Kan blomster i kunsten udtrykke seksuelle spil, undertrykkelse, voldsfortællinger, feministisk aktivisme og koloniale forhold, ja ligefrem være queer?
»Ja, da,« synes Arken at plædere for i sit seneste temaskud på stammen »Blomsten i kunsten«, der også griber fat om de for længst vedtagne skildringer, der knytter sig til blomsterkunsten: vanitas-begrebet, den kærlige gestus, de helende kræfter, fejringen, den dunkende seksualitet og konkrete befrugtning.
Uddrag af anmeldelsen
»Zahrtmanns forførende Adam vakte i sin samtid stor forargelse. Homoseksualitet var forbudt, og i kunsten forbandt man traditionelt blomsten med feminine dyder, så når Zahrtmann valgte at indhylle sin Adam i et potent blomsterhav og lade blomsterne i forgrunden stå strunkt, skulle man ikke have ret meget forstand på billedanalyse for at forstå budskabet.
Det samme gælder Tillmans’ fotografi af en lettere abstrakt anus ... eller jeg mener rosenknop.«