Danmark har i flere år haft bedre ældrepleje end både Norge og Sverige – men det er ved at ændre sig

I Norge og Sverige har ældreplejen længe været ringere end i Danmark. Det er imidlertid ved at ændre sig efter flere år med nedskæringer, viser ny forskning.

Skjulte optagelser fra en TV 2-dokumentar fra plejehjemmet Kongsgården i Viby viser en 90-årig dement kvinde blive hejst op i en lift i syv minutter, på trods af at hun adskillige gange siger til de ansatte, at det gør ondt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix

I kølvandet på sagen fra Aarhus, hvor skjulte optagelser har afsløret nedværdigende behandling af en 90-årig plejehjemsbeboer, er diskussionen hurtigt begyndt at kredse om besparelser på ældreplejen.

Ikke mindst FOA har argumenteret for, at de involverede medarbejderes opførsel skal ses i lyset af generelle forringelser på området. Og mens sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har inviteret aktører i ældreplejen til et møde om udfordringerne på området, har FOA advaret om, at ældreplejen vil mangle 40.000 medarbejdere i 2028.

Men hvor både faglige organisationer og forskere i flere år har peget på Sverige og Norge som forbilleder på området, har Danmark faktisk leveret betydeligt bedre ældrepleje end vores nordiske nabolande.

Indtil nu, i hvert fald. For det billede er rent faktisk under forandring.

»Sammenligningen falder ikke nødvendigvis ud til de andre landes fordel. Over tid har vi i Danmark generelt haft en bedre ældrepleje end både Norge og Sverige målt på, hvor mange ældre der modtager hjemmehjælp eller bor i plejebolig,« siger Tine Rostgaard, professor MSO ved RUC og professor ved Stockholms Universitet.

Hun har gennem flere år forsket i ældreplejen i de skandinaviske lande og gennemfører i øjeblikket en analyse, der sammenligner dansk og norsk ældrepleje.

I Danmark har tilgangen længe handlet om at hjælpe beboere i eget hjem og dermed udskyde behovet for plejebolig. Både fordi de ældre gerne vil bo i eget hjem; men også fordi det er betydeligt billigere end en institutionsplads. Hjemmehjælpen omfatter typisk både personlig pleje som at komme ud af sengen, i bad og i tøjet, men også rengøring.

»Over de seneste år har vi skåret meget, sådan at færre i dag får hjemmehjælp«

I Norge og Sverige har man derimod valgt, at hjemmehjælpen skal handle om den personlige pleje. I Norge er rengøring for eksempel helt udskilt fra hjemmehjælpen, så man skal betale, hvis man også vil have rengøring fra kommunen.

»I både Norge og Sverige hjælper man i dag kun de allersværest stillede. I Danmark hjælper vi flere, men vi har især i de senere år smurt hjælpen tyndere ud. Så mange får rengøringshjælp, men kun få timer,« siger Tine Rostgaard.

I 2009 modtog 18 procent af danskerne over 65 år hjemmehjælp, hvor andelen i Norge og Sverige længe har ligget omkring ti procent, fortæller Tine Rostgaard.

»Men over de seneste år har vi skåret meget, sådan at færre i dag får hjemmehjælp. Så nu er vi nede på 11 procent. Der er sket en rigtig stor ændring i ældreplejen, så vi i højere grad ligner de andre skandinaviske lande. Vi hjælper færre i dag, og det har jo en stor betydning, fordi vi så ikke dækker behovene på samme måde.«

»Vi ved fra vores forskning, at flere og flere ældre i Danmark står med et behov, der ikke bliver dækket. Der er sket en ændring i ældreplejen, så vi i højere grad fokuserer på den personlige pleje i dag,« siger Tine Rostgaard.

»Det betyder for eksempel, at rengøringshjælpen i nogle tilfælde bliver symbolsk. Hvis man får rengøring hver tredje uge, skal man godt nok ikke krumme meget derhjemme, før det sander til. Men vi yder trods alt stadig rengøringshjælp, hvor man i Norge selv skal betale for det,« siger hun.

I Sverige har man gennem længere tid haft en offentlig diskussion om, at pårørende bliver nødt til at træde til og overtage omsorgen for de ældre. Hvilket til gengæld forringer de pårørendes muligheder på arbejdsmarkedet.

»I øjeblikket kører der en heftig diskussion i Sverige om, at ældreplejen er for dårlig, og at privatiseringen af ældreplejen er gået for langt. Ikke mindst her under covid-19-krisen. Sektoren er privatiseret i meget højere grad end i Danmark. Så det er kommercielle firmaer, der leverer både plejeboliger og hjemmehjælp,« siger Tine Rostgaard.

Minimumsnormeringer i Finland

Hvad angår antallet af hænder, viser en ny rapport fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at normeringerne på landets plejecentre er faldet fra 2,9 beboere pr. medarbejder i 2017 til 2,6 beboere pr. medarbejdere i 2019. Til gengæld er der færre medarbejdere på nattevagt i dag end i 2017. Her er antallet af beboere per medarbejder steget fra 20,4 i 2017 til 21,5 i 2019, og der er markante forskelle i normeringen på de enkelte plejecentre.

Og det lille fald i normeringen siden 2017 skal ses i lyset af flere års forøgelse af normeringen, påpeger Tine Rostgaard.

»Vive-rapporten blev lavet, fordi man har oplevet en forringelse i normeringerne over flere år, hvor det særligt var nattevagterne, den var gal med. Der har været sager, hvor én ansat på nattevagt måske har skulle tage sig af 40 beboere på forskellige etager,« siger Tine Rostgaard.

»Og på det område er der noget, vi kan lære af Finland. For der har man indført minimumsnormeringer i plejecentre. Men det er ikke nok, at der er tilstrækkeligt mange hænder; det skal også være uddannede medarbejdere,« siger hun.