Anklage: Coronaindgreb gik for vidt – hundredvis af ældre blev frihedsberøvet og spærret inde

Alzheimerforeningen anklager en række plejehjem og kommuner for at have frihedsberøvet ældre, som ikke fik lov til at komme ud og møde deres nære. Plejehjemmene stod med en umulig opgave, lyder det fra kommunerne.

Birgit Petersen, der bor på Omsorgscentret Pedershave, blev ligesom hundredvis af andre beboere på plejehjem over hele landet i en periode i foråret forhindret i at komme ud og møde deres pårørende, her datteren Mette Nørregaard. Det udløser kritik fra Alzheimerforeningen, som anklager et stort antal kommuner og plejehjem for at have frihedsberøvet et stort antal ældre.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hundredvis af ældre blev under coronanedlukningen i foråret ulovligt spærret inde på deres plejehjem.

Sådan lyder anklagen fra Alzheimerforeningen.

I en henvendelse til samtlige 179 folketingsmedlemmer kritiserer foreningen, hvordan de ældre i realiteten blev udsat for frihedsberøvelse, da et stort antal institutioner og kommuner forhindrede beboerne i at forlade deres bolig og komme uden for plejehjemmet for at møde deres nære.

Dermed gik de alt for langt i deres bestræbelser på at dæmme op for den frygtede virus – med alvorlige konsekvenser for de ældre og deres pårørende til følge.

»Det er dybt bekymrende, at kommuner ikke overholder en grundlæggende frihedsrettighed, og det har været katastrofalt for mange ældre, som har fået forværret deres mentale og fysiske helbred på grund af den ulovlige indespærring,« siger direktøren i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

I henvendelsen henviser foreningen til, at de besøgsrestriktioner, der blev indført i marts, alene sigtede på at lukke ned for besøg af pårørende og andre inde på plejehjemmene.

I retningslinjerne fra regeringen og de centrale myndigheder blev det således understreget, at de ældre fortsat skulle kunne komme udenfor og komme på besøg og gå ture sammen med pårørende.

Alligevel valgte et større antal plejehjem og kommuner også at lukke ned for den mulighed.

Alzheimerforeningen oplyser, at man siden marts har fået henvendelser om plejehjemsbeboere, der »på ulovlig vis er blevet forhindret i at forlade deres egen bolig«, fra næsten halvdelen af landets 98 kommuner.

De overtrædelser – samt forløbet omkring dem og konsekvenserne af det for de ældre – kræver Alzheimerforeningen nu kommer til at indgå i den granskning, som en ekspertgruppe med professor Jørgen Grønnegård Christensen som formand skal foretage af beslutningerne bag coronanedlukningen i marts.

Ingen hjemmel til isolation

I den lovgivning, der blev vedtaget ved epidemiens start, blev der ganske vist givet mulighed for at tvangsisolere og tvangsbehandle smittede, som udgør en konkret fare for andre. Men der er ingen hjemmel til at pålægge plejehjemsbeboere at isolere sig, så de alene må opholde sig på plejehjemmet, vurderer advokat Jonas Christoffersen, som for tænketanken Justitia er hovedforfatter på en rapport om »Retsstaten og Covid-19« om hastelovene fra marts.

»Det ville efter min opfattelse have karakter af frihedsberøvelse, hvis man havde hindret en beboer i at forlade plejehjemmet. Fordi man på bor på en institution, betyder det jo ikke, at man mister sine rettigheder. Det er ens private bopæl, hvor man grundlæggende kan gøre, hvad man vil. I denne situation er der givet hjemmel til at lave besøgsrestriktioner på et plejehjem, men der er ikke hjemmel til at indføre udgangsforbud og frihedsberøvelse,« siger Jonas Christoffersen.

I Lungeforeningen stiller formand Torben Mogensen spørgsmålstegn ved, om det i virkeligheden var nødvendigt at isolere de ældre på plejehjemmene.

Han peger på, at udenlandske undersøgelser tyder på, at det i højere grad kan være ansatte snarere end pårørende, som kan have bragt smitten ind på plejehjem.

»Der er ingen tvivl om, at den totale isolation har været skadelig for de ældre, og at man sandsynligvis kunne have klaret det med andre forholdsregler såsom krav om brug af maske blandt besøgende. Men omvendt kan man også konstatere, at hvis man vælger at sige, at man ikke vil have nogen ind på plejehjemmene, så giver det ikke mening, at de ældre så kan komme ud i et miljø, hvor der måske ikke er styr på smitten,« siger Torben Mogensen.

Besøgsrestriktionerne på plejehjemmet blev gradvist ophævet i løbet af juni i takt med, at smittetrykket aftog.

Men de seneste uger er antallet af smittede steget kraftigt over hele landet, og der er på ny taget skridt til at indføre besøgsrestriktioner, så besøg primært skal foregå udendørs, og kun enkelte pårørende kan få lov til at komme ind på plejehjemmet.

Alzheimerforeningen støtter de tiltag og fremhæver, at det også indskærpes i de nye retningslinjer, at plejehjemsbeboere frit kan tage på besøg eller lignende uden for plejehjemmet.

Der har lige fra epidemiens start været særlig fokus på indsatsen på plejehjemmene, som huser de skrøbeligste borgere med brug for omfattende hjælp fra velfærdssamfundet til at klare en tilværelse med ofte flere alvorlige sygdomme på én gang.

Der har været hård kritik af, at helt op imod hver tredje coronarelaterede dødsfald herhjemme er sket blandt beboere på plejehjem.

Plejehjem stod med »umulig opgave«

Blandt plejehjemsledere og kommuner fremhæver man de dilemmaer, man har stået i, når man både har skullet skride vidtgående ind for at forebygge smittespredning på plejehjemmene og også har skullet have blik for beboernes behov for sociale relationer.

Formand Irene Hesselberg fra Lederforeningen, som organiserer ledere på landets plejehjem, kan ikke afvise, at den første tid med corona desværre endte i »forkerte procedurer og regler« nogle steder.

»Det, skal vi naturligvis undgå, gentager sig,« siger hun.

Men hun mener også, at det er vigtigt, at vi kan tale åbent om dilemmaerne, og at plejehjemsledere er forpligtet til at løse en »meget svær kabale«, hvor de samtidig skal sikre både den enkelte borger og de øvrige borgere på plejehjemmet.

»Jeg er enig i, at det er en meget central ting, at man har mulighed for at se sine nære, også selv om der er corona. Vi skal på plejehjemmene finde veje til, at det kan lykkes. Vi må ikke ende i en situation, hvor vi pludselig totalt afskærer mennesker fra at se nære familiemedlemmer,« siger Irene Hesselberg.

I Kommunernes Landsforening fremhæver formanden for sundheds- og ældreudvalget Jette Skive (DF), at ingen er i tvivl om, at corona er en stor udfordring, »ikke mindst for landets ældste borgere«.

»Især i foråret stod personalet på blandt andet landets plejehjem med en umulig opgave, hvor de ofte skulle træffe hårde beslutninger med kort varsel uden klare retningslinjer at læne sig op ad,« siger hun.

Intentionen har altid været at beskytte de beboere, som er i risikogruppen i forhold til en meget alvorlig sygdom.

»Men det er vigtigt, at vi tager ved lære af håndteringen af nedlukningen i foråret. Corona var – og er – en ny udfordring, og der vil altid være ting, man kan gøre bedre set i bakspejlet,« siger Jette Skive.