Danmark topper farlig liste, mens trend breder sig på TikTok: »Det er helt forfærdeligt«

Danmark topper listen over antal tilfælde af modermærkekræft blandt unge, mens brugen af solarium stiger for at opretholde en solbrun kulør, der giver status. Kræftens Bekæmpelse vil have handling fra Christiansborg.

Unge piger, der viser deres tan line frem med ordene »tan line check« og giver råd til, hvordan man bliver mest solbrun. Unge piger, der viser, hvordan det ser ud, hvis man solbader en hel dag, mens UV-indekset er på sit højeste. De såkaldte »UV queens« ved, at det ikke handler om, hvor meget solen skinner, men hvor højt UV-indekset er. Unge piger, der viser deres solskoldede hud frem.

Flere af denne type videoer spreder sig på det sociale medie TikTok.