Berlingske nuancerer: Er uligheden steget i Danmark?

Danmark er et af de OECD-lande, som har oplevet den største stigning i ulighed målt på indkomst siden midten af nullerne, viser nyt notat fra tænketanken Kraka. Men Danmark er i samme periode blevet mere velstående, og stort set alle indkomstlag er steget i indtægt.

Danmark regnes for et af de mest lige lande i verden, men uligheden er steget stødt de seneste årtier. Læs her og forstå hvorfor. Illustration: Henrik Kiær Fold sammen
Læs mere

BERLINGSKE NUANCERER

UNDER FOLKETINGSVALGET 2019 TAGER VI AFSÆT I DANSKERNES VIGTIGSTE POLITISKE EMNER OG NUANCERER DEBATTEN.

Uligheden i samfundet er et af de mest debatterede emner op til folketingsvalget.

Store dele af fagbevægelsen advarer mod stigende ulighed og forsøger at gøre det til et hovedtema i valgkampen. Omvendt mener kritikere af ulighedskampagnen, at Danmark er blevet et langt rigere land, og at alle samfundsgrupper på arbejdsmarkedet har fået gavn af den økonomiske udvikling de seneste årtier.

Men er det korrekt, at uligheden stiger i Danmark? Og hvad er i så fald årsagen til udviklingen?

Berlingske har gennemgået data for udviklingen i uligheden i OECD-landene sammen med økonom og senioranalytiker i tænketanken Kraka, Niels Storm Knigge.

I en ny analyse konkluderer han, at den såkaldte Gini-koefficient er steget i Danmark med 3,1 point siden midten af nullerne, hvor Danmark var det mest lige land i OECD. Det er den tredjestørste stigning delt med USA i perioden sammenlignet med alle 36 OECD-medlemslande – Sverige topper listen med en stigning på 4,8. Danmark ligger i dag på en syvendeplads over de mest lige lande i OECD.

Bruger man Danmarks Statistiks tal, som i højere grad indregner kapitalindkomst og lejeværdi af egen bolig, så er uligheden i Danmark steget med syv point i perioden 1992 til 2017. Det er en markant stigning, påpeger flere økonomer.

Gini-koefficienten betegner de samlede indkomstforskelle blandt alle borgere. I et samfund, hvor alle tjener lige meget, er Gini-koefficienten​ altid nul, og i et samfund, hvor én person tjener alle pengene, er Gini-koefficienten​ 100.

Næsten alle lande i den frie, rige og højtudviklede del af verden har en Gini-koefficient på mellem 22 og 40 point. I midten af 1980erne havde de danske og svenske samfund en Gini-koefficient på lidt over 20, hvilket er noget af det mest lige, den velhavende og frie del af verden har set. I dag har USA en Gini-koefficient på 39.

Set i det lys har den danske stigning i ulighed været ganske betragtelig, vurderer Niels Storm Knigge:

»Uligheden er helt sikkert steget i Danmark siden midten af halvfemserne, og den konklusion går igen, næsten uanset hvordan man måler uligheden. Der er ofte en sammenhæng mellem udvikling i samfundsøkonomien og øget ulighed,« forklarer han.

Danmark oplevede eksempelvis et af de største fald i nyere tid i BNP under finanskrisen i 2008 og 2009, hvorefter uligheden tog et tydeligt dyk, ligesom uligheden faldt i mindre grad i kølvandet på IT-boblen i 2001. I sådanne perioder falder kapitalindkomsterne, bonusordninger og lønudbetalingerne til selvstændige erhvervsdrivende, og dermed falder uligheden også.

Omvendt forholder det sig i opgangstider, hvor uligheden har en tendens til at stige.

Uligheden er steget stødt siden begyndelsen af 1990erne og er fortsat under både røde og blå regeringer. Igennem hele perioden har skiftende statsministre fra Venstre og Socialdemokratiet stået i spidsen for løbende reformer af dansk økonomi, hvor man typisk har skåret i offentlige ydelser og sænket skatterne på arbejdsindkomst.

Eksempelvis lød den øverste marginalskat på 73 procent for de højeste indkomster i 1986. I dag er den faldet til 56 procent. I 1980erne var der en nærmest uendelig dagpengeperiode for ledige, og den blev sat til syv år i 1993, mens Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister og Mogens Lykketoft (S) finansminister. De sænkede senere dagpengeperioden til fem og siden fire år. I dag er dagpengeperioden to år.

En lang række andre ydelser er også blevet reformeret i perioden. I 2012 øgede SRSF-regeringen eksempelvis beskæftigelsesfradraget og hævede topskattegrænsen finansieret ved blandt andet lavere regulering af ydelser som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension.

VK-regeringen skar i efterlønnen i 2011 og sænkede flere gange skatterne for folk i arbejde op gennem nullerne.

Ifølge Niels Storm Knigge har disse løbende reformer gennem årene betydet, at Danmark langsomt er blevet et mere ulige samfund over de seneste årtier.

»De reformer har været med til at øge uligheden, men de har i høj grad også været med til at øge velstanden i Danmark og for danskerne bredt set,« siger han.

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen anerkender også tendensen med, at særligt reformerne på skatteområdet har været med til at gøre Danmark til et mere ulige samfund, fordi man i mindre grad bruger skattesystemet til at omfordele samfundets økonomiske ressourcer.

Flere studerende, flygtninge og pensionister

Men han peger også på, at ændringer i befolkningssammensætningen er en væsentlig faktor bag øget ulighed. Der er kommet flere flygtninge og indvandrere, som oftere lever på nogle af de laveste overførselsindkomster som integrationsydelse eller kontanthjælp.

Samtidig er antallet af danskere på folkepension vokset fra 870.000 personer i 2008 til 1,1 million personer i 2016, viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2008 var der 209.000 SU-modtagere, mens antallet var vokset til 332.000 i 2017 svarende til en stigning på 59 procent.

»Den slags er med til at øge uligheden. En langt større del af ungdomsårgangene tager i dag en uddannelse, og det er isoleret set en god ting for samfundet, men det er også med til at påvirke uligheden i samfundet, fordi SU-modtagere generelt har en meget lav månedlig indtægt,« forklarer Bo Sandemann Rasmussen, som også påpeger, at de mange nye folkepensionister typisk også har en lavere indtægt end folk på arbejdsmarkedet.

Danmark har siden begyndelsen af halvfemserne og frem til i dag oplevet en stor økonomisk udvikling. I 1992 var der over 300.000 nettoledige i Danmark mod lige under 100.000 nettoledige i dag.

BNP er vokset meget i de mellemliggende næsten tre årtier, og ifølge beregninger fra Cepos baseret på tal fra Danmarks Statistik er alle indkomstlag gået frem, hvis man fraregner studerende.

Tænketanken har sat tallene op i en tabel, som inddeler alle indkomstlag i Danmark i ni grupper, alt efter hvor meget folk tjener. Fraregnet studerende er alle indkomstlag gået frem i perioden 2007 til 2017. Men de højeste indkomster er gået 11 procent frem, og den nederste gruppe med de mindste indkomster er kun gået 4 procent frem. Generelt er de øverste indkomstlag gået lidt mere frem i indtægt end de andre grupper.

Ifølge cheføkonom i den borgerligt liberale tænketank Mads Lundby Hansen har Danmark gennemgået en positiv økonomisk udvikling de seneste årtier.

»Det er helt rigtigt, at uligheden var betydeligt mindre i starten af 1990erne sammenlignet med i dag. Men man skal huske på, at vi var i et krisesamfund med lav vækst og skyhøj ledighed. Vi har i dag et bedre, rigere og langt mere produktivt samfund, og det skyldes ikke mindst en lang række skattereformer, som har båret udviklingen frem. Danmark er blevet mere ulige, men jeg mener ikke, det gør ikke noget, når alle indkomstlag har fået bedre levevilkår, og ledigheden er nedbragt så meget,« siger Mads Lundby Hansen.

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen sammenligner de seneste årtiers danske udvikling med tendenserne i Amerika, som også har oplevet økonomisk fremgang, men på en måde hvor små indkomster ikke har mærket meget til det.

»I USA har der over en 20-årig periode været store stigninger i indtægterne for de højeste indkomster, mens der stort set ikke har været nogen fremgang for personer med lave indkomster og de nederste mellemindkomster. I Danmark har alle indkomstlag trods alt oplevet en stigning i levestandard. Uligheden er steget i Danmark, men samfundet har bredt set oplevet økonomisk fremgang, og alle indkomstlag drager nytte af det.«