Anspændt stemning forud for møde om FE-sagen: Venstre klager til Folketingets formand over Trine Bramsen

Folketingets partier er indkaldt til møde om FE-sagen i dag, hvor regeringen ventes at fremlægge et udspil til en undersøgelse af sagen. Forud for mødet er stemningen anspændt.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) efter samråd om Forsvarets Efterretningstjeneste på Christiansborg 23. september 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Forholdet bliver mere og mere køligt mellem forsvarsminister Trine Bramsen (S) og flere af Folketingets partier i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste.

I slutningen af august udsendte Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, en opsigtsvækkende pressemeddelelse med anklager om, at FE uberettiget har spioneret mod danske statsborgere og systematisk givet vildledende oplysninger til tilsynet, som altså skal monitorere, at spiontjenesten overholder loven.

Både opposition og støttepartier har fra start efterlyst klare svar fra forsvarsminister Trine Bramsen i sagen, og som en foreløbig kulmination har Venstre nu indbragt forsvarsministeren for Folketingets præsidium af frygt for ikke at kunne få svar på centrale spørgsmål i sagen.

Konkret handler klagen, som Berlingske er i besiddelse af, om, at Bramsen kun vil stille op til én times lukket samråd om sagen i forsvarsudvalget.

»Vi er ikke tilfredse med forsvarsministerens tilbud om at komme en time, da vi mener, at en time er for lidt i forhold til sagens væsentlige karakter, og at ministeren i et nyligt afholdt åbent samråd om FE ikke ville svare på en række spørgsmål med henvisning til, at det var underlagt fortrolighed,« lyder det i klagen, som er sendt til Folketingets formand Henrik Dam Kristensen af Venstres gruppeformand Karsten Lauritsen og forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt.

Klagen er også omtalt i Weekendavisen.

Møde i Justitsministeriet i dag

Forsvarsordførerne fra Folketingets partier er indkaldt til møde om sagen i Justitsministeriet i dag klokken 14:30. Det bekræfter Justitsministeriet over for Berlingske.

Ministeriet vil ikke oplyse, hvad mødet omhandler. Ifølge Berlingskes oplysninger er det sandsynligt, at forsvarsministeren og justistminister Nick Hækkerup (S) vil fremlægge et kommissorium for den undersøgelse, der skal foregå af FE-sagen.

Forsvarsminister Trine Bramsen varslede tilbage i august en undersøgelse af sagen. Det har siden været et åbent spørgsmål, hvordan undersøgelsen skal foregå, og hvad der konkret skal undersøges.

For Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, er det afgørende, at undersøgelsen kaster så meget lys over sagen, som det lader sig gøre, i lyset af at FEs arbejde i al væsentlighed er klassificeret.

»Det er et minimum for os, at de meget alvorlige anklager, der er blevet rejst i tilsynets rapport bliver undersøgt til fulde. Og at der bliver fremlagt nogle offentlige konklusioner, når undersøgelsen er afsluttet. Det er klart, at alle mellemregninger ikke kan fremlægges, men offentligheden skal have svar på, om om tilsynets kritikpunkter er korrekte,« siger Eva Flyvholm.

Hos Venstre håber forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt desuden, at regeringen i dag vil belyse, hvad planerne er for de medarbejdere, der er hjemsendt i sagen. Lars Findsen, chef for FE, er i øjeblikket fritaget fra tjeneste sammen med tre andre ledende medarbejdere. Det samme er Thomas Ahrenkiel, tidligere chef for FE og siden departementschef i Forsvarsministeriet.

»Jeg forventer, at regeringen præsenterer, hvordan man har tænkt sig at håndtere den kommende undersøgelse. Og så håber jeg, at der kommer en afklaring af, hvad der skal ske med de medarbejdere, der i øjeblikket er hjemsendt,« siger Lars Christian Lilleholt.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) under samråd om Forsvarets Efterretningstjeneste på Christiansborg 23. september 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Hævet over Folketinget

Det er anden gang, Venstre klager til Folketingets præsidium over Trine Bramsens ulyst til at deltage i samråd på mere end en time.

»Men vi må forstå at forsvarsministeren i sin magtfuldkommenhed føler sig hævet over Folketinget, herunder præsidiets forståelse af reglerne,« skriver de to Venstre-profiler.

Over for Berlingske uddyber Karsten Lauritsen, at Trine Bramsen i hans optik bryder med en årelang tradition hos skiftende regeringer for at forsøge at svare fyldestgørende på Folketingets spørgsmål i væsentlige sager.

»Det er i strid med de fælles spilleregler i Folketinget om, at man kan bede om mere tid til et samråd. Når der er tale om højtprofilerede sager har ministre uanset partifarve indtil nu været villige til at svare på Folketingets spørgsmål, indtil der ikke er flere spørgsmål,« siger han.

Trine Bramsen deltog i slutningen af september i et åbent samråd med forsvarsudvalget om FE-sagen. Her var det yderst beskedent, hvad de fremmødte folketingsmedlemmer kunne få konkrete svar på.

Frygter I, at det med en time bliver for nemt for forsvarsministeren at undlade at svare på jeres spørgsmål?

»For at være helt ærlig vil jeg gerne have mulighed for at undersøge og udfordre, hvor langt tilbage Trine Bramsen har kendt til den her sag. Det er den slags, man har samråd til. Men det tager noget tid. Og hvis man som minister ikke kan give nogle gode svar, kommer det frem ved lange samråd,« siger Karsten Lauritsen.

Trine Bramsen fastholdt under det forrige samråd, at hun ikke kendte til sagens substans før fredag 21. august, få dage før tilsynets meddelelse. Berlingske har dog afdækket, at medarbejderrepræsentanter i FE allerede mandag 17. august blev orienteret om, at to chefer i FE ville blive sendt hjem. Med andre ord fire dage før forsvarsministeren angiveligt kendte til sagens indhold.

Det har ikke været muligt for Berlingske at tale med Trine Bramsen om sagen. I stedet har Forsvarsministeriets presseafdeling sendt et skriftligt svar, som er ordret det samme, som ministeriet har sendt til Weekendavisen.

»Forsvarsministeren møder altid gerne op i samråd. Der har allerede været et samråd om den konkrete sag. I forhold til det nye samråd og ønsket om, at det afholdes snarest, er der konkret fundet tid i dialog med udvalgssekretariatet. Det er gjort klart overfor Venstre og udvalget, at der er mulighed for at fortsætte samrådet senere samme dag og andre dage, såfremt der skulle være yderligere spørgsmål. Der er givet sagens karakter snævre rammer for, hvad ministeren kan sige om sagen i forsvarsudvalget. Som nævnt på det første samråd har regeringen ikke kommenteret på sagens indhold og kommer ikke til at kommentere på sagens indhold. Dette vil også gælde for et lukket samråd,« skriver presseafdelingen.

To spor

Forsvarets Efterretningstjeneste har ifølge Tilsynet med Efterretningstjenesterne begået en stribe lovbrud. Tilsynets oplysninger er ifølge Berlingskes kilder baseret på hemmelige lydoptagelser af en række ansatte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Fokus på sagen om FE har siden august delt sig i to overordnede spor på Christiansborg. Dels om Trine Bramsens håndtering af sagen, som borgerlige politikere som tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har kritiseret.

Dels om selve de prekære aktiviteter i FE, som ikke mindst Enhedslisten har ønsket at få belyst. Fælles for de to spor er dog, at flere af de mest centrale spørgsmål ikke blev besvaret ved det seneste samråd.

»Jeg savner nogle svar fra ministeren. For eksempel var jeg ærligt talt ikke betrygget over, at vi ikke engang kunne få et principielt svar fra ministeren på, om masseovervågning af danskere borgere er i orden. Der har været nogle spørgsmål i sagen, som hun godt kunne have svaret på uden at bringe rigets sikkerhed i fare på nogen måde. Jeg synes, vi oplever for meget lukkethed,«  siger Enhedslistens Eva Flyvholm.

En kompliceret affære

Spørgsmålet om, hvordan en undersøgelse af FE-sagen skal forløbe, bliver kompliceret betydeligt af, at stort set alle detaljer i sagen er fortrolige.

Derfor er det ikke en mulighed blot at oprette en kommission og fremlægge resultaterne efter samme skabelon som tidligere undersøgelser. Flere juraeksperter har tidligere over for Berlingske opridset mulighederne:

Kommissioner har det med at trække ud og tage flere år – PET-kommissionen tog eksempelvis et årti – og derfor har juraprofessor Jens Vedsted-Hansen foreslået, at man i første omgang med fordel kan udvide tilsynets beføjelser en smule og bede dem udarbejde en faktuel kortlægning af, hvad der er sket.

Juraprofessor emeritus Ditlev Tamm har foreslået at gå endnu videre og udstyre TET med de nødvendige beføjelser til at undersøge sagen til bunds.

Professor i forvaltningsret Michael Gøtze peger på yderligere to muligheder:
En relativt hurtig advokatundersøgelse, hvor man sætter et advokatfirma til at undersøge sagen, hvilket har den ulempe, at den slags undersøgelser sjældent når til bunds.

Og så det tunge skyts: En decideret kommissionsundersøgelse, der – som nævnt – kan blive en langstrækt affære.