De russiske angreb i Ukraine er nu så tæt på EU og NATO, at man kan høre det i Polen.
Søndag bombede Rusland militærbasen »Ukraines Internationale Center for Fredsbevarelse og Sikkerhed« i Javoriv med krydsermissiler.
Basen, som ligger omkring 25 kilometer fra den polske grænse, har huset vestlige våbensendinger og frivillige soldater fra vestlige lande. Ifølge Ruslands forsvarsministerium blev mindst 180 fremmede krigere dræbt i angrebet – ifølge ukrainske kilder var dødstallet nærmere 35.
Angrebet siger noget om Ruslands militære ydeevne – og så er det et kraftigt signal til Vesten.
Det fortæller Kristian Lindhardt, major og militær analytiker ved Forsvarsakademiet.
»Det viser, at russerne har arsenal nok til at bruge krydsermissiler på at ramme mål i den vestlige del. De ser ikke ud til at være skudt tomme,« siger han.
»Og så er de blevet opmærksomme på, at den vestlige del af Ukraine bruges som opmarchområde for modtagelse af våben fra Vesten. Russerne har besluttet at ramme dem der, før våben og soldater kan indsættes i kamp.«
Samtidig, fortæller Kristian Lindhardt, siger det noget om, at ukrainerne stadig har noget at sige i luftrummet.
»Krydsermissiler er en dyr vare, og der er en grund til, at de bruger dem,« siger han.
»Jeg vil også mene, de er okay effektive – især fordi noget tyder på, at Rusland stadig ikke har fuld kontrol over luftrummet. Herunder ukrainske droner, der stadigvæk er i stand til at ramme russiske mål.«
På den strategiske klinge er angrebet på Javoriv et »tydeligt« signal til Vesten.
»Det er klart. Angrebet siger, at nu skal I altså til at stoppe våbenhjælpen, for vi anser enhver form for våbenhjælp som et legalt mål.«
Mandag markerer den 19. dag i Ruslands invasion af Ukraine. Næsten tre uger inde i krigen går militæranalytikeren og venter på, at russerne får omringet hovedstaden Kyiv.
»Jeg ser, at de er kommet relativ langt på den vestlige side,« siger han.
»Men hold da op, det tager godt nok lang tid på den østlige side.«
»Det her er deres modus«
I syd har den ukrainske havneby Mariupol været under særdeles voldsomme angreb i over en uge, hvor russiske soldater ifølge den ukrainske generalstab og det britiske forsvarsministerium har forsøgt at storme byen.
Byen er angiveligt ved at løbe tør for mad og vand, og der er hverken elektricitet eller varme. Ifølge Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) er situationen nu så grel, at tiden snart risikerer at løbe ud for hundredtusindvis af indbyggere.
»Historien vil se tilbage på, hvad der nu sker i Mariupol med rædsel, hvis der ikke opnås enighed mellem parterne så hurtigt som muligt,« advarer organisationen i en pressemeddelelse.
Søndag satte byrådet i Mariupol tal på. Mindst 2.187 er ifølge myndigheden døde siden invasionens start 24. februar.
Mariupol er ifølge Kristian Lindhardt enormt vigtig for Rusland, fordi den forbinder Krim-halvøen i syd med Rusland i øst.
»Jeg synes, Mariupol ser ud til at være en type slag for, hvordan Russerne vil gøre, når de har brug for det,« siger han.
»Her ser vi, hvad russerne også har gjort tidligere, for eksempel i Syrien: De omringer en by, og så forsøger de at trænge ind i den ved brug af artilleri. Når de har bombet et stykke tid, sender de infanteri frem. Hvis ikke det lykkedes, går de tilbage og bomber igen, og så går de frem og tilbage, indtil det lykkes.«
Det siger ifølge militæranalytikeren noget om Ruslands strategi for at indtage de store byer i Ukraine.
»Det her er deres modus for at tage den slags byer. Vi kan også se det ved Kharkiv, som er meget større.«
Hvad med hovedstaden Kyiv?
»Kyiv er simpelthen så stor en by, at det er noget af en opgave. Men når de har omringet Kyiv, vil de sandsynligvis hele tiden prøve at komme ind fra forskellige retninger. Ikke nødvendigvis for at erobre hele byen, men for hele tiden at bløde befolkningen og det ukrainske forsvar op.«
Det er ifølge Kristian Lindhardt uundgåeligt, at de russiske styrker kommer til at angribe Kyiv heftigt inden for den nærmeste fremtid.
»Det kommer til at ske. Men om det er fra øst, vest eller begge sider, det kan jeg simpelthen ikke sige.«
