Med ålegræs, høvendere og en vindeltrappe cementerer ti samtidskunstnere, at der er en frugtbar arv efter billedhugger Anne Marie Carl-Nielsens virke at gå i lag med. De har suget til sig af hendes personlige historie, processer og endelige udtryk, der taler ind i deres spor og praksis og viser deres værker netop her, hvor Anne Marie Carl-Nielsen tilhørte kredsen af stiftere af Den Frie Udstillings kunstnersammenslutning og var medlem frem til sin død.
Uddrag af anmeldelsen:
»I første rum er jeg tryllebundet af nogle irrede, rustne tiltede høvendere, der spejler sig i de sortblanke trægulve. Aldrig har jeg set et landbrugsredskab tage sig så smukt ud. Hjulene med river ligner parasolskelletter eller lykkehjul fra et for længst forlist omrejsende landevejstivoli og bliver i arrangementet til monumentale skulpturer. Jeg får lyst til at angribe høvenderne fra flere vinkler, røre ved dem.«
Nanna Abell holder af det taktile, og man har en fornemmelse af, at Anne Marie Carl-Nielsen i sit arbejde med sine skulpturer, hvor man kan se hendes fingeraftryk alle vegne, gjorde det samme. Og så sender høvenderne en hilsen til hendes opvækst på en proprietærgård i Jylland, hvor hun kastede sig skrupsulten over markens dyr, som hun modellerede sine første skulpturer efter.«