Mordet på Irans faktuelle nummer to, Qassem Soleimani, vender op og ned på den amerikanske præsident, Donald Trumps, strategi i Mellemøsten – en strategi som kort og godt indtil for få timer siden gik ud på at trække sig ud af Mellemøsten og overlade konflikten til de lokale aktører uden amerikansk indblanding.
Hvis den »drøm« nogensinde har været realistisk i et i øvrigt krigstræt USA, så blev den for alvor knust i de tidligere timer fredag morgen, da en amerikansk helikopter eller en drone - der er modstridende oplysninger om netop det - gjorde det af med Soleimani, som amerikanerne i årevis har haft på en dødsliste, fordi han »står bag hundredvis af amerikaneres død i Irak og i Syrien«.