Børnenes skolegang havde allerhøjeste prioritet i januar: Nu er den i fare i flere kommuner

Skolelukninger blev i januar vurderet til i særklasse at være en dyr affære blandt nedlukningerne. Samtidig havde de den mindste betydning for spredningen af coronavirussen. Alligevel er skolegangen for de små klasser samt børnehaver og vuggestuer nu i fare i kommuner, hvor smitten er høj.

 
Genåbningen af Danmark er i gang. Få overblikket over seneste nyt om situationen her. Video: Ida Marie Odgaard, Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere

På nærmest alle parametre havde det absolut topprioritet.

Børnene måtte og skulle tilbage i skolen. Sådan lød essensen af en vurdering, som den Faglige Referencegruppe udfærdigede i januar.

Her blev hensyn og modhensyn, betydninger og konsekvenser vejet op mod hinanden. Alt sammen for at komme til en vurdering af, hvad der med fordel kunne åbne – og hvornår – når smitten i samfundet igen begyndte at arte sig.

Grundskolen fra 0. til 4. klasse var i en kategori for sig selv. Denne lempelse havde ifølge referencegruppen nemlig højeste prioritet for både børnenes trivsel, og for samfundsøkonomien.

Men de mindste børns skolegang er i flere af landets kommuner i fare i potentielt meget lang tid. I går kunne man i Politiken læse om Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp, som frygtede, at børnene i kommunen ikke ville komme tilbage til skole før engang efter sommerferien.

Grunden er en ny automatisk model for lokale nedlukninger i kommuner, hvor smitten bliver for høj, som aftalepartierne blev enige om onsdag den 31. marts, lige inden Danmark gik på påskeferie.

Hvis incidenstallet i en kommune én gang overstiger 200 smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere korrigeret for test, er det nemlig grundskoler, SFOer, klubtilbud og fritidsaktiviteter, der igen skal lukke ned for at begrænse smittespredningen.

Med et udspil for regeringen står skoleeleverne i flere kommuner til at skulle tilbringe undervisningen hjemme. Ekspertvurderinger har ellers lydt, at nedlukningen er blandt de dyreste, mens den har mindst betydning for smittens udvikling i samfundet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Skolelukninger er dyre

Nedlukning af skoler, dagtilbud og fritidsaktiviteter er tilsyneladende konkrete tiltag, og de kan sættes i værk hurtigt – med én dags varsel uden et politisk flertal. Omvendt kræver det enighed i Folketingets Epidemiudvalg at lukke liberale erhverv eller butikker.

Men det er dyrt. I referencegruppens rapport fra januar vurderede gruppen, hvad nedlukning af 1.-4.-klasse i skolerne samt vuggestuer og børnehaver betød for samfundsøkonomien.

Omkring 66 millioner blev det anslået, at skolelukningerne fra foråret 2020 kostede samfundskassen, mens nedlukningen af vuggestuer og børnehaver blev vurderet til omtrent det dobbelte. I en figur, som referencegruppen udarbejdede, lå 0. til 4. klasse helt i top, hvad angik den samfundsøkonomiske betydning.

Med udspillet fra regeringen om en hurtig, konsekvent kommunal nedlukningsplan af netop disse områder ved en incidens på over 200 vil flere kommuner skulle lukke.

Fire kommuner, der alle ligger på Sjælland, har onsdag morgen en incidens på over 200. I toppen af Statens Serum Instituts (SSI) liste over smitte ligger Ishøj med en incidens på 424,3 – altså over det dobbelte af regeringens nye smertegrænse. Det var på den baggrund, at borgmester Ole Bjørstorp vurderede, at udsigterne for en mere normal skolegang virkede tæt på uoverkommelig på denne side af sommerferien.

Samtidig lå 0. til 4. klasse ifølge referencegruppens vurdering fra januar i år helt i bund, når det handlede om betydningen for smitteudbredelse i samfundet. I betydningen for coronavirussens udbredelse var lempelsen overgået af alt fra arbejdspladser til indkøbscentre, barer, restauranter, kultur- og fritidsinstitutioner, idrætsaktiviteter og ungdomsuddannelser.

At smitten kan brede sig i grundskoler, SFOer og øvrige dagtilbud, er dog hverken usandsynligt eller uset. Under pandemien har der været adskillige tilfælde af smitteudbrud på skoler og daginstitutioner, men for Ishøjs vedkommende vurderes det ikke at være årsagen til den høje smitte.

De smitteforebyggende og opsporende tiltag i kommunen er i de seneste måneder blevet opskaleret massivt med hjælp fra Styrelsen for Patientsikkerhed, men udfordringen har været boligområder med store andele af tosprogede, og medarbejdere fra styrelsen har gået på gaden, stemt dørklokker og uddelt informationsmateriale om retningslinjer.