Flere kommuner, der står til at tabe penge på udligningsreformen ønsker at hæve skatterne. Derfor kan borgere i 18 kommuner se frem til at betale mere i skat, hvis kommunernes ansøgninger går igennem.
Udligningsreformen går ud på at flytte penge fra velhavende kommuner til kommuner med færre penge, og det får konsekvenser for 26 danske kommuner.
I Lyngby-Taarbæk Kommune, der er en af de kommuner, der mister penge som følge af reformen, har man ansøgt Social- og Indenrigsministeriet om at hæve indkomstskatten med i alt 18,8 millioner kroner. Men det er slet ikke fair over for borgerne, mener Sofia Osmani (K), der er borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune.
»Det er slet ikke fair, nej. Men min holdning er, at det ikke er os, der har valgt at hæve skatten. Det er et flertal i Folketinget, der har valgt, at skatten skal være højere i kommunen,« siger hun.
Sofia Osmani (K) anslår desuden, at kommunens tab er højere end beløbet, de kan ansøge for.
»Udligningsreformen er noget hø. Men vi vil hæve skatterne, fordi vi ikke vil gå på kompromis med serviceniveauet. Alternativet vil være store besparelser. Men vi mener jo også, at vi har et større tab, og derfor kan det også være, at der bliver en større skattestigning, end det vi har søgt om,« siger hun.
Regning fra Christiansborg
I Gentofte Kommune har man ligesom i Lyngby-Taarbæk Kommune ansøgt om at hæve skatterne. I alt er der tale om, at kommunen har ansøgt om skattestigninger på 192,8 millioner kroner.
Ifølge Gentofte Kommune er det endnu ikke sikkert, hvad skatteprocenten kommer til at stige med, men kommunen mener snarere, at det samlede tab på udligningsreformen kommer til at være på 541 millioner kroner.
Ifølge Hans Toft (K), borgmester i Gentofte Kommune, kommer ønsket om at hæve skatterne af et behov for at betale den regning, som kommunen har fået fra Christiansborg.
»Vores borgere skal ikke opleve en massakre på deres velfærd, fordi staten og Astrid Krag (social- og indenrigsminister, red.) kommer og siger, at nu må de bare betale noget mere. Det kommer til at gå ud over borgerne. Men enten skal vi mindske servicen, eller også skal skatten betales. Der er kun to måder at gøre det på,« siger han.
I Rudersdal Kommune har man ansøgt om at hæve skatterne med samlet 50,1 millioner kroner. Jens Ive (V), der borgmester i Rudersdal Kommune, ser skattestigningerne som en »merinvestering«. Ifølge Jens Ive (V) er det ikke på grund af udligningsreformen, at kommunen har et behov for at hæve skatterne, men netop for at investere i faciliteter for børn og idræt.
»Jeg tror, at borgerne er med på, at der er brug for en opdatering af vores idrætsfaciliteter, og at vi også godt kan bygge nye daginstitutioner og renovere skoler. Så der er noget at bruge pengene til, og det unikke er jo, at vi kan beholde alle kronerne inden for kommunen, hvilket vi normalt aldrig kan. Det er borgernes penge, der kan gå direkte til bedre faciliteter,« siger han.
»Hvis vi får hele den skattestigning, vil vi stadig være den næstbilligste indkomstskatkommune i Danmark efter Frederiksberg. Så det er jo ikke i sig selv særligt højt oppe,« siger han.
I en pressemeddelelse fra juni har social- og indenrigsminister, Astrid Krag, udtalt om reformen:
»Danmark er for lille til store forskelle, og derfor er jeg glad for, at vi nu omfordeler mere end før. Det giver bedre råd til velfærd i især yderkommuner og trængte kommuner i hovedstadsområdet, mens de mest velstillede bidrager mere. Efter den brede udligningsaftale har vi skabt et mere retfærdigt og robust system, så kommunerne har ro om deres økonomi i de kommende år.«
