Danske politikere voldsomt uenige om USAs angreb: »Det er hævn, og det er der ikke noget forkert i«

Mens uenigheden raser i USA om attentatet på den iranske general Qassem Soleimani, er den også til at føle på herhjemme blandt Dansk Folkeparti og Venstre.

 

I USA er dagens store nyhed, at amerikanerne har foretaget et missilangreb på en irakisk lufthavn og dræbt den magtfulde iranske general Qassem Soleimani.

Soleimani var ingen ven af Vesten og havde tusindvis af liv på samvittigheden, men gruppen af amerikanske politikere er tilsyneladende delt på midten.

Republikanerne jubler, for Qassem Soleimani var en terrorist og en trussel mod USA. Demokraterne gruer for efterspillet og frygter, at et attentat, der angiveligt er sket uden godkendelse fra Kongressen, vil sætte ild til et allerede betændt forhold mellem vest og øst.

I Danmark er uenigheden også til at tage at føle på.

Spørger man Søren Espersen, Dansk Folkepartis udenrigsordfører, er der decideret grund til jubel:

»Jeg synes, at det er en rigtig god og fornuftig ting, USA har gjort. Jeg vil bestemt ikke bebrejde dem det, der er sket. Man skal tænke på baggrunden – at USAs ambassade i Irak pludselig ikke kunne beskyttes mere,« siger han.

Hvad er formålet for dig at se?

»Der er ikke noget, der hedder retfærdighed i denne type udenrigspolitik. Der handler det om at sige, at der er ting, man bare skal gøre, og det er at passe på landes ambassader.«

Så det er hævn?

»Det er hævn, og det er der ikke noget forkert i. Man skal svare, når éns ambassade bliver angrebet. Det er helt utilstedeligt. Der skal en reaktion til, og der vil Iran vide, at der bliver svaret, præcis på samme måde når Israel svarer på angreb.«

»En gave til Irans hardlinere«

Anderledes lyder det fra Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup, der med egne ord er »meget, meget bekymret«.

»Selv om jeg er enig med alle dem, der siger, at han var en meget, meget skidt fyr og stod bag rigtig meget af den destabilitet, der er i regionen, og har uskyldige liv på samvittigheden, så må vi bare sige, at når man fra USAs side går ind og dræber den næsthøjest rangerende mand i det iranske styre uden en plan, så er det hovedløst.«

Tanken er vel at få hævn over for en person, som, du selv siger, har stået bag terrorangreb og har massevis af liv på samvittigheden ...

»Sikkert. Problemet er bare, at vi ikke lever i en ideel verden, hvor man kan retsforfølge en mand på den måde og tro, at det er et isoleret tilfælde, og at vi kan sætte punktum derefter.«

Hvad tror du, der kommer til at ske?

»Det, der kommer til at ske, er, at det iranske styre vil bruge det her, fordi de er presset over sanktioner, men også fordi det er en gave til de hardlinere, der er i det iranske styre. Nu kan de vise, at USA er den onde satan, og få opildnet deres støtter til at lave selvmordsangreb.«

Skridtet før krig er også slemt

Frygter du, at der udbryder krig?

»Jeg frygter krig, men skridtet før krig er også slemt nok allerede med flere terrorangreb og militsstyrker, der angriber vestlige mål,« siger Michael Aastrup.

Den udlægning er Søren Espersen helt uenig i. Han tror ikke, at der vil udbryde krig:

»At det skulle udvikle sig til en krig, det tror jeg ikke på. Hvis iranerne er fornuftige, så er det det, og så har USA taget en retfærdig hævn,« siger han.

For Venstres Michel Aastrup er USAs præsident, Donald Trump, en af årsagerne til, at han ikke tror, at angrebet er gennemtænkt, fortæller han.

»Jeg er ikke anti-USA, men når Trump er involveret, er jeg meget, meget tvivlende over for, om der er en plan. Det er sjældent, at Søren Espersen og jeg er uenige, men lige her er vi meget uenige,« siger han.