Forældre har i årevis forsømt at opdrage deres børn. De har for travlt med deres eget liv, deres egen karriere og deres egen fritid. Så travlt, at de ikke har tid til at forme deres børn til at blive anstændige mennesker, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt i sociale sammenhænge.
Sådan lyder opråbet fra Per Schultz Jørgensen, der er professor, tidligere formand for Børnerådet og en af landets førende børneeksperter.