister.

»Vi er ofte gode til at få øje på alle udfordringerne i familielivet, og de er der også. For nogle er det svært at få familielivet til at hænge sammen. Nogle har behov for dagsinstitutioner, der har åbne senere på dagen, og som matcher et fleksibelt arbejdsliv. Her kan vi politikere hjælpe familierne. Det er op til den enkelte familie at strikke familielivet sammen. Men det er da skønt, at forældre bruger mere tid på deres børn,« siger Mai Mercado.

Artiklen fortsætter under grafikken

Arbejd, Arbejd

De seneste mange års politiske fokus på reformer har handlet om at få danskerne til at arbejde mere.

Dykker man dybere i tallene, står det klart, at beskæftigede danskeres daglige faktiske arbejdstimer er status quo. Beskæftigede mænd arbejder cirka 5,5 timer, kvinder 4,5 timer, når man regner med en syvdages arbejdsuge. Det giver henholdsvis 38 og 31,5 timer om ugen.

Kvinder tager fortsat det største slæb i hjemmet. Men undersøgelsen viser også, at der er en høj grad af såkaldt substitution: Når kvinder arbejder mere, tager manden mere fat derhjemme.

Det andet bemærkelsesværdige resultat er ifølge Jan Rose Skaksen udviklingen af et mere fleksibelt arbejdsmarked. I forhold til 2008 er der færre med faste arbejdstider og flere med fleksible i 2018. I 2008 havde én ud af ti varieret arbejdstid efter aftale, mens det gælder cirka to af ti i 2018.

»Det er et markant resultat,« siger Skaksen

Og så de kære børn. I 2008 brugte mødre to timer om dagen på børneomsorg, i dag to timer og 55 minutter. Mænds tid på børneomsorg et gået fra én time og 27 minutter til to timer og femten minutter.

»Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget tid vi bruger på vores børn. Tid, hvor du har børneomsorg og er aktivt sammen med dine børn. Tendensen har stået på nogle år, men rykket er markant. Det siger måske noget om, hvordan vi er sammen med vores børn i dag,« siger Skaksen og fortsætter:

»Iøvrigt kan du lægge oveni, at der er stor forskel mellem grupper i forhold til, hvem der bruger meget tid på deres børn. Det er de veluddannede, der bruger mest tid. Du har billedet af de der stressede karrierefolk, der ikke er sammen med deres børn. Men sådan er det ikke. Det er de veluddannede, der især bruger tid med deres børn.«

Finansministeren er rolig

Finansminister Kristian Jensen har i disse dage travlt. Han arbejder 13-14 timer i døgnet og skelner ikke stort mellem hverdag og weekend.

»Når jeg hører, at vi arbejder mindre, kan jeg som finansminister godt blive en smule bekymret,« siger Kristian Jensen og fortsætter:

»Fordi det, der gør os velstående, er, hvor klogt man arbejder ganget med, hvor meget man arbejder. Men ud fra en personlig betragtning kan jeg godt forstå det. Jeg så da også gerne, at jeg kunne skære en time eller to af min arbejdsdag lige nu.«

Danskernes tidsforbrug er ifølge finansministeren et spejl på landets velstand.

Han understreger, at der under tallene kan ligge demografiske udsving og forskydninger mellem personer i job og uddannelse over år. Han er ikke nervøs, men slår fast:

»Hvis vi øger vores arbejdstid, øger vi også velstanden i Danmark og har bedre mulighed for at løse de udfordringer, vi har. For eksempel behovet for god sundhedspleje, værdig ældrepolitik og klimapolitik. Jo mere velstående et land er, jo bedre er det til at håndtere vores velfærdskrav.«

Der var engang en statsminister, der talte om 12 minutter mere arbejde om dagen. Kunne du blive fristet af det, når du ser, hvor meget vi arbejder?

»Ja, det kunne jeg godt. Fordi jeg ved, at hvis vi arbejder 12 minutter mere om dagen, ville det give Danmark et velstandsløft. Så jeg så gerne, at Danmark blev mere velstående ved at arbejde 12 minutter mere,« siger Kristian Jensen og understreger, at det især skal ske via motivation, for eksempel ved at sikre, at flere pensionister har en gevinst ved at blive på arbejdsmarkedet.

På trods af alt det viser undersøgelsen også, at danskerne er blevet en tand mere stressede i de seneste ti år.

Når Rose Skaksen skal se flere år frem i tiden, gør han det forsigtigt.

»Den overordnede tendens i retning af fritid har kørt i mange år. Nogle tager lidt fra arbejdet, andre tager tid fra husligt arbejde. Det er en trend, at vi prioriterer vores børn. Og en anden vigtig linje er fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Vi er ovre i gætteafdelingen, men jeg tror, at disse tendenser vil fortsætte i tiden frem.«