Selv om corona ikke måtte trænge ind på plejehjem, blev næsten 1.000 ansatte smittet i Danmark

30 procent af de godt 11.000 coronasmittede danskere arbejder i social- og sundhedssektoren som eksempelvis læger og sygeplejersker. Alene på plejehjem er 914 medarbejdere testet positive for coronavirus. Dennis Lynge Sørensen betalte den ultimative pris.

Personalet er samlet om en covid-19-patient på Slagelse Sygehus. Thomas Lekfeldt

Godt 11.000 danskere er blevet konstateret positive for covid-19. En opgørelse fra Statens Serum Institut viser, hvem de er. De arbejder især på hospitaler og plejehjem.

3.391 af de smittede er ansat i social- og sundhedssektoren som f.eks. sygeplejersker, læger og social- og sundhedsassistenter. Det svarer til 30 pct. af alle danskere med konstateret smitte.