Berlingske erfarer: AstraZeneca droppes i Danmark

Coronavaccinen fra svensk-britiske AstraZeneca skal ikke bruges i Danmark indtil videre, erfarer Berlingske. Vaccinen har været sat på pause siden 11. marts, mens alvorlige indberetninger om særlige sygdomstilfælde med blodpropper, blødning og få blodplader er blevet undersøgt nærmere.

 
Danskerne er i fuld gang med at blive vaccineret mod coronavirus. Få et overblik over vaccinesituationen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne, Mathilde Geertsen, Sarah Sander. Fold sammen
Læs mere

AstraZenecas vaccine trækkes ud af det danske vaccinationsprogram og vil ikke blive brugt indtil videre.

Det skyldes, at der har været få, men alvorlige sygdomstilfælde med blodpropper, blødning og få blodplader, formentlig udløst af brug af vaccinen. Det erfarer Berlingske.

Vaccinen blev sat på pause 11. marts, efter en dansk 60-årig kvinde døde kort tid efter, hun havde fået vaccinen. Hun døde med et helt særligt sygdomsbillede, hvor hun både var ramt af indre blødning, et meget lavt blodpladetal og blodprop.

Efterfølgende har der været flere lignende sager i andre EU-lande, og Det Europæiske Lægemiddelagentur har efter grundige undersøgelser valgt at registrere det særlige sygdomsbillede ind som en meget sjælden bivirkning ved vaccinen, selvom forskere endnu ikke kan påvise, at vaccinen udløser tilstanden.

Beslutningen om ikke at genoptage brugen af AstraZenecas vaccine kommer ikke bag på Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør på Statens Serum Institut.

»Jeg havde forventet, at man ville droppe AstraZenecas vaccine, eller måske kun give den til ældre. Man står overfor at skulle vaccinere yngre personer nu, og der må man sige, at risikoen for at få de sjældne tilfælde af blodpropper og blødninger er helt reel. Derfor er det fornuftigt at være ekstra forsigtige og ikke bruge vaccinen,« siger han.

Han påpeger, at der fortsat er mange forhold ved vaccinen, som man mangler at få belyst.

Usikker prognose for færdigvaccination

Da vaccinen blev sat på pause i begyndelsen af marts udgav Sundhedsstyrelsen en prognose med et worst case scenario, hvor vaccinen ikke ville taget i brug igen – i den prognose ville færdigvaccination af den voksne befolkning blive udskudt tre uger til midten af august.

Tirsdag kom det dog frem, at der nu også er set lignende tilfælde med den nye vaccine fra Johnson & Johnson, der nu er sat på pause både i USA og EU.

»Det er rigtigt at man også har sat Johnson & Johnsons vaccine på pause. Der er – igen – mange ting vi mangler at få belyst omkring den. Jeg vil sige, at oddsene for at den bliver taget i brug ikke er gode,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Johnson & Johnsons vaccine spiller en stor rolle i det danske vaccineprogram mod covid-19, da denne vaccine kun kræver en enkelt dosis og er blevet indkøbt i stort antal.

Her er det heller ikke påvist, at vaccinen er skyld i de alvorlige tilfælde. Men Johnson & Johnson har selv sat vaccinen på pause i EU, mens de i alt seks sygdomstilfælde blandt 6,8 millioner vaccinerede amerikanere nu undersøges nærmere.

Hvad prognosen bliver, hvis også Johnson & Johnsons vaccine bliver pillet ud af vaccinationsprogrammet er endnu uvist. Men i Norge vurderes vaccineudrulningen at blive næsten tre måneder forsinket uden Johnson & Johnson-vaccinen.

»En mavepuster«

At AstraZeneca nu taget helt ud af det danske vaccinationsprogam, og at der samtidig er tvivl om den fremtidige brug af Johnson & Johnsons vaccine er rigtig ærgerligt«, siger Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen og før det overlæge i Statens Serum Institut.

»Nu har jeg ikke de seneste informationer fra de undersøgelser, der har været i gang, men det her er rigtig ærgerligt for vores vaccinationsprogram og for hastigheden af udruldningen. Hvis AstraZenecas vaccine ryger helt ud, er jeg også svært bekymret for Johnson & Johnson-vaccinen, da de er ens på lange stræk,« siger hun.

Både vaccinen fra AstraZeneca og Johnson & Johnson er baseret på en teknologi med en såkaldt adenovirus – frem for eksempelvis mRNA, som bruges i Pfizer/BioNTechs og Modernas vaccine. Mens AstraZenecas vaccine er baseret på en forkølelsesvirus fundet i chimpanser, bruger Johnson & Johnson dog en forkølelsesvirus fra mennesker.

»Det her er en mavepuster, og udsigten til Johnson & Johnson-vaccinen synes også at være svært forringet,« siger Else Smith.

I hendes optik har myndighederne håbet at kunne finde en særlig risikogruppe i forhold til de sjældne sygdomstilfælde. Men når AstraZeneca-vaccinen nu pilles ud af programmet, tyder det ikke på at det er lykkedes.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har også fastslået, at det endnu ikke har været muligt at identificere risikogrupper hverken ud fra køn, alder eller andet. En oplysning, der er blevet gentaget af enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Tanja Erichsen.

WHO og EMA: Fordele opvejer risiko

Både verdenssundhedsorganisationen WHO og EMA har igen og igen fastholdt, at fordelene ved at bruge vaccinen fra AstraZeneca mod coronapandemien overtiger risikoen.

Flere europæiske lande har haft vaccinen på pause for dernæst at tage den i brug igen til de ældste aldersgrupper, som er i størst risiko for at blive alvorligt syge af covid-19.

Danmark og Norge har imidlertid fastholdt pausen for at undersøge vaccinen nærmere. Og nu har myndighederne i Danmark altså besluttet, at vaccinen ikke skal tages i brug igen herhjemme.

Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyren har indkaldt til pressemøde klokken 14.

Berlingskes nyhedsvarsel

Et nyhedsvarsel dækker over en pludseligt opstået historie, hvor Berlingske ikke nødvendigvis har alle oplysninger med det samme. Vi opdaterer historien, så snart der er flere informationer. Derfor er det en god idé at vende tilbage til historien om kort tid.