Dansk professor: Muligt at ikke alle smittede behøver at isolere sig

Selv om man er testet positiv for coronavirus, er det ikke sikkert, at man smitter andre, og dermed behøver man måske ikke lade sig isolere. Det mener dansk professor, der mener, at samfundet på denne måde kan spare mange ressourcer.

Ifølge en dansk professor kunne man spare masser af ressourcer ved smitteopsporing og nedlukninger, hvis man holder øje med et helt særligt tal under coronatestningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

I et tweet lørdag aften peger Christine Stabell Benn, der er klinisk professor i global sundhed ved Syddansk Universitet, på det, hun mener er en lavthængende frugt i forbindelse med test for coronavirus.

Ved at holde øje med et særligt tal, mener professoren, at man vil kunne spare ressourcer i forhold til smitteopsporing, ligesom man vil kunne undgå isolation og lukninger af eksempelvis skoler og arbejdspladser.

Tallet, som Christine Stabell Benn peger på, er den såkaldte CT-værdi. Når en person bliver testet for coronavirus, sker det ved hjælp af en vatpind, der føres ind i mundhulen. Det, der på vatpinden følger med ud, er genmateriale fra coronavirussen – hvis man er smittet med coronavirus vel at mærke.

Prøven bliver kørt gennem en maskine af flere omgange, hvorved man forsimplet forklaret forstørrer genmaterialet. Hver gang, man kører materialet gennem maskinen, har man gennemført en såkaldt cyklus. Dette fortsætter man med, til man kan måle virus i prøven. CT-værdien angiver antallet af cyklusser, man har foretaget, på det tidspunkt, hvor man kan måle virus i prøven.

»I nogle tilfælde kører man eksempelvis 20 cyklusser, hvorefter man har fået genmateriale nok til, at man kommer over den grænseværdi, hvor man kan måle det, og så siger man, at prøven er positiv,« forklarer Christine Stabell Benn.

I andre prøver kommer man måske op på 30 eller helt op til 40 cyklusser. Men hver gang, man foretager en cyklus, fordobler man genmængden, så der er med andre ord tale om en eksponentiel stigning i genmængden.

»Stadig mere tyder på, at når vi kommer over en vis CT-værdi, er der ikke længere levende virus. Dette er formentlig ensbetydende med, at dem, man måler på, er personer, der har haft infektionen, og som går rundt med lidt virusrester i halsen. Under alle omstændigheder har man formentlig så lidt virus i halsen, at selv om det er levende, vil man formentlig ikke smitte,« siger professoren.

Christine Stabell Benn

»Et forslag kunne være, at hvis man har en CT-værdi, der er 35 eller derover, så siger vi, at man er negativ.«


Ifølge Christine Stabell Benn er politikken på området lige nu, at man er positiv, uanset hvilken CT-værdi man har.

»Et forslag kunne være, at hvis man har en CT-værdi, der er 35 eller derover, så siger vi, at man er negativ.«

Så får man at vide, at man er negativ, selv om man i virkeligheden er positiv?

»Ja, det kan du sige, men det kommer an på, hvad det er, man kalder positiv. Hvis man siger, at positiv er, at man har bare den mindste lille bid af gammel og død virus i halsen, ja, så ville man falsk sige, at de var negative. Men hvis man vil sige, at man er positiv på en måde, hvor man kan smitte andre, så er det mere realistisk med en CT-værdi på 35.«

Skal det forståes sådan, at hvis CT-tallet er 35 og derover, så smitter man ikke andre?

»Ja, for så er der en meget lille sandsynlighed for, at man har levende virus i halsen, der kan smitte andre.«

Kan bruge ressourcerne bedre

Formålet med at kigge på CT-tallene vil ifølge Christine Stabell Benn være, at man kan sætte grænsen ved eksempelvis 35, og dermed erklære personer med højere CT-værdi end 35 for raske. Altså behøver man efterfølgende ikke at smitteopspore, lukke arbejdspladser eller skoler og sende folk i isolation.

Professoren fremhæver et nyt studie fra Frankrig, der viser, at det kun er tre procent af dem med et CT-tal på 35 og derover, der rent faktisk har levende dyrkbar virus i halsen. Hun mener, at man godt kan sende de tre procent ud i verden.

»Det er værd at overveje, om vi kan gøre det på den måde og så risikere, at der engang imellem ryger en igennem nettet, der smitter andre. Jeg tror, at det ville spare ressourcer, og vi kan med denne model koncentrere vores kræfter om dem, der har de laveste CT-værdier, og som er ensbetydende med, at de havde den største mængde virus i halsen til start.«

Og hvis der er flere, der ryger gennem nettet, og smitter andre, kan det så også betale sig?

»Det ville blive opdaget ret hurtigt, for så ville der dukke symptomatiske folk op, og derfra ville man kunne opspore smitten.«

Ifølge Christine Stabell Benn køres der verden over med livrem og seler. Her bliver alle lige nu konstateret positive, uanset hvilken CT-værdi de har.

»Det er livrem og seler – og med et ekstra bælte rundt om. Vi vil ikke risikere, at der blandt dem med høje CT-værdier, kunne gemme sig en enkelt smitbar.«