Analyse: Forsvarets lukkethed har skabt en rugekasse for embedsmisbrug

Skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste har blotlagt en legalitetskultur, som kan forklare, hvorfor forsvarsområdet gang på gang bliver hjemsted for sager om nepotisme og embedsmisbrug.

 
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har varslet en undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste, efter at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i en analyse har rejst kritik af efterretningstjenesten. Få overblikket over sagen her. Video: Mads Claus Rasmussen Ritzau, Scanpix, Reuters, Billedarkiv: AFP/Ritzau Scanpix, redigering: Ida Meesenburg Fold sammen
Læs mere

Forskellige variationer af »jeg ser på sagen med stor alvor,« er efterhånden blevet fast inventar i forsvarsminister Trine Bramsens (S) udtalelser.

I denne uge detonerede en af de potentielt alvorligste sager på forsvarsområdet i nyere tid, da det viste sig, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i strid med loven har indhentet og videregivet en »betydelig mængde« oplysninger om danske statsborgere og løjet for det tilsyn, der er sat i verden for at kontrollere tjenesten.

På et mere grundlæggende niveau har samme tilsyn konstateret, at »der i FEs ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt«.

Med den beskrivelse rammer Tilsynet med Efterretningstjenesterne efter alt at dømme et kulturelt problem, der stikker væsentligt dybere på forsvarsområdet end blot i spiontjenesten.

Den danske offentlighed har gentagne gange over de seneste år set sager om nepotisme, embedsmisbrug og generel inkompetence i et omfang, der placerer Forsvarsministeriet i sin helt egen kategori, når det kommer til problematiske ressortområder.

Den tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen blev for få dage siden idømt tre måneders ubetinget fængsel i Vestre Landsret for forsøg på magtmisbrug og for at have forsøgt at misbruge sin stilling og påvirke en oberst til at ansætte Mathiesens kæreste som major. Hans-Christian Mathiesen blev også fundet skyldig i grov pligtforsømmelse og overtrædelse af tavshedspligten ved at give sin kæreste adgang til sin tjenstlige e-mail-indbakke.

Forsvarets øverste chef, Bjørn Bisserup, har selv været involveret i en sag om manglende dømmekraft, dengang han ifølge en vurdering fra Kammeradvokaten burde have underrettet sin chef, daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), om, at han var med til at sløjfe en planlagt besparelse og dermed bane vejen for, at Bisserups egen søn kunne begynde på Hærens Officersskole hurtigere end ellers planlagt.

Derudover var der direktøren for Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Laila Reenberg, hvis ægtefælle blev tilbudt et attraktivt chefjob i Forsvaret, uden at stillingen blev slået op for andre kandidater. Tilbuddet fik Laila Reenbergs ægtefælle fra en oberst og vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse og altså en underordnet til Laila Reenberg. Kammeradvokaten frifandt dengang Reenberg for nepotisme, eftersom hun havde erklæret sig som inhabil.

Forsvarsminister Trine Bramsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Helt op i toppen af systemet

Den – indtil for nylig – mest beskæmmende sag på forsvarsområdet i nyere tid så dagens lys i december, da Rigsrevisionen afslørede en kritisk mangel på kontrol med indkøbene i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, såvel som konkrete eksempler på svindel blandt de ansatte i styrelsen, som stadig er under efterforskning.

Sagen implicerede også ministeriets departement såvel som Thomas Ahrenkiel, departementschef i Forsvarsministeriet og dermed den øverst placerede embedsmand på forsvarsområdet, eftersom det viste sig, at Trine Bramsen var blevet holdt i mørket af sit eget embedsværk, herunder af Ahrenkiel personligt, som i øvrigt i årevis var blevet advaret om svindelrisikoen af ministeriets egen interne kontrolenhed.

I offentligheden lagde Trine Bramsen ikke skjul på sin vrede, men hvor både Forsvarsministeriets koncernstyringsdirektør og Ejendomsstyrelsens direktør blev fritaget fra tjeneste som konsekvens af sagen, blev Thomas Ahrenkiel siddende.

Trine Bramsens ulyst til at skille sig af med sin departementschef betød, at han nåede at blive udnævnt til den prominente stilling som ambassadør i Berlin. Og at han altså også nåede at blive impliceret i den endnu mere alvorlige sag om Forsvarets Efterretningstjeneste, inden han skulle have sat sig på flyet til den tyske hovedstad. I øjeblikket er han i stedet fritaget fra tjeneste.

Departementschef Ahrenkiel har i øvrigt ad flere omgange påkaldt sig offentlig opmærksomhed. Det gjorde han første gang, da han 2018 høstede kritik fra Kammeradvokaten for at have deltaget i et møde, hvor det blev besluttet at tildele et engangsvederlag på 75.000 kroner plus en månedlig lønforhøjelse på 1.500 kroner til Forsvarsministeriets kommunikationschef, som Ahrenkiel dengang havde et forhold til og i dag er gift med.

»De mange beskæmmende sager kan vel at mærke næppe betegnes som repræsentative for de ansatte på forsvarsområdet generelt set. Problemerne kommer langt overvejende til udtryk hos de personer i toppen af systemet, der har de allervæsentligste beføjelser.«


Problemer forsvinder

Til listen over problemsager hører også en sag fra foråret om, at Forsvarsministeriet i kulissen har gennemlæst og kommenteret en rapport fra Forsvarsakademiet om den danske indsats i Afghanistan, hvorved en lang række af de mest kritiske konklusioner blev slettet, før den færdige rapport blev præsenteret for offentligheden og Folketinget.

Under coronanedlukningen viste det sig også, at Forsvaret var involveret i sagen om de udskældte danske respiratorer til Italien. Forsvaret var på forhånd klar over, at de gamle respiratorer var ubrugelige til at behandle patienter med covid-19, men Forsvarskommandoen slog indvendinger fra embedsmænd hen og videresendte med åbne øjne de ubrugelige maskiner.

Dertil kommer et væld af krænkelser og seksuelle overgreb mod kvinder, som på trods af snart 20 års indsats stadig martrer Forsvaret.

Fælles for de fleste af problemsagerne på forsvarsområdet er, at de kun kan trives i lukkede miljøer, afsondret fra offentlig indsigt og præget af en mentalitet, der ikke flugter med den almindelige opfattelse af redelighed og ordentlighed.

Miljøer, der på forskellige måder kan siges at leve op til beskrivelsen fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne om en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor problemer og regelbrud søges skrinlagt.

Forsvarsminister Trine Bramsen har siden sin tiltrædelse måttet se sig nødsaget til at love en oprydning på hendes ressortområde adskillige gange, hvilket i første omgang har resulteret i en stribe undersøgelser, der for de flestes vedkommende stadig er undervejs eller endnu ikke igangsat.

De mange beskæmmende sager kan vel at mærke næppe betegnes som repræsentative for de ansatte på forsvarsområdet generelt set. Problemerne kommer langt overvejende til udtryk hos de personer i toppen af systemet, der har de allervæsentligste beføjelser.

Af samme årsag må de tusindvis af militært og civilt ansatte, som hver dag udfører deres arbejde med saglighed og redelighed som kerneværdier, krumme tæer over den underminering af tilliden i befolkningen, som en række personer i toppen af hierarkiet gang på gang udsætter forsvarsområdet for.

Om de forjættede oprydninger kan klares inden for en regeringsperiode er uvist. Det er ikke sandsynligt.