Både Rusland og Ukraine er pressede: »I forhandlingslokalet ville jeg være mest nervøs, hvis jeg var dem«

Mandag er der nye forhandlinger mellem Rusland og Ukraine. Begge sider er pressede, og det er interessant, vurderer Rusland-ekspert og seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen.

 
Ukraines militær hævder at have nedkæmpet en russisk styrke bestående af flere kampvogne nord for hovedstaden, Kyiv. Video: Defence intelligence of Ukraine Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At det ville blive det russiske styres overlevelse, der står på spil, havde de færreste nok regnet med.

Nok mindst af alle præsident Vladimir Putin selv, vurderer Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker med speciale i Rusland ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mandag.

Her forventes forhandlere fra Rusland og Ukraine at mødes over en videoforbindelse.

Det lader til, at Ukraines forhandler, Mikhailo Podoljak, er optimistisk. Ifølge ham er Rusland nemlig begyndt at være mere konstruktiv og »lydhør over for Ukraines ståsted«:

»Jeg tror, vi vil nå nogle konkrete resultater – bogstaveligt talt – inden for få dage,« siger Podoljak ifølge The Guardian på beskedtjenesten Telegram.

Ukraine kræver ifølge ham et stop for krigen – og at russiske styrker trækker sig ud af landet.

I sidste uge sagde den russiske præsident, Vladimir Putin, at der var sket »positive skift« i dialogen. Han tilføjede, at parterne forhandler så godt som dagligt. Hidtil har ingen af siderne dog oplyst detaljer om, hvad en mulig aftale kunne indeholde.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen ser konflikten ud til at være fastlåst.

»Men samtidig hører vi, at begge parter bevæger sig i retning mod en eller anden form for kompromis. Begge har i hvert fald udtalt sig positivt forud for forhandlingerne,« siger seniorforskeren.

»Situationen vidner om, at det er svært. Men samtidig er begge parter pressede – og det er det interessante.«

Selve styrets overlevelse

Ukraine og Rusland er under pres på hver deres måde, uddyber Flemming Splidsboel Hansen.

»Ukrainerne af helt åbenlyse årsager. De bliver bombarderet og er trængt hårdt med udsigt til, at russerne vil agere hårdere, voldsommere og med endnu mindre hensyntagen til blandt andet civile tab,« siger han.

»I forhandlingslokalet ville jeg være mest nervøs, hvis jeg var dem, fordi der står mest på spil på den ukrainske side, hvis der ikke kommer en løsning. De kan jo blive reduceret til ingenting, hvis russerne beslutter sig for det.«

Omvendt er Rusland også klemt på to fronter: Tabstallene og økonomien.

»Det er tydeligt for alle her i tredje uge, at det ikke går, som russerne regnede med. Det bliver kæmpesvært for Rusland og får enormt store konsekvenser,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

»For russerne er der meget på spil. Det er selve styrets overlevelse, og det havde Putin ikke regnet med – det var der måske ikke så mange af os, der havde.«

På spørgsmålet om, hvorvidt forhandlingerne mellem de to lande overhovedet nytter noget, er seniorforskerens svar ja.

»Det kan det. I de forrige forhandlingsrunder har de set hinanden an: Hvem er mest presset? Vil I have flere bank? Er I ved at være møre?« siger Flemming Splidsboel Hansen.

»Rusland er nødt til at opgive nogle krav, som måske giver mulighed for, at parterne kan mødes.«

For eksempel nævner seniorforskeren kravet om, at halvøen Krim skal anerkendes som en del af Rusland, eller at de to udbryderregioner Donetsk og Luhansk anerkendes som selvstændige stater.

»Det er krav, Putin vil have svært ved at opgive.«