Brostrøms plan om at fratage politikerne muligheden for at indføre coronarestriktioner »kan risikere at blive en katastrofe«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, som fortsat står i coronavirussens tegn.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, lægger op til, at politikerne skal fratages muligheden for at indføre restriktioner og tvangsindgreb mod befolkningen i bekæmpelsen af covid-19. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Godmorgen og velkommen til ugen første nyhedsoverblik.

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag, og af den grund er nyhedsbilledet blandt andet præget af historier om ligestilling. Vi skal også forbi en historie om en vaccine, der muligvis kunne have reddet minkerhvervet. Og så skal vi forbi en historie om, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, vil fratage politikerne muligheden for at indføre restriktioner og tvangsindgreb mod befolkningen i bekæmpelsen af covid-19.

Men først skal vi runde dagens coronatal.

Og så til dagens historier.

Imens millioner af mink var i live: Seruminstitut kendte til positive vaccineresultater mod frygtet minkvariant

Mens minkerhvervet endnu ikke var nedlagt, lavede forskere fra Statens Serum Institut et forsøg med en vaccine på en mindre gruppe kaniner, der var smittet med minkvarianten cluster 5. Forsøget viste sig at have en opløftende konklusion: Seruminstituttets meget ufærdige vaccine var faktisk i stand til at bekæmpe cluster 5.

Hovedbegrundelsen for at aflive alle mink var ellers, at cluster 5 reagerede dårligt på antistoffer og således risikerede at spænde ben for hele verdens vaccineprogram. Det faglige grundlag for regeringens beslutning om at aflive minkene kom ligeledes fra Statens Serum Institut, som havde udført ni meget foreløbige serumforsøg, som viste, at antistoffer havde det sværere over for cluster 5.

Altså: Den ene dag førte få, foreløbige forsøg fra Statens Serum Institut til en af de mest vidtrækkende beslutninger i nyere tid. To dage senere viste få, foreløbige forsøg det stik modsatte resultat, men det hørte minkavlere, offentligheden eller Folketinget intet om.

»Det er afgørende, fordi det måske kunne have ført til en anden beslutning end at aflive alle mink,« siger professor Poul Nissen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet til Berlingske.

Han siger også, at forløbet udstiller en interessekonflikt, fordi seruminstituttet har en åbenlys interesse i først at tale cluster 5 op som farlig for dernæst at kunne meddele, at man selv er i stand til at slå den ned.

Læs hele historien i Berlingske her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Brostrøm er klar til at stoppe coronaindgreb, når der er udbredt immunitet

Sundhedsstyrelsen lægger op til, at politikerne skal fratages muligheden for at indføre restriktioner og tvangsindgreb mod befolkningen i bekæmpelsen af covid-19, skriver Jyllands-Posten i dag.

Det fremgår af dokumenter fra lovarbejdet med den nye epidemilov, der trådte i kraft 1. marts. Her skriver Sundhedsstyrelsen, at covid-19 på et tidspunkt skal fjernes fra listen over »alment farlige sygdomme«, som muliggør indgreb i borgernes frihed.

En sygdom som corona vil »skulle nedklassificeres, såfremt der opnås udbredt immunitet i befolkningen, enten gennem vaccination eller ved immunitet efter overstået infektion«, skrev styrelsen i november.

Sundhedsstyrelsen skriver i et svar til Jyllands-Posten, at der ikke kan opstilles eksakte målepunkter for, hvornår covid-19 skal nedklassificeres. Det afhænger blandt andet af mutationer og nye behandlinger.

Af den grund mener formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, at det et problem, at Sundhedsstyrelsen fortsat afgør, hvornår epidemiloven kan bruges.

»Det kan risikere at blive en katastrofe, hvis Sundhedsstyrelsen vurderer forkert, og der vil det være problematisk, hvis ikke Folketinget har været inde over beslutningen,« siger han til Jyllands-Posten.

Denne plan skal sørge for, at en »dysfunktionel« musikbranche får styr på ligestillingen

En ny rapport lavet af Mandag Morgen om musikere og komponisters arbejdsforhold i Danmark viser, at kvindelige musikere har en indkomst, der er lavere end mændenes.

Det skriver Politiken i dag.

I stort set alle indkomstgrupper fra laveste niveau og op til 349.000 kroner om året udgør kvinderne den største andel. Herefter mødes de to køn, og i alle indkomstgrupperne over 400.000 kroner om året udgør mændene den største gruppe.

Eksempelvis har ni procent af kvinderne en årsindkomst på mere end 500.000 kroner, mens det gælder for 18 procent af mændene.

Det har fået seks fagforbund, der repræsenterer over 8.000 danske musikere og komponister, til at formulere ti mål for, hvordan musikbranchen skal se ud i 2030, altså om ni år.

Målene handler blandt andet om lige løn for lige arbejde, at mænd og kvinder skal spilles lige meget i radioen, og at der skal være flere kvindelige rollemodeller. Et andet værktøj til at opnå mere ligelig kønsfordeling i alle faggrupper er at anonymisere optagelsesprøver og legatansøgninger.

Historisk udvikling: Kvinder får større pensioner end mænd

Politiken skriver også i dag, at der er så mange flere veluddannede kvinder end mænd i årgang 40+, at det i sig selv løfter kvindernes lønninger – og dermed deres pensionsformuer – op i en helt ny liga.

Og derfor kan de veluddannede kvinder om rundt regnet 30 år forlade arbejdsmarkedet med større pensionsformuer end de jævnaldrende mænd.

Det fremgår af en ny analyse, udarbejdet af brancheforeningen Forsikring & Pension på baggrund af data og beregningsmodeller fra det økonomiske analyseinstitut DREAM.

Ifølge analysen er det mere end hver anden kvinde i aldersgruppen 40-45 år, der har taget en videregående uddannelse, mens det kun er omkring hver tredje mand.

De fylder en brøkdel i befolkningen, men udgør hver femte i »uheldig« statistik

Selvom de blot udgør fem procent af befolkningen, er hver fjerde kvinde på uafbrudt kontanthjælp i ti år eller mere en kvinde med ikkevestlig baggrund. Det viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Zoomer man ind på kvinder fra de såkaldte MENAPT-lande, der tæller lande fra Mellemøsten, Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet, udgør de bare to procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder mellem 18 og 65 år. Men i statistikkerne over personer, der uden afbrydelser har modtaget kontanthjælp i ti år eller mere, udgør de 20 procent – altså hver femte.

»De her tal udgør en uheldig statistik og viser, at vi står med en kæmpe, kæmpe udfordring,« siger Peter Hummelgaard (S).

Som både beskæftigelses- og ligestillingsminister slår han på Kvindernes Internationale Kampdag fast, at tallene udgør et problem for såvel samfundet som for kvinderne selv.

Jobcentrene oplever, at ægtefæller eller slægtninge presser på for at komme med til samtaler, og hver tredje medarbejder giver udtryk for, at de har oplevet pres fra ægtefæller og familien for, at kvinden ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men stadigvæk skal modtage en offentlig ydelse.

Beskæftigelses- og ligestillingsministeren er ikke afvisende over for at ændre lovgivningen, så en ægtefælle kan forbydes at deltage som bisidder ved en samtale på jobcentret, hvis der er mistanke om, at vedkommende udøver negativ social kontrol.

Læs historien i Berlingske her.

Det sker i dag

  • Kvindernes Internationale Kampdag markeres landet over i dag. Kampdagen, som bliver markeret i hele verden 8. marts, blev indstiftet i 1910 i København i Folkets Hus på Jagtvej 69.
  • Retssagen mod betjenten Derek Chauvin, som er anklaget for at have dræbt den sorte amerikaner George Floyd, indledes i dag med valg af jury. Juryudvælgelsen kan vare helt frem til 26. marts. Selve retssagen starter tidligst 29. marts.
  • Den amerikanske tv-station CBS har i nat sendt et stort interview med prins Harry og hans hustru Meghan. Det er den kendte talkshowvært Oprah Winfrey, der har interviewet. Interviewet kan ses kl. 2.:00 på TV3 og derefter på Viafree.