Danske eksperter er skeptiske over svensk forslag om besøgende fra Skåne: »Det er jo ikke, fordi vi er onde eller har noget imod svenskere«

Den svenske regering foreslår, at Danmark åbner grænsen for den svenske del af befolkningen i den sydlige region Skåne, men det falder ikke i god jord hos to danske eksperter. Det er både »naivt« og risikofyldt, lyder det.

Eksperter stiller sig skeptiske over for et forslag fra den svenske regering om, at Danmark kan åbne for grænserne, så Skånes befolkning kan besøge København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Sverige er ikke tilfreds med, at Danmark har hejst vindebroen.

Den svenske udenrigsminister fra Socialdemokraterna, Ann Linde, mener, at Danmark helt bør åbne grænsen til Sverige, når nu Sverige har valgt at gøre det samme for danskerne.

Men hun har et forslag:

»Jeg synes, at de i Danmark bør kigge på, hvordan situationen ser ud i Skåne. Er det virkelig sådan, at man risikerer at få mere smittespredning i Danmark, hvis der kommer folk fra Skåne ind i landet,« siger hun til Ritzau tirsdag.

Så hvorfor ikke lukke grænsen til København op til Skåne, nu hvor det sydsvenske len har færre smittede pr. 100.000 indbyggere end den danske hovedstad?

Det kan umiddelbart lyde risikofrit at få besøgende fra en befolkning, der har mindre smitte end den, vi selv døjer med. Men »sådan kan du ikke regne det,« siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi på Københavns Universitet.

»For det er også et spørgsmål om, hvor mange mennesker der samles på et givet område. Så befolkningstætheden betyder også noget,« siger han.

Skåne har godt 1.500 bekræftede smittetilfælde i befolkningen på knap 1,4 millioner indbyggere. København by har godt 6.000 bekræftede smittetilfælde med et indbyggertal på godt 795.000.

Hvis der er færre smittede i Skåne, og den gruppe tager til København, hvor der er flere smittede, udgør det så ikke en mindre risiko for københavnere?

»Det er, hvis du ser på det her og nu. Hvis du ser på lidt længere sigt, så vil man risikere, at nogle af disse skåninge bliver smittet. Derefter kan de tage smitten med hjem til Skåne, og så kan smitten sprede sig i Skåne, og så kan det næste hold, der kommer over, smitte andre,« siger han.

Lukker dørene for Sverige

Inden ugen er omme, vil myndighederne i Danmark præsentere en ny rejsevejledning og komme med nyt om den danske grænse. Det sker, mens en række europæiske lande flirter med grænseåbninger.

Sverige er imidlertid ikke blevet inviteret med til at tage del i dem alle. Senest lød det fra ferieparadiset Cypern, at fly fra Sverige som det eneste land i Skandinavien ikke er velkomne i landets første fase af genåbningen for turister.

»Hvis alle fra Skåne tog til København, ville det stadig kunne betyde noget for smittespredningen, selv om de har mindre smitte end København. For der er meget større tæthed på Strøget, i stormagasiner og så videre,« siger Allan Randrup Thomsen.

Professoren har også en undren, som ikke så meget går på smittespredning men på, hvordan forslaget fra den svenske regering i praksis skulle lade sig gøre.

»Med hensyn til at lave separate regler for dele af Sverige vil mit umiddelbare spørgsmål være, hvordan man praktisk kontrollerer, hvor folk kommer fra. Hvad forhindrer en person fra Stockholm i at tage til København,« spørger han:

»Så skal man ned og detailkontrollere, hvor folk kommer fra i Sverige, og kræve dokumentation? Det kan godt lade sig gøre, men det er nok relativt ressourcekrævende. Så skal alle kaldes ind og udspørges på Øresundsbroen.«

»Jeg ved ikke, om der er så mange fordele ved det, når det kommer til stykket.«

Forhenværende SSI-direktør er skeptisk

Samme svar får man, hvis man spørger Nils Strandberg Pedersen, der er forhenværende administrerende direktør i Statens Serum Institut. Strandberg Pedersen har hele vejen igennem coronakrisen været stærkt skeptisk over for Sveriges håndtering af krisen.

»Jeg ville også være skeptisk her,« siger han.

»Hvis man mener, at det er forsvarligt, fordi smittetrykket er så lavt i Skåne, og at man kan afgrænse skåninge fra resten, så kan man i og for sig godt gøre det, men jeg er bare ikke sikker på, at smittespredningen i Skåne er på et stabilt niveau endnu. Sverige er et af de hårdest ramte lande i øjeblikket, og det synes jeg også, at man bør tage hensyn til.

Det største problem med grænseåbninger er, at det hele bliver mindre kontrollerbart. Ser man på veterinærmedicinen, er noget af det karakteristiske, man altid gør, når man skal stoppe en epidemi, at man lukker ned og laver små enheder, og det er klart, at i det øjeblik, vi lukker grænserne op, er det sværere at kontrollere strømmene til og fra.«

Risikabelt at miste overblikket

Netop den pointe er for Allan Randrup Thomsen den vigtigste. Det handler ikke om, at det aldrig vil kunne lade sig gøre. Det handler om, hvorvidt vi er villige til at tage chancen.

»Nu har vi åbnet rigtig meget, og vi har mange bolde i luften. Spørgsmålet er, hvor risikovillige vi er, og om vi vil have flere bolde i luften,« siger han.

»Jo mere kompleks vi gør processen, desto sværere bliver det at finde ud af, hvad der gjorde forskellen, hvis det hele åbner på én gang.«

Som eksempel nævner Allan Randrup Thomsen børneinstitutionerne og skolerne, som han mener, at vi nogenlunde kan »frikende«. Genåbningen af skolerne har ikke ført til en højere smitte i samfundet, men det ved vi kun, fordi vi i genåbningen har taget »et skridt ad gangen«.

Åbner man for mange ting på samme tid, risikerer man at miste det meget vigtige overblik over, hvilke genåbninger der fører til højere smittespredning, hvis noget skulle vise sig at gå galt, fortæller han.

Den svenske udenrigsminister, Ann Linde, fremhævede tirsdag de svenske anbefalinger som garant for, at de indrejsende fra Sverige ville afgrænse sig til Skåne. Anbefalingerne lyder nemlig på, at svenskere ikke bør rejse mere end to timer væk fra deres bopæl, hvilket ville frasortere indrejsende fra eksempelvis det hårdt ramte Stockholm.

»Det ville være naivt«

De anbefalinger giver Nils Strandberg Pedersen imidlertid ikke meget for.

»Ja, ja, goddaw, do. Det er anbefalinger, og de har jo ikke fungeret. Personligt mener jeg, at man bør se tiden an. Der kan ske meget – også på den positive bane,« siger han.

Det er Allan Randrup Thomsen enig i.

»Det ville være lykkeligt, hvis alle overholdt retningslinjerne, men hvis det virkelig var sådan, at alle mennesker altid overholdt reglerne, havde vi ikke brug for noget politi eller retsvæsen. Det er måske også en lille smule – undskyld mig – naivt at tro, at alle overholder reglerne,« siger han.

Begge foreslår, at Danmark ser tiden an i en 14-dages tid, da meget kan nå at ændre sig endnu.

Der er dog ting, som adskiller Danmark og Sverige. Her nævner Nils Strandberg Pedersen den sydsvenske andel af indvandrere som en mulig problematik.

»Det, der også bekymrer mig, er, at Malmø har en indvandrerbefolkning på godt 40 procent (den samlede andel af indvandrere i Malmø udgjorde 46,7 procent i 2019, red.), og vi ved, at når smitten kommer til indvandrene, får de et større smittetryk end de øvrige borgere gør,« siger han.

En rapport fra Statens Serum Institut 7. maj viser, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere tegner sig for 18 procent af de coronasmittede på trods af, at de kun udgør ni procent af befolkningen.

»Det er jo ikke, fordi vi er onde eller har noget imod svenskere, men svenskerne har ført en anden politik, end alle vi andre har, og det kan jo ikke nytte noget, at de vil pådutte os andre den politik, som har vist sig at være ineffektiv i Sverige,« siger Nils Strandberg Pedersen.