Branden i Vanløse kan give anledning til at undersøge tilsvarende bygninger

Branden i Vanløse fredag har efterladt 90 familier uden tag over hovedet, efter flammerne spredte sig fra opgang til opgang med lynets hast. Nu skal vi lære af den, mener ekspert i brandsikkerhed.

 
Privatoptagelser viser branden nær Grøndal station. Video: Paul Henrik Bang Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere hundrede mennesker står uden tag over hovedet, efter en brand brød ud i en etageejendom på Grøndals Parkvej i Vanløse.

Flammerne fik fat i taget ved opgang 6A klokken lidt i to fredag.

Herfra spredte branden sig med lynets hast til 15 opgange, hvor familier i 90 lejligheder måtte evakueres. Ingen personer kom dog til skade.

Over 100 brandfolk fra flere beredskaber og et større antal frivillige kæmpede med at bremse flammerne, men det var ikke muligt. Derfor må bygningen nu jævnes med jorden.

Dele af bygningen blev vurderet i fare for at kollapse, hvorfor brandfolk og politiefterforskere havde svært ved at tilgå etageejendommen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Og det burde ikke kunne ske, at en brand breder sig så hurtigt i en etageejendom.

Det mener Ib Bertelsen, som er direktør i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut.

»Hvis de brandtekniske foranstaltninger var i orden, burde det ikke kunne ske,« siger han.

Det tyder på, at bygningen fra 1938 har fået nyt tag på, vurderer han. Og det kan være her, der er sket fejl.

Det kan være, at man har valgt de forkerte materialer til taget, eller at man har fået lavet en masse huller i forbindelse med nye installationer. For normalt vil såkaldte brandvægge kunne holde flammerne tilbage i op mod en time, før ilden kan løbe videre.

»Tanken er, at man opdeler sådan nogle ejendomme i brandsektioner. Man kan være tvunget til at acceptere, at der udbryder brand i en del af taget eller bygningen, men i dag vil man ikke acceptere, at der er en større volumen end 600 kvadratmeter, der ryger i brand,« forklarer Bertelsen.

Branden er »enestående«

Søndag var det fortsat ikke muligt at efterforske årsagen til branden, da efterslukningsarbejdet stadig var i gang. Men når ejendommen besigtiges, bør det være muligt at finde årsagen til branden – og årsagen til, at den spredte sig så hurtigt.

Når de årsager er fundet, bør det give anledning til, at man lærer af branden for at undgå, at det kan ske igen et andet sted, mener Ib Bertelsen.

»Der er ingen tvivl om, at sådan en brand af den her størrelse skal give anledning til, at vi lærer af den. Og det kan så give anledning til at pege på, at der er tilsvarende bygninger, hvor brandsikkerheden bør undersøges.«

Han lægger vægt på, at branden er »enestående«, og at tidligere tagbrande i hovedstadsområdet sjældent har udviklet sig til noget lignende.

»Vi har ikke set noget lignende i hverken hovedstadsområdet eller andre steder i nyere tid. Derfor er der ingen grund til at være nervøs, hvis man bor i en etageejendom. Men det er altid en god idé at sikre sig, at bygningen opfylder de brandtekniske krav,« siger han.

Dansk Brand- og Sikringteknisk Institut er desuden blevet bedt om at udarbejde en fyldestgørende rapport over branden. Opgaven er stillet af Bolig- og Planstyrelsen.

Ødelæggelserne fra branden betyder, at etagebyggeriet skal rives ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Arbejdet både med efterslukningen og nedrivningen har betydet, at dele af Grøndals Parkvej og Godthåbsvej har været spærret af.

Københavns Politi oplyste mandag på Twitter, at der er genåbnet for al trafik ad Godthåbsvej, men at der arbejdes videre i området, samt at flere biveje fortsat vil være spærrede.