Dansk forfatter: Derfor tabte Vesten krigen mod jihadistisk terror
Vesten forsømte at forstå jihadismen, som vi i 20 år har bekæmpet i krigen mod terror, mener journalist og tidligere særlig rådgiver Jakob Sheikh, som i bogen »Vi tabte – Hvordan jihadismen besejrede Vesten« erklærer Vesten som, ja, krigens taber. For nej, jihadisterne er ikke religiøse galninge, hvis største ønske er at sprænge Vesten og dens værdier i stumper og stykker. De har ofte klare politiske mål, som er nødvendige at forstå, hvis de skal bekæmpes effektivt, mener Sheikh.





