Corona er en 100-årshændelse, som på et år har kostet milliarder. Men det kunne være langt værre
Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, som fortsat står i coronavirussens tegn.

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, som fortsat står i coronavirussens tegn.

Godmorgen og velkommen til årsdagen for første nedlukning af Danmark. De seneste 12 måneder har budt danskerne store omvæltninger. Det markerer Berlingske med refleksioner, ekspertvurderinger og erfaringshistorier fra coronaåret. Ikke mindst lyder i dag startskuddet på Berlingskes nye serie »Danmark åbner. Men til hvad?«. Det kan du læse mere om under dagens historier.
Men først skal vi se nærmere på dagens tal:
Mere om de danske tal her og de internationale tal her. Og så til dagens historier:
Efter et år med restriktioner, afstandskrav og nedlukninger står det klart, at det er de unge, som har betalt den højeste pris, hvad angår trivsel. En ny Kantar Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske viser, at 50 procent af de unge mellem 18 og 35 år har følt sig ensomme under coronakrisen. En af dem er 23-årige Mads Dam Kristiansen.
»Jeg har virkelig mærket ensomheden i det her år. Jeg har følt mig rastløs, magtesløs og ked af det, fordi jeg så gerne ville lave om på situationen, men uden mulighed for at gøre noget ved det,« siger han.
»For mange opstår ensomhedsfølelsen, når man mangler intimitet, fortrolighed og gensidighed – de ting, der ofte karakteriserer de nære relationer. Så kan man jo spekulere i, hvorvidt det har været sværere at opretholde de her bånd over Zoom, Meet og andre digitale platforme,« forklarer Julie Christiansen, der er psykolog og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet.
Læs hele artiklen her.

I dag for et år siden lukkede Danmark ned for første gang på grund af coronapandemien. I 35 essays over de næste fem uger gør nogle af Danmarks klogeste mennesker status over coronaens følger og giver svar på spørgsmålet om, hvordan vi kommer videre herfra.
»Nogle af svarene vil være opløftende. Nogle vil være knap så opløftende. Nogle svar vil være provokerende. Nogle vil ægge til eftertanke. Andre igen vil trække sløret helt væk og gøre det klart, hvad coronaen betød for samfundet, borgerne, børnene, økonomien, virksomhederne og iværksætterne, beredskabet før fremtidige pandemier, regeringens magtudøvelse – og for det folkestyre, coronaen også kom til at udfordre,« skriver ansvarshavende chefredaktør for Berlingske, Tom Jensen.
Læs hele artiklen her.
I kølvandet på statsministerens omdiskuterede rejse til Israel erklærer Enhedslisten nye politiske ordfører, Mai Villadsen, sig klar til at bringe regeringen i mindretal i folketingssalen, hvis ikke Mette Frederiksen indkalder til politiske forhandlinger om en ændret strategi for indsatsen med at skabe grundlag for vaccinationer af danskerne i de kommende år.
»Vi kræver, at der kommer forhandlinger om vaccinestrategien. I det her spørgsmål har regeringen kørt et helt uacceptabelt sololøb, og jeg har et behov for at sende et umisforståeligt signal om, at det er uacceptabelt. Regeringen har ageret uden et flertal i ryggen, og det mener jeg er at køre sololøb og være magtfuldkommen,« siger Mai Villadsen til Berlingske.
Læs hele artiklen her.
Nedlukningen i marts 2020 og hele buketten af restriktioner har ifølge forskere sparet Danmark for op mod 35.000 dødsfald. Det skriver Jyllands-Posten.
Vi ville have opnået flokimmunitet på nuværende tidspunkt. Men vi havde haft et år i helvede.
Sådan lyder konklusionen fra Lone Simonsen, professor i epidemiologi på Roskilde Universitet, efter hun og hendes forskergruppe har regnet på, hvor mange døde og indlagte man ville have set efter et år med covid-19, hvis vi havde ladet virus sprede sig i samfundet uden at lukke ned og indføre smitteopsporing og restriktioner.
Der kan dog være flere andre faktorer, som påvirker, hvordan et land har klaret sig igennem coronakrisen – eksempelvis hvornår landet blev ramt af coronavirussen og landets demografi.
Læs hele artiklen her.
Belgien vil hjemtage børn op til 12 år fra syriske lejre og i nogle tilfælde også deres mødre. Det skriver Politiken.
Ligesom i Danmark er i det Belgien et omdiskuteret spørgsmål, hvad der skal ske med børn af de statsborgere, der er rejst til Syrien for at slutte sig til Islamisk Stats terrorister. Men i Belgien har regeringen truffet den modsatte beslutning end den socialdemokratiske regering i Danmark.
»Realiteten er, at situationen i lejren er alvorligt forværret. Vi kan ikke leve med den situation. Vi bør derfor gøre alt for at få dem ud derfra. Det nationale sikkerhedsråd har netop bekræftet den kommende repatriering af børnene med en aldersgrænse sat til 12 år« siger Belgiens premierminister, Alexander De Croo.
Læs hele artiklen her.

Premierministrene fra Ungarn, Tjekkiet og Israel mødes i Jerusalem. Israel har givet de to anbefalede doser af Pfizer/BioNTech-vaccinen til cirka 40 procent af landets ni millioner indbyggere. Tjekkiet og Ungarn har begge kæmpet med deres vaccineudrulning.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) forventes at godkende covid-19-vaccinen fra Johnson & Johnson. Det ventes i kraft at et ekstraordinært møde, der finder sted i dag. Danmark har bestilt 8,2 millioner doser af vaccinen. Formelt skal vaccinen godkendes af Europa-Kommissionen, men det forventes at ske straks efter, at EMA måtte have anbefalet godkendelse.
Klokken 19.55 mødes de danske partiledere i coronadebat i anledning af årsdagen for pressemødet om første nedlukning. Debatten sendes direkte på TV 2 og TV 2 News.