Statens Serum Instituts (SSI) opdaterede beregninger af det såkaldte smittetryk giver et misvisende billede af, hvor stor en trussel coronavirussen udgjorde før nedlukningen af samfundet 12. marts – og hvor stor en effekt, de forskellige indgreb mod virussen havde.
Det mener Uffe Høgsbro Thygesen, lektor i matematik ved Danmarks Tekniske Universitet og medlem af Sundheds- og Ældreministeriets ekspertgruppe, der rådgiver myndighederne om netop smittetrykket.