Samfund

Berlingske vinder Årets Pressefoto – se billedet her

Et fotografi taget af Berlingskes Asger Ladefoged er kåret til Årets Pressefoto. Motivet viser kontrasterne i opstanden i forbindelse med valget i Belarus i august 2020. Mads Nissen fra Politiken blev Årets Pressefotograf.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Asger Ladefoged, fotojournalist på Berlingske, har taget Årets Pressefoto. Det er netop offentliggjort ved en ceremoni i Den Sorte Diamant i København. Vinderbilledet er udvalgt af juryen, efter at den har gennemset 2.622 fotografier indsendt af 164 fotojournalister.

Og hvordan kan et foto egentlig skille sig ud i så stor en mængde?

Juryen kaldte det »et af årets mest overraskende billeder«. Det er taget i Minsk på en af Asger Ladefogeds i alt tre reportagerejser til landet i forbindelse med Berlingskes dækning af valget i Belarus (Hviderusland), der blev afholdt 9. august 2020.

Her udråbte landets diktator gennem 26 år, Aleksandr Lukasjenko, sig endnu en gang som vinder af valget, og befolkningen fik nok og gik på gaden i historisk store demonstrationer, der prompte blev mødt med diktaturets jernnæve.

Årets Pressefoto 2020 – opstanden i Belarus (Hviderusland). I 26 år har diktator Aleksandr Lukasjenko siddet på magten i det, der bliver kaldt Europas sidste diktatur. Men i Belarus fik befolkningen nok, da Lukasjenko atter påstod at have vundet magten ved præsidentvalget i august, og det resulterede i historisk store demonstrationer og tusindvis af anholdte borgere, der oplevede diktaturets jernnæve. Få hundrede meter længere nede ad vejen ligger Lukasjenkos præsidentpalads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Årets Pressefoto viser kontraster. Mellem det gamle og det nye. Mellem stilstand og oprør. Mellem magt og afmagt. Mellem det grå og det farverige. Mellem det sikre og det uvisse, det kolde og det kærlige.

På motivet ser vi i forgrunden to unge kvinder. De er farverigt klædt, og den ene er svøbt i det gamle nationalflag, som Lukasjenkos regering har forbudt. Den anden holder med stærkt bekymret mine sin telefon til øret, mens veninden beroligende og trøstende holder sine arme omkring hende. Det øjeblik er i sig selv et meget stærkt foto og sætter tanker i gang om, hvad der mon foregår.

Men nu kommer hele motivets baggrund i spil, idet den tårner sig op bag kvinderne som en mur af trøstesløs, kold og grå magt, der i et jerngreb holder befolkningen på plads. En stor og uhyggelig pansret lastbil står i den ene side af baggrunden og har påmonteret en gigantisk skovl, der ikke bliver anvendt til snerydning, men til brug mod demonstranter, hvis de ikke vil fjerne sig.

Høje, sorte, interimistiske hegn er også sat op, og på toppen af dem står sorte, kampklædte betjente. Sammen med mange andre betjente iført hjelme, skjolde og våben sikrer de udsynet og holder kontrol over masserne, så de ikke kan nærme sig præsidentpaladset.

Det er et stærkt foto med mange lag og en kraftfuld fortælling. Og motivet virker stærkere og stærkere, jo mere man fordyber sig i det. Juryen udtaler også, at »her er en konflikt, vi har ignoreret længe. Derfor er det et vigtigt billede, men også fordi der er meget på spil«.

Fælles indsats skabte debat

Valget i Belarus blev særlig interessant, fordi det blev en principiel historie om ytringsfrihed, demokrati og pressefrihed – i høj grad på grund af Asger Ladefogeds fotojournalistik i samarbejde med journalist Emil Rottbøll. Deres fælles indsats skabte en stor debat i Danmark, der reelt var med til at fremskynde ønsket om sanktioner mod Belarus.

Asger og Emil var blandt de meget få vestlige journalister, der havde fået akkreditering til at dække valget, men det betød ikke, at de af den grund kunne arbejde frit.

Under betydelig risiko for deres egen sikkerhed opretholdt de modigt dækningen af demonstrationerne i Belarus' hovedstad, Minsk. Særligt Asger Ladefoged oplevede diktaturets jernnæve, da han to gange voldsomt blev tilbageholdt af belarusisk politi. Den ene gang blev han selv en del af historien, da han af sikkerhedspolitiet blev tilbageholdt, sparket og fik konfiskeret sine hukommelseskort med foto. Blot fordi han passede sit arbejde.

Det var målrettet chikane mod pressen, der trods akkreditering og iført tydelig gul pressevest skulle forhindres i at vise, hvad der reelt foregik. Berlingske bragte historien, og andre medier tog den hurtigt op. Det blev en sag, der via udenrigsminister Jeppe Kofod (S) nåede EU, og som Belarus' ambassadør i Helsinki senere undskyldte over for Berlingske.

I marts i år ændrede det danske udenrigsministerium navnet fra Hviderusland til Belarus som opbakning til det belarusiske folk, der selv anvender det i kampen mod styret.

Første kram i fem måneder. Over 7,7 millioner brasilianere er i 2020 smittet med covid-19, og næsten 200.000 er døde med sygdommen. Mange plejehjem er lukkede for pårørende, og beboerne har klaret sig uden familiebesøg eller kærtegn. Lige indtil den dag, hvor personalet fik fat i et coronasikkert plastikforhæng med ærmer. 85-årige Rosa Luzia Lunardi omfavnes af sygeplejerske Adriana. Fotografiet er også kåret til World Press Photo 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen.

Årets pressefotograf

Årets Pressefoto var ikke den eneste førstepris til Asger Ladefoged, der ved prisuddelingen også blev udråbt til vinder i kategorien »Årets Portræt Serie«. Også her tager Asger os med til Minsk, hvor han i unikke portrætter viser ofrene og de skader, de har pådraget sig ved politivold under demonstrationerne eller efter at have været i politiets varetægt.

Her ses et af billederne i serien – resten kan ses i bunden af artiklen.

Aleksandr, 26 år: »Sammen med to venner var jeg på vej hjem fra demonstrationen om mandagen, da en civilbil trak ind til siden. Ud sprang to betjente og begyndte at tæve os midt på gaden. De tog os med til en politistation, hvor der var omkring 100 andre anholdte. Alle fik tæsk. En efter en. Til sidst ringede de efter en ambulance, som kørte mig til hospitalet. Og jeg var endda en af de heldige, som ikke endte i fængslet. Jeg har det okay nu, men jeg er bange. Og jeg skal ikke på gaden for at demonstrere igen.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Nøgterne og forstemte blik hos de mishandlede viser sammen med detaljefoto af skaderne meget mere end selve voldshandlingerne. Juryen udtaler: »Det er meget stille billeder, men de er også virkelig rå, og det er stilheden i billederne, der gør, at man forstår brutaliteten.«

Årets Pressefotograf blev Politikens Mads Nissen, der i en overbevisende serie viser mange forskellige facetter af coronavirussens indtog i verden. Lige fra massegrave i Brasilien, over hudsult og intensive indlæggelser i Danmark til statsminister Mette Frederiksens (S) hovedbrud ved mødebordet på Christiansborg, inden hun skal præsentere en tale om forsigtig åbning af nationen. Udstillingen Årets Pressefoto kan i det kommende år ses flere steder i landet.

Victor, 30 år

»Politiet stoppede mig og ville se min telefon, men jeg nægtede. De maskerede betjente hev fat i mig og smed mig ind i en vogn og begyndte at tæve mig med deres stave, knytnæver og støvler. Jeg forsøgte at vise, at der ikke var noget særligt på telefonen, men de fandt billeder, som jeg havde taget fra min altan af protesterne dagen før. Derefter tvang de mig til at synge den belarusiske nationalsang. Der kom en ny, maskeret mand ind. Jeg var omtumlet og svimmel, da han begyndte at skære mit tøj op og penetrere mig med sin politistav. Jeg skreg i smerte, og de tævede mig igen.«

Foto: Asger Ladefoged

 

Anthon, 32 år

»Jeg kunne høre eksplosioner længere nede ad vejen, så jeg gik en omvej for at komme hjem. Det var der, jeg mødte betjentene. Jeg rakte armene i vejret og sagde, at jeg var på vej hjem. Så kom det første slag. Jeg forsøgte at beskytte hovedet med mine arme. Det er derfor, den ene arm og tre af mine fingre er brækket. Jeg lå bare på jorden og tog imod alle slagene. Efter at de gik, råbte jeg om hjælp, men i stedet kom to nye betjente og begyndte at tæve mig igen. Den ene skød mig med en gummikugle i benet. Bare for sjov. Bagefter gik de grinende derfra, og jeg mistede bevidstheden.«

Foto: Asger Ladefoged

 

 

Sergei, 26 år

»Jeg gik ud af bussen og forbi en flok urobetjente. De stoppede mig og ville se min telefon. De fandt nogle billeder, jeg havde taget af de protester, der havde været lige ved siden af mit hjem. Da de så dem, hev de mig ind i et salatfad og begyndte at tæve mig. Først kørte de mig hen på en politistation, hvor jeg lå på et gulv i flere timer, inden de kørte mig til fængslet. Efter otte timer mistede jeg bevidstheden.«

Foto: Asger Ladefoged

 

 

Valera, 32 år

»Det gik fuldstændig amok ved demonstrationen om mandagen. Pludselig kom der et kæmpe lysglimt og en stor eksplosion. Med det samme vidste jeg, at noget var helt galt. Folk kom løbende over til mig og hjalp mig ind i en ambulance til hospitalet.«

Foto: Asger Ladefoged

 

 

Artyom, 29 år

»Jeg sad fængslet i cirka 35 timer. Og de tævede os bare. Hele tiden, uden nogen grund. Et af sparkene brækkede min næse. Jeg har virkelig ikke lyst til at miste håbet, for der skal ske forandringer, men jeg er bange. Særligt for min familie.«

Foto: Asger Ladefoged

 

Tusinder af belarusere blev tæsket, tortureret og fængslet i løbet af de tre dage, hvor landet lukkede ned efter valgdagen: Internettet blev blokeret, specialstyrkerne sat ind, og Lukasjenko troede, at det hele kunne stoppes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.