Næste store vaccinehåb i Danmark sættes nu på pause i USA og EU efter blodpropper

Coronavaccinen fra Johnson & Johnson er sat på pause i USA efter en række tilfælde med usædvanlige blodpropper kort efter vaccination. Nu udskyder firmaet også udrulning af vaccinen i EU. Vaccinen spiller en stor rolle i det danske vaccinationsprogram.

 
Danskerne er i fuld gang med at blive vaccineret mod coronavirus. Få et overblik over vaccinesituationen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne, Mathilde Geertsen, Sarah Sander. Fold sammen
Læs mere

Coronavaccinen fra den amerikanske medicinalvirksomhed Johnson & Johnson er tirsdag blevet sat på pause i USA.

Efterfølgende har Johnson & Johnson selv valgt at sætte den på pause i Europa, meddeler selskabet i en meddelelse.

»Vi har taget beslutningen om proaktivt at udskyde udrulningen af vores vaccine i Europa,« skriver virksomheden.

Vaccinen skal undersøges nærmere efter sygdomstilfælde med sjældne blodpropper hos seks ud af i alt 6,8 millioner vaccinerede amerikanere, oplyser de amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA) på Twitter.

Det er seks amerikanske kvinder i alderen 18-48 år, der har fået et sjældent sygdomsbillede med alvorlige blodpropper, skriver den amerikanske avis The New York Times. Tilfældene er opstået mellem seks og 16 dage efter vaccination. En af de ramte kvinder er død. En anden er indlagt og i kritisk tilstand.

Nu frygter de amerikanske myndigheder, at det skyldes en immunrespons udløst af vaccinen.

I Danmark er vaccinen fra Johnson & Johnson udset til at spille en nøglerolle i bekæmpelsen af coronavirus – det er den, der skal bruges til at vaccinere absolut flest danskere. Vi har bestilt 8,2 millioner doser af vaccinen, som kun kræver ét stik.

De første doser står til at ankomme til Danmark onsdag.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, oplyser i en e-mail til Berlingske, at styrelsen ved ugens udgang vil oplyse, hvad der skal ske med vaccinen fra Johnson & Johnson – også omtalt som Janssen-vaccinen.

»Jeg forventer, at vi inden ugens udgang kan melde ud, hvad vi gør med AstraZeneca-vaccinen fremadrettet, men også hvordan vi vurderer ibrugtagning af Janssen-vaccinen,« skriver han.

»Selvfølgelig gør det indtryk«

Sygdomsbilledet i de seks tilfælde i USA ligner de sjældne tilfælde med et lavt antal blodplader, blodpropper og blødning, som er set i Europa efter vaccination med AstraZenecas vaccine.

AstraZenecas vaccine har Sundhedsstyrelsen som bekendt sat på pause frem til 16. april.

»Vi er meget opmærksomme på de nye sikkerhedssignaler, der kommer ind fra USA, hvor de jo allerede har brugt Janssen-vaccinen til cirka syv millioner personer. Og selvfølgelig gør det indtryk på os, at de amerikanske lægemiddelmyndigheder nu anbefaler en pausering af Janssen-vaccinen ud fra et forsigtighedsprincip,« lyder det fra Søren Brostrøm.

Han understreger, at det er vigtigt for Sundhedsstyrelsen at få »afdækket dokumentationsgrundlaget« for alle vacciner, der bruges mod covid-19 i Danmark. Styrelsen vil altså se, om der er behov for yderligere dokumentation eller nye undersøgelser af vaccinen, før man beslutter, hvordan den eventuelt tages i brug.

Og der er grund til at hejse det røde flag, siger tidligere direktør for Statens Serum Institut (SSI), Nils Strandberg Pedersen.

»Vi ser noget i forbindelse med Johnson & Johnsons vaccine, der ligner det, vi har oplevet med AstraZenecas vaccine. Det er oplagt, at der er behov for mere viden, og det er naturligt, at man stopper brugen. Jeg forstår godt, at det røde flag nu er hejst,« siger den tidligere SSI-direktør.

Samme teknologi som AstraZeneca

Nils Strandberg Pedersen fremhæver, at både vaccinen fra AstraZeneca og Johnson & Johnson er baseret på en teknologi med en såkaldt adenovirus – frem for eksempelvis mRNA, som bruges i Pfizer/BioNTechs og Modernas vaccine.

»Adenovirus-lægemidler er tidligere blevet brugt mod ebola. Det har været under forhold, hvor det måske har været vanskeligt at se, hvad en patient efterfølgende er død af. Ellers er der ikke stor erfaring med bivirkningerne ved brug af dette lægemiddel på mange mennesker. Det gør, at man nu er særlig forsigtig med de to vacciner, der bruger teknologien,« siger han.

Søren Risom Kristensen, der er ekspert i blodpropdannelse og klinisk professor ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet, bemærker også, at de seks sygdomstilfælde fra USA minder om de sjældne indberetninger, der har været med AstraZenecas vaccine.

»Det lyder, som om der kan være det samme på spil,« siger han og tilføjer: »Men man kan nok ikke konkludere, at det er præcis det samme endnu.«

Søren Risom Kristensen forklarer, at han endnu ikke har hørt om, at der er påvist det særlige antistof i blodet hos dem, der er vaccineret med Johnson & Johnsons vaccine, som tyske og norske forskere har fundet i blodet hos de sygdomsramte personer vaccineret med AstraZenecas vaccine.

Antistoffer, der har fået forskere til at koble sygdomsbilledet med tilstanden HIT.

Mens amerikanske FDA omtaler sygdomstilfældene indrapporteret efter Johnson & Johnson-vaccination som »sjældne og alvorlige typer af blodpropper«, skrev Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) allerede i forrige uge om fire af tilfældene. Her blev det nævnt, at der ud over blodpropper ses et lavt antal blodplader – ligesom tilfældene med AstraZeneca-vaccinen.

En ordentlig mavepuster

Hvis Sundhedsstyrelsen ender med helt at droppe vaccinen fra AstraZeneca, ventes den voksne befolkning i Danmark først at være færdigvaccineret midt august i stedet for slutningen af juli.

Spørgsmålet er, hvor meget prognosen yderligere forskydes, hvis også vaccinen fra Johnson & Johnson bliver sat på pause, begrænset til brug i særlige målgrupper eller helt droppet.

Det har Sundhedsstyrelsen endnu ikke oplyst en prognose for.

Doris Stenver, der i årevis frem til udgangen af 2019 har været ansat som overlæge ved Lægemiddelstyrelsen og siddet som dansk repræsentant i EUs bivirkningskomité (PRAC), mener ikke, det er overdrevet at sætte vaccinen fra Johnson & Johnson på pause, ligesom man har gjort med AstraZeneca-vaccinen.

»Man er nødt til lige at tage en timeout for at se, hvad det her handler om. Jeg tror også, at de forholdsvis hurtigt vil kunne blive klogere og sætte en størrelse på, hvad risikoen er for at få de her tilfælde,« siger hun.

Den tidligere overlæge, der i dag har sit eget konsulentbureau, påpeger dog, at der er et stort behov for vaccinerne, for vi har stadig ikke styr på pandemien, selvom det går rimelig godt i Danmark i øjeblikket. Hun mener, at det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis man helt må droppe vaccinen.

»Det vil være virkelig en mavepuster for vores vaccinationsprogram, hvis vi også må tage Johnson & Johnson-vaccinen ud. Jeg håber og tror ikke, det bliver aktuelt. Jeg tror, det her handler om at få sat en troværdig størrelse på risikoen og at få sat den risiko i perspektiv. Hvis vi ikke kan have lægemidler på markedet, som har sjældne og alvorlige bivirkninger, så har vi ikke meget tilbage på apotekernes hylder,« påpeger hun.