Bertel Haarder kalder Sundhedsplatformen en pestilens og foreslår enkel løsning: »At man skrotter Sundhedsplatformen«

I 2010 virkede ideen indlysende for sundhedsminister Bertel Haarder. Det danske sundhedsvæsen skulle have ét fælles it-system. Sådan gik det ikke. I stedet blev Danmark delt op, og det system, man valgte på Sjælland og i hovedstaden, har været konstant udskældt i fem år. Ny debatbog samler fem års kritik af it-systemet, Sundhedsplatformen, og i et af bogens sidste kapitler er konklusionen fra Bertel Haarder hård og klar.

Det var Bertel Haarder, der som sundhedsminister tilbage i 2010 ville have et digitalt system til at håndtere patientjournaler. I stedet fik Danmark to forskellige it-systemer, og da det ene gennem fem år har været udsat for konstant kritik, bør det skrottes, mener Bertel Haarder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bertel Haarder sukker:

»Det er svært at opdrive en ansat i sundhedsvæsenet, som har noget godt at sige om Sundhedsplatformen,« siger han.

Men på femte år er Sundhedsplatformen stadig det udskældte it-system, som Region Hovedstaden og Region Sjælland bruger.

I resten af Danmark bruges et andet system, som folk dårligt nok ved, hvad hedder ... for det virker. De to forskellige it-systermer betyder, at det danske sundhedsvæsen er delt op. Som direktøren for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, formulerede det i en kronik her i Berlingske, da han var formand for sammenslutningen Lægevidenskabelige Selskaber:

»Regionerne har desuden sørget for at skære vor lille nation med knap seks millioner indbyggere over i en østlig og vestlig republik med hvert sit journalsystem.«

Den situation har Bertel Haarder en aktie i, selvom han på intet tidspunkt eller på nogen måde havde forestillet sig, at Danmark kunne ende i den nuværende situation.

Læger slæbte bunker af papirer

I 2010 var Bertel Haarders kone indlagt på Rigshospitalet, og den nyudnævnte indenrigs- og sundhedsminister kunne her opleve sundhedsvæsenet på nærmeste hold. Især én ting undrede ham. Imens resten af samfundet var i gang med en digitaliseringsproces, slæbte lægerne på det ellers topmoderne hospital rundt på papirbunker, og da han spurgte dem, stod det højt på deres ønskeliste, at patientjournalerne blev digitaliseret.

»Det var fuldstændigt indlysende nødvendigt,« husker Bertel Haarder, som straks satte sine embedsfolk i gang med at forberede ét fælles digitalt patientsystem for hele det danske sundhedsvæsen, og det skulle være klar i 2013.

Og så gik han til sin chef, daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. På det tidspunkt var Bertel Haarder allerede en garvet politiker. Han havde siddet i Folketinget i knap 30 år og havde flere ministerposter bag sig. Han havde taget kampe med det danske undervisningssystem og lagt sig ud med de danske folkeskolelærere. Han havde været minister for det igennem mange år betændte flygtninge- og integrationsområde. Bertel Haarder var på ingen måde en naiv optimist.

Men Lars Løkke Rasmussens svar overraskede ham.

»Det besluttede vi også, da jeg var sundhedsminister, og det skulle være færdigt i 2008,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Skrotning tjener sig selv hjem

Bertel Haarder undrede sig, men fortsatte arbejdet, da det virkede helt indlysende for ham, at det måtte være i alles interesse at få ét fælles system, så en dansk borger kunne være sikker på, at læger har adgang til patientjournaler, uanset hvor i landet man skulle falde om og have brug for sundhedssystemet.

»Jeg ved ikke, hvad jeg forestillede mig,« siger Bertel Haarder.

»Som andre politikere før mig, forestillede jeg mig nok, at når en minister siger noget, så bliver ordene også til virkelighed. Men sådan er det kun i Bibelen.«

I stedet for ét fælles system fik Danmark to, og det ene – Sundhedsplatformen – er voldsomt udskældt.

Det er et it-system, som er designet af amerikanske Epic til det amerikanske sundhedsvæsen, som er baseret på private forsikringer. Derfor har det skullet tilpasses og optimeres til danske forhold, og gennem fem år har især læger klaget over, det på ingen måde er lykkedes.

»Derfor er det eneste rigtige at skrotte Sundhedsplatformen og implementere patientjournalsystemet fra Jylland og Fyn på Sjælland,« siger Bertel Haarder.

Det siger han også i debatbogen »Destruktiv Digitalisering« af Niels Bentzon og Jacob Rosenberg, som udkommer på FADLs Forlag i dag:

»Den nuværende situation er en pestilens, også for borgerne. Danmark skal kun have ét fælles system, så løsningen er enkel: Region Hovedstaden og Region Sjælland indfører de tre øvrige regioners system,« siger Bertel Haarder i bogen, og til Berlingske forklarer han:

»Argumentet for at beholde Sundhedsplatformen er, at nu har man implementeret den,« siger han.

Det argument mangler i forvejen overbevisningskraft, mener Bertel Haarder, og det bliver helt punkteret i bogen, for her postuleres det, at udgifterne til at tilpasse og optimere Sundhedsplatformen til danske forhold – samt udgifterne til at harmonisere de to forskellige it-systemer i det danske sundhedsvæsen – er så store, at skrotningen af Sundhedsplatformen vil tjene sig selv ind på et til to år.

Bag den analyse står blandt andre professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard og professor i computer science ved Københavns Universitet Jørgen Bansler.

»Og det er jo en væsentlig information,« siger Bertel Haarder.

»Det er jo ufatteligt, at det her ikke er løst,« siger han.