Britiske forskere og kirurger har udviklet en ny blodprøve, som kan opdage kræft i hjernen. 

Metoden kan ifølge eksperter revolutionere diagnosticeringen og øge overlevelseschancerne. 

Den simple blodprøve kan diagnosticere patienter med selv de mest dødelige former for hjernekræft langt hurtigere end hidtil. 

Den nye metode fremgår af et nyt studie, som er offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Cancer.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Hjernetumorer dræber hvert år hundredtusinder af mennesker på verdensplan, og de har i årevis været vanskelige at diagnosticere, skriver avisen. 

I Danmark fik 749 mænd og 1.037 kvinder i gennemsnit konstateret en hjernetumor i årene 2017-2021. Overlevelsen efter fem år er 67 procent for mænd og 82 procent for kvinder, viser tal, som kan findes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. 

Den nye forskning kaldes ifølge The Guardian for »banebrydende« af Dan Knowles, der er administrerende direktør i organisationen Brain Tumour Research, som står bag studiet. Organisationen drives af en sammenslutning af universitetet Imperial College London og en række hospitaler. 

Metoden indebærer ifølge artiklen, at den såkaldte TriNetra-Glio-blodprøve meget præcist kan opdage tumorceller, som har løsrevet sig fra tumoren og i stedet cirkulerer i blodet i kroppen. 

Testen er ifølge forskerne særligt brugbar i tilfælde, hvor en biopsi ikke er mulig på grund af tumorens placering. 

Dansk professor med lignende projekt

De britiske planlægger flere undersøgelser for at validere resultaterne, og hvis alt går godt, kan den nye test udbredes og benyttes på patienter inden for to år.

Berlingske berettede i sidste uge om et lignende igangværende dansk forskningsprojekt. 

Professor i kunstig intelligens Ivan Brandslund ved Syddansk Universitet fortalte, hvordan han og kollegerne benytter sig af ai til at beregne kræftrisikoen hos patienter på baggrund af blodprøver. Den kunstige intelligens er i stand til hurtigt at finde mønstre i data, hvor lægerne ellers kommer til kort. 

Målet for de danske forskere er både at redde liv og sikre patienter – og samtidig spare penge. Professoren understregede vigtigheden af ikke at forhaste sig, fordi man ikke kan tolerere ret mange fejl. Faktisk ikke nogen. Ikke desto mindre vurderede professoren, at projektet og blodprøvetesten ville kunne implementeres til glæde for patienter inden for et år.